Med hakkekød af vildt er det ikke noget problem at fremtrylle en lækker bæredygtig middag. Nogle bruger hakkekød som fyld i tacos eller som kødedelen i en kødsovs.
Vi på Mit Jagtblad ved, at hakkekød fortjener en bedre skæbne, og vi vil bestræbe os på at fodre dig med opskrifter, som gør det nemt at være stjernekok.

Vi begynder med hakkebøffer med lækkert fyld serveret med pebersauce.

Du skal bruge:

Et kilo hakket vildsvinekød. Det kan også gå med andet kød, men der kan så være behov for at der tilføres lidt fedt, fløde eller svinekød.
Et æg
2 spsk Dijon sennep
1 fed hvidløg
En dusk bredbladet persille
Peber
Salt
Tomater
En pakke bacon
En dusk  purløg
Et lille stykke ost med god smag – emmentaler eller lignende.

hak tomater sammen med bacon og purløg

Sådan gør du

Forbered grillen til indirekte grilning, gas eller kul er lige godt.
Skær tomaterne i både og fjern kernerne, da bøfferne ellers vil briste grundet for meget væske. Hak dem sammen med bacon og purløg.

bland farsen til din vildthakkebøffer

Bland kødet med ægget, dijon sennep, et presset hvidløgsfed samt salt og peber.
Rør godt rundt så ingredienserne fordeles godt. Smag til med salt og peber, hvis det er nødvendigt.

form farsen til bøffer

Del blandingen i otte lige store stykker og form dem som bøffer. I fire af dem laves et lille hul, hvor du lægger blandingen af ost, bacon, tomat og purløg. De fire, du har tilbage benyttes som låg. Tryk let, så bøffen (bund og låg) holdes sammen.

læg den anden halvdel over bøffen så den lukkes

Put lidt olie på grillristen og læg bøfferne på.

Temperaturen bør være omkring 150 grader i grillen, og du skal vende bøfferne efter 10 minutter eller når osten begynder at sive ud. Begge sider skal have lige lang tid.

Steg bøfferne på grillen

Når de er færdige, kan du lade dem hvile i en lille foliebakke, til det er tid til at servere dem.

Prøv også: Keema Matar med vildt

Pebersauce

Pebersauce er super let at lave, og smager himmelsk.

Du skal bruge:

1 spsk smør
1 spsk hvedemel
1 spsk fond
2 kopper mælk
Fløde
Lyserøde peberkorn
Grøn peber
Salt

Sådan gør du.

Knus krydderierne i en morter – benyt så meget peber, som du har lyst . Smelt smørret og tilsæt melet, hæld mælken i, tilsæt fond og lad det simre et par minutter.  Tilsæt krydderierne og lad det simre endnu nogle minutter.Tilsæt fløden og eventuelt lidt salt, hvis det er nødvendigt.

Servering

Da det er sommer, valgte vi nogle nyopgravede kartofler, grillet halloumi og en grøn salat. Rødvin, øl eller vand er perfekt at nyde til.

Det er en ret, der er enklere end det lyder, og tager du dig tid til at lave den, bliver du ikke skuffet.

God sommer og velbekomme.

Læs også: Opskrift på libanesisk inspireret shishkebab af rådyr