Feberhed drivjagt – Franz-Albrecht zu Oettinger-Spielberg

Så er der mesterklasse med Prins Franz-Albrecht, der her beretter om sin egen skydeteknik og deler sine ti bedste tips.

AF: SIMON BARR. OVERSÆTTELSE: JENS E. PERTO. FOTO: TWEEDMEDIA.

Franz-Albrecht zu Oettingen-Spielberg er noget af en legende blandt vildsvinejægere. Det skyldes ikke mindst hans utrolige reaktionsevne. Og overblikket til hurtigt at spotte og identificere typen af vildsvin og så naturligvis hans skydefærdighed. Det sætter ham gang på gang i stand til at levere øjeblikkeligt dræbende skud. Dette interview med en af de mest feterede jægere i moderne tid er det første af sin slags til streaming tjenesten MOTV. Her giver Franz-Albrecht råd om sin skydeteknik og deler sine 10 bedste tips.

Hvad er det vanskeligste skud til drevne vildsvin – og hvorfor?

Man kan håndtere alt med hensyn til hastighed og afstand, blot man kender det korrekte foranhold med den pågældende kuglehastighed. Ideelt set skal vildsvinene befinde sig i fladt terræn, som ikke er for tæt skovklædt område, og passere med bredsiden til på 40-50 meters afstand. Det begynder allerede at blive kompliceret, når terrænet er kuperet, eller hvis vildsvinene bliver nødt til at ændre hastighed. Man bliver nødt til at bruge forskellige strategier til de forskellige situationer, og det beror i høj grad på erfaring. Det er ikke noget, som man kan øve sig på. Man kan bestemt forbedre sin teknik i en skydebiograf, men her har man ikke samme niveau af instruktion til rådighed som på en lerduebane.

Prins Franz-Albrecht giver eksklusiv undervisning i skydebiografen i Ulm, som foruden denne 100-meter bane med skydebiograf råder over en indendørs 300-meter bane med 4-6 standpladser.

Hvad er den mest almindelige fejl, de ser under jagter?

En af de mest almindelige fejl, jeg ser, er, at skytten mukker i skuddet. Fænomenet kommer og går – jeg mukker også, oftere end du tror. Når du træner, er det vigtigt at have det rette forhold mellem “tørskud” og rigtige skud. Det er også vigtigt ikke at skyde for meget under træningen – det kan forringe evnen til at træffe lige så meget som slet ikke at træne.

Andre almindelige fejl relaterer sig til manglende rutine i felten: for eksempel ikke at vide, hvornår man skal sidde ned eller stå op i en given situation; ikke at vide, hvornår man skal afgive det første skud, eller hvilket svin i en rotte man skal skyde på først; manglende evne til hurtigt nok at identificere den korrekte størrelse og køn af et vildsvin, så man kan udnytte alle chancer. Alle disse faktorer vil have en stor indflydelse på succesraten.

Hvilke råd vil de give om værktøj og teknik?

Det er ganske vigtigt at vælge den rigtige kaliber. Jeg bruger en .270 Win., men da jeg begyndte at skyde vildsvin, blev jeg rådet til at bruge ”enough gun” og valgte derfor en .30-06. Så gik jeg videre til en .300 Win. Mag. og derefter til en 9,3×62 i den tro, at jo kraftigere riffel jeg havde, desto mere succesfuld ville jeg blive. Det tog et stykke tid, før det gik op for mig, at mindre rekyl og en hurtigere kugle var langt vigtigere end en kraftig patron.

Jeg finder .270’eren mere fleksibel, præcis og hurtigere at håndtere. For de fleste skytter vil en .308 eller 30-06’er dog være et godt valg – det er universelt populære kalibre, som fremstilles i et meget bredt udvalg af kuglevægte og udgangshastigheder.

I Tyskland, og faktisk i det meste af Europa, vil jeg gætte på at 90-95 % af alle nedlagte vildsvin vejer noget under 100 kg., så der er ikke brug for en særlig tung kugle. Med træning og sikker skydning vil en velplaceret .270-kugle være tilstrækkelig til alle større vildtarter.

Den mindre rekyl gør en stor forskel og giver en meget bedre kugleplacering og dermed mindre kødødelæggelse – foruden at muliggøre et meget hurtigere efterfølgende skud – om nødvendigt. De, som hævder ikke at have et problem med rekyl, har sandsynligvis ikke oplevet forskellen. Hvis man prøver at affyre en tung kugle med en .270’er og en tung kugle i en 9,3×62, vil man forstå, hvad jeg mener. Det er korrekt, at man normalt ikke er opmærksom på rekylen, når man skyder til vildt, men kroppen og underbevidstheden er, og det kan få en til at mukke, ligesom rekylen kan indebære, at vildsvinet kommer ud af synsfeltet.

For yderligere at reducere rekylen anvender jeg også en mundingsbremse, som reducerer pibemundingens bevægelse opad med 30 – 50 % – og tillige gør skydningen mere behagelig. Ulempen er, at knaldet bliver meget højere, så gode høreværn er nødvendige. Man kan anvende en lyddæmper, men det ændrer både riflens vægt og balance, og man vil ikke have et alt for tungt våben. Dog kan en vis vægt for enden af piben hjælpe til med at lave et jævnt sving.

En anden factor er riflens aftræk. Det bør være rent og sprødt, uden at kræve nævneværdig muskelkraft at udløse. En god aftræksvægt er for mig mellem 500 og 750 gram, så vær sikker på, at dit aftræk kan justeres, og at du ved præcist, hvornår det udløses. Dernæst er det naturligvis nødvendigt med en riffel, som har tilstrækkelig magasinkapacitet og en god repeteringshastighed.

Men vigtigere end alle disse faktorer er, at man bruger en riffel, som man er komfortabel og fortrolig med. Tilpasning af riflen er noget, som alt for ofte bliver ignoreret, og det kan påvirke skydningen drastisk. Skæftetilpasningen bliver ofte glemt – længden er vigtig, så man ikke skal række ud efter aftrækkeren, men også højden af skæfteryggen er vigtig – det må ikke være nødvendigt at ændre hovedstilling for at korrigere sigtebilledet.

Når det gælder sigtemidler, kan man bruge alt fra rødpunktsigter til kikkerter med forstørrelse. Hvad der er bedst, afhænger reelt af situationen. Synsfelt er vigtigt – man skal kunne se forhindringer komme for at kunne justere eller holde sin sigtelinje. En afstandsmåler er også en del af mit udstyr – med den kan jeg måle afstanden fra standen til markante punkter i terrænet, så jeg efterfølgende nemt kan justere mit foranhold efter afstanden.

Når det gælder skydeteknik, er der mange ligheder med lerdueskydning. Der er dog den vigtige forskel, at man bruger hofterne mere ved skydning med riffel. Jo mindre man spænder i overkroppen, og jo mindre hårdt man griber om riflen, desto mere jævne vil bevægelserne blive. For at opnå det, finder jeg det bedst at have en nogenlunde stiv overkrop og arme, og lade albuerne stikke omtrent 90 grader ud fra kroppen for at give stabilitet. Hvis man er højreskytte, er korrekt placering af højre fod afgørende (og omvendt for linksskytter) for, at man kan lade hofterne gøre arbejdet.

Præcis, som når man skyder fugle, kan man skyde forbi på løbende vildsvin både bagved, foran, over og under. Under svinget gælder det om at holde sig så tæt på den vandrette linje som muligt, da det reducerer risikoen for at skyde over eller under. Hvis man prøver at gøre det med armene i stedet for hoften, vil der opstå bevægelser i lodret retning. Jo lettere man griber om riflen, og jo mindre styrke man bruger i overkroppen desto bedre. Man kan aldrig helt undgå lodrette bevægelser, men man kan reducere dem og gøre dem mere glidende.

Når det drejer sig om, hvor grisen skal rammes for et øjeblikkeligt drab, så kan man enten bruge linjen gennem dens øjenhøjde, eller man kan gå en anelse længere ned mod kroppens midterlinje. Vildsvinets anatomi er atypisk – rygraden går meget skråt nedad bag øret. Vil man skyde vildsvin, bør man afgjort studere artens anatomi grundigt.

Franz-Albrechts Top 10 drivjagtstips sikkerhed

Som ved alle andre former for skydning har sikkerheden naturligvis højeste prioritet i alle situationer. Tænk ikke bare på den under drevet og lad den aldrig blive rutine. Bliv ved med at minde dig selv om det, eftersom der er så mange distraktioner på en drivjagt – uanset om den er på fugle eller løbende vildt. Sæsonens sidste sikkerhedsparole er ligeså vigtig som den første.

Etik

Ved al skydning til levende mål bør etikken være i højsædet. Hvis man ikke er sikker på at lave et rent drab, så lad være med at skyde.

Parole

Alle jagtdage har deres egne regler for, hvad der må nedlægges. Du er der for at have en fornøjelig dag, men du har også en opgave at udføre. Det gælder specielt, hvis der er en regeringskvote, som skal opfyldes i løbet af sæsonen. Vær sikker på, hvad du må – og navnlig ikke må skyde.

Identifikation

Det er afgørende vigtigt at kende vildtet og være i stand til at identificere og kønsbestemme det enkelte dyr. Jo hurtigere, man er i stand til at gør det, desto mere tid er der til at skyde.

Sinds- og kropstilstand

Vær sikker på at få en god nats søvn inden jagten. Spis en god morgenmad, men drik ikke for meget kaffe. På en jagtdag drikker jeg slet ikke kaffe om morgenen – jeg reagerer stærkt på det og kommer til at ryste på hænderne af det. Fokusér på risici ved jagten og tab ikke koncentrationen.

Kend dine afstande

Man bør kende sin kugles hastighed og bruge en afstandsmåler, så man kan beregne foranholdet. Det er nødvendigt at kende og forstå tommelfingerreglerne for hastigheden, afstanden til vildsvinet og det foranhold, man skal have.

Kend dit udstyr

Al håndtering af udstyr skal være som en refleks, fra at skifte magasinet til at ændre forstørrelsen på din sigtekikkert. Tænk på det som at køre bil – øjnene skal være på vejen, frem for på gearstangen.

Beklædning

Hvis man er for kold eller varm, skyder man dårligt. Det er heller ikke godt, hvis man kommer til at svede, når man går mellem posterne, og man har brug for stor bevægelsesfrihed. At bære flere lag tøj vil have en stor indflydelse på bekvemmeligheden, og man skyde bedre som resultat heraf.

Træning

Lav mange gentagelser, lav mange tørskud, lav mange træningsskud (men ikke så mange, at du kommer til at mukke) og træn på skydebanen. Jo mere du træner, desto bedre vil du kende dit udstyr, dine svagheder og styrker – og desto mere instinktiv bliver din skydning.

Beslutninger

Man er nødt til at træffe beslutninger på et splitsekund – hvilket er grunden til, at alt det ovennævnte er så vigtigt – så man kan fokusere på sin skydning og gøre det rigtige. Alle dine chancer skyldes værtens forberedelser til dagen. Det er dit ansvar at opføre dig etisk forsvarligt og gøre et godt job. Få mest muligt ud af det.

Se mesteren i aktion

Fort at se Prins Franz-Albrecht i aktion kan man følge serien Vildsvinefeber 1-9 på streamingkanalen MOTV.com. Platformen har de bedste programmer om outdoor, livsstilsindhold og hele videoteket af film fra Hunters Video. MOTV kan ses med følgende app-platforme: Apple IOS (iPhone og iPad), Android (telefon og tablet), Web, Roku, Apple TV og Amazon Fire TV.

VIDEO:
Wildboar Fever X – trailer

Vind en eksklusiv træningssession med Franz-Albrecht zu Oettingen-Spielberg

Hvis du er interesseret i at blive undervist af den legendariske vildsvinejæger, har MOTV arrangeret en ny konkurrence, hvor fire heldige vindere vil få en træningssession i skydebiografen i Ulm, Tyskland. Oveni vil de fire vindere få et €100 gavekort fra hver af konkurrencens sponsorer – Aimpoint, SAUER, Hornady og Härkila – i alt €400 til hver vinder.

 

Konkurrencen er åben for personer, der bor i et af den Europæiske Unions medlemslande og/eller Storbritannien. For at deltage skal man blot tegne et gratis 7-dages prøveabonnement på MOTV inden udgangen af maj måned 2019. Deltagelsen er begrænset til én tilmelding per person. Deltag i konkurrencen ved at gå ind på:  bit.ly/ULTIMATEBOAR

 

Fuld beskrivelse af vilkår og regler kan ses her: myoutdoortv.com/ultimateboarprize. Ønsker du mere information, så gå ind på: www.myoutdoortv.com

Læs mere

Nyheder