Det er ingen hemmelighed, at jægere i mange år har slået på tromme for, at vildtforvaltningen bør baseres på stenhårde fakta fremfor på følelsesbaserede politiske studehandler imellem diverse interesseorganisationer. Desværre er vi meget lang fra det mål, selvom både covid-pandemien og den igangværende krig i Europa har mindet politikerne om, at beslutninger altid bør træffes på baggrund af reel viden.
Jagten og vildtforvaltningen lader dog til stadig at være en undtagelse fra denne grundregel – måske fordi beslutninger omkring vildtforvaltning har meget små konsekvenser for den gennemsnitlige vælger og dermed for politikernes karrieremuligheder?
Et glimrende eksempel på at vildtforvaltningen i Danmark ikke hviler på fakta, er den relativt nylige fredning af havlitten. Danske havjægere nedlagde nogle få tusinde (store udsving fra sæson til sæson), og det var DCE´s vurdering, at jagten ingen som helst negativ indflydelse havde på bestanden. Men arten blev fredet på baggrund af en gammel aftale, som hænger fredningen op på artens globale bevaringsstatus snarere end vore egne vildforskeres aktuelle vurdering.
Læs også: Ny rødliste viser, at 4 ud af 5 europæiske fuglearter trives
Den globale bevaringsstatus blev tilsyneladende påvirket negativt af, at havlitterne et år ikke lå i de danske farvende, hvor de ofte plejer at ligge. I stedet for at gruble over årsagen, konkluderede man, at bestanden var i frit fald, og det udløste pr. automatik en jagtfredning.
Havde man nu spurgt nogle af de tilbageværende ældre motorbådsjægere, havde man sandsynligvis fået det svar, at havlitterne kun kommer til de danske farvande i stort antal, når det er koldt og isvinter i den nordlige del af deres udbredelsesområde.
Det var der så ikke det år, og der blev observeret millioner af havlitter i de isfrie farvande omkring Svalbard. Men en nedgang i bestanden blev (fejlagtigt) noteret, det ledte til en hovsa-fredning (stik imod danske vildtforskeres indstilling til jagttiderne) og DOF, der gerne ser al jagt på alle fugle afviklet, kunne gnide sig i hænderne. Historisk set bliver ekstremt få jagtfredninger nogensinde ophævet – det er en ensrettet salami-metode.
Der er millioner af havlitter i verden. Det er formentlig verdens mest talrige dykand. Den europæiske bevaringsstatus er i øjeblikket ”least concern” (ingen bekymringer), men på grund af den fejlagtige optælling hænger vi stadig på en fejlbaseret fredning.
I øvrigt siges det, at det er Birdlife International, der er ansvarlig for ajourføring af fuglearters bevaringsstatus. Den danske afdeling er DOF – selvsamme interesseorganisation, som arbejder hårdt på, at få al jagt på fugle afviklet.
Det er en rendyrket politisk rotterede, som i den grad trænger til en oprydning. For selvfølgelig skal vildtforvaltningen baseres på fakta – aktuelle fakta – og det gælder BÅDE når det er nødvendigt med midlertidige fredninger, OG når der er belæg for at indføre jagttider.
