EU’s ambition om at lægge store dele af EU-landenes områder ud til naturgenopretning tog et nyt skridt sidste uge. Konsekvensen for jægerne er ikke umiddelbart klar

Opfølgeren og konkretiseringen af den kontroversielle lov om naturgenopretning i Europa (fra sidste år) blev sidste uge vedtaget i Europarådet (EU). Rådet vedtog med et meget lille flertal at støtte et forslag til en ny lov om naturgenopretning i de europæiske lande, der skal endeligt godkendes i EU kommissionen.

Forslaget har til formål at indføre, hvad EU kalder genopretningsforanstaltninger, der vil dække mindst 20 % af EU’s land- og havområder i 2030 samt alle økosystemer, der vurderes at trænge til genopretning inden 2050. Det fastsætter en række bindende mål og forpligtelser for naturgenopretning i hvert af de listede økosystemer – fra landbrugsjord og skov til marine, ferskvands- og by-økosystemer og skal gælde for EU’s samlede landområder. Rådets oplæg medfører at medlemslandene skal indføre genopretningsforanstaltninger, der bringer mindst 30 % af levestederne i landlige, kystnære, ferskvands- og marine økosystemer, som ikke er i god stand, i god stand i 2030. Dette vil gælde for mindst 30 %. af det samlede areal af de naturtyper, der vurderes ikke at være i god stand.

Medlemsstaterne opfordres dog til at fastsætte genopretningsforanstaltninger på mindst 60 % i 2040 og på mindst 90 % i 2050 af arealet af hver habitatgruppe, der ikke er i god stand.

Det nye forslag kommer efter at EU Kommissionen vedtog første del af forslaget til naturgenopretningslov den 22. juni 2022. Loven kom efter en vurdering, der anslog at mere end 80 % af de europæiske levesteder er i dårlig stand. Eksperter har vurderet at tidligere bestræbelser på at beskytte og bevare naturen har ikke været i stand til at vende den negative tendens.

Det er grunden til, at forslaget for første gang nogensinde tager sigte på at vedtage foranstaltninger til ikke blot at bevare, men også for at genoprette natur i EU-landene.

Medlemslandene vil skulle indføre effektive og områdebaserede

genopretningsforanstaltninger for at nå de økosystemspecifikke mål. For at vurdere foranstaltningerne skal medlemslandene planlægge fremad ved at udvikle nationale naturgenopretningsplaner i tæt samarbejde med videnskabsmænd, interesserede interessenter og offentligheden. Forslaget vil også definere biodiversitetsindikatorer til at måle fremskridt.

I henhold til de nye regler vil medlemslandene regelmæssigt skulle indsende nationale genopretningsplaner til Kommissionen, der viser, hvordan de vil indfri målene. EU vil også overvåge og rapportere om deres fremskridt. 
Rådet valgte en trinvis fremgangsmåde. I stedet for at skulle indsende fuldstændige planer indtil 2050 to år efter forordningens ikrafttræden, ville medlemslandene først indsende nationale genopretningsplaner, der dækker perioden indtil juni 2032 med et strategisk overblik for perioden efter juni 2032. Senest i juni 2032 ville medlemslandene skulle indsende restaureringsplaner frem til 2042 med et strategisk overblik frem til 2050, og i juni 2042 vil de indsende planer frem til 2050.