Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du er velkommen til også at sende os din mening. Vi ønsker en god debat og har plads til alle holdninger. Vi forbeholder os ret udvælge indsendte indlæg ud fra kvalitet, relevans og evne til at bibringe debatten nye indsigter. Skriv til info@mitjagtblad.dk.
Der har været skrevet meget om heste og køer i Rewilding-projekter. Men vores virkelig ”vilde” vildt, hjortevildtet, har ikke fået megen spalteplads, når talen er faldet på planerne for de nye Naturnationalparker.
Og det er en skam. For er disse dyr bag hegnene i Naturnationalparkerne rigtig vilde? Eller er de husdyr, som vi har et meget defineret ansvar for at behandle efter helt klare regler? I forslaget til loven om etablering af naturnationalparker står der bl.a. følgende:
”Bestemmelserne i dyrevelfærdsloven er rammebestemmelser, herunder kravene vedrørende tilsyn, og loven hindrer ikke, at dyrene opholder sig udendørs året rundt, forudsat, at der bliver ført tilsyn med dyrene, og at syge eller tilskadekomne dyr bliver behandlet eller aflivet, ligesom der vil skulle gribes ind, hvis dyrene på grund af fødemangel, parasitproblemer eller andet kommer i for dårligt huld.”
Især den sidste del er interessant, når vi taler om hjortevildt i Naturnationalparkerne som Rewilding middel til hård afgræsning. Hvis hjortevildtet mangler føde, skal der gribes ind. Hvis de ser magre ud, skal der gribes ind. Og hvis de har parasitproblemer, skal der gribes ind. Hvis de er husdyr…
I lovforslaget er man også opmærksom på, at EU har fokus på dyrevelfærd:
”Fra den 21. april 2021 finder EU’s nye dyresundhedsforordning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«), anvendelse. Dermed bliver der krav om mærkning af hjortedyr (cervidae) og registrering af steder med hjortedyr, når der er tale om dyr, der holdes af mennesker. Det betyder, at nogle af dispensationsmulighederne vil bortfalde – og hjortebekendtgørelsen vil skulle revideres.”
Hvem har ansvaret for de udsatte dyr?
Og så er det store spørgsmål, at hvis man hegner et stort område, hvor der er en naturlig bestand af f.eks. kronvildt, er disse dyr så holdt af mennesker? For én ting er, at når man sætter dyr ud, så er sagen klar: ”Når dyr udsættes i en indhegning, er der tale om et dyrehold. Den ansvarlige for de dyr, der udsættes, uanset om der er tale om en privatperson, en virksomhed, en organisation eller en myndighed, pådrager sig derfor et ansvar for dyrenes velfærd og sundhed.”
Men hvad nu, når man ikke sætter dyr ud, men bare hegner. Slipper man så let og elegant uden om reglerne i dyrevelfærdsloven og EU’s nye dyresundhedslov? For disse dyr har man jo ikke ”styr” på. Man ved ikke, hvor mange der er, om de er syge, hvilken alder og køn de har, eller deres generelle sundhedsstatus. Og selvom man nu forhindrer dem i at finde nye græsgange hvis der ikke er føde nok, ved at opsætte et hegn, så vil man jo altid kunne sige, ”jamen vi var ikke klar over, at der var så mange, eller at de sultede.”
For det er jo vilde dyr. I et hegn. Med begrænsede føderessourcer. Kan vi være det bekendt?
