Derimod kender mange ikke-jægere den som ”moseand”, ”vildand”, ”stokand” og ”parkand”, hvilket fortæller en hel del om dens massive tilstedeværelse overalt, hvor der bare er en smule vådt. I enhver park med en lille sø eller et vandhul, er det næsten 100% sikkert, at der også er et par gråænder til stede.
Gråanden lever af vandplanter og smådyr, men er ikke specielt kræsen, hvad både børn med tørt brød i posen og jægere med fodertønder kan skrive under på.
Gråanden er en af de største svømmeænder. Den er knap 60 cm lang og vejer typisk lidt over et kilo. Vægten svinger oftest mellem 800 gram og 1.400 gram. Vingefanget ligger omkring 90 cm, så det er en ret stor and, man ofte får på vingerne ved vandhullet i efteråret.
Gråanden er ikke kræsen, men foretrækker dog som de fleste svømmeænder vandplanter og smådyr.
Vores mest almindelige and
Gråanden er også stamfar til de fleste af tam-anderacerne, og mange steder holdes den også som decideret landbrugsdyr, hvor den opdrættes. Det er der mange jægere, som nyder godt af, da opdræt og udsætning af gråænder er et væsentligt element i mange store og små konsortiers efterårsjagter. Der udsættes flere hundrede tusinder af gråænder hvert år.
Navnet gråand er faktisk ret betegnende for andrikken, selvom det nok er det skinnende, metalgrønne hoved, man først og fremmest forbinder med gråanden. Men når man først står med en stor, udfarvet gråand i hænderne og ser den smukke grå fjerdragt, der dækker det meste af kroppen, giver navnet for alvor mening.
Hunnen, derimod, er noget mere afdæmpet i farvetegningen, hvilket gør, at den er endog særdeles godt kamufleret, når den ligger på reden. Man skal være mere end almindelig skarpsynet for at få øje på en gråand, der ligger på æg. Andens brunmelerede fjerdragt er fremragende designet til at gøre hende usynlig i sivene.
Gråanden er som sagt vores mest almindelige and, og den har et enormt udbredelsesområde, der omfatter stort set hele den nordlige halvkugles tempererede og subtropiske zoner og endda nogle tropiske og arktiske områder. Gråanden er blevet indført til både Australien og New Zealand, hvor den dog betragtes som en invasiv art, da den ikke er specielt kritisk med hvilke andre anderacer, den parrer sig med. I Danmark har man f.eks. set hybrider, hvor gråanden har parret sig med pibeand, spidsand og skeand.
En standand
Gråanden overvejende en standfugl. Det vil sige, at langt hovedparten af bestanden ikke forlader landet eller området, men måske blot trækker lidt rundt for at finde føde. I Danmark er langt de fleste af de gråænder, vi ser om vinteren, således en del af den skandinaviske bestand. Omstrejfende ungfugle begynder at trække rundt i august, og hovedtrækket kommer i oktober/november, men det afhænger meget af vejret. I milde vintre kommer der rigtig mange gråænder til Danmark fra de andre skandinaviske lande. Den nordvesteuropæiske bestand anslås at være på 4,5 millioner fugle.
Hvornår er det bedst at jage gråanden?
I sensommeren omkring august begynder gråænderne at samle sig i flokke i større søer og fjorde, hvor de ofte holder til om dagen. Ved aftenstid drager de af sted til mindre søer og vandhuller i moser for at søge føde natten igennem. Næste morgen flyver de tilbage til sikkerheden på det mere åbne vand. Det er netop dette aften- og morgentræk, som jægerne udnytter i andejagten. Man kan selvfølgelig godt skyde gråænder i en lille sø midt på dagen, men så er der ofte tale om udsatte ænder, der er opvokset på stedet og bliver fodret her. Man skal bestemt ikke regne med at kunne skyde mange af de udsatte ænder, hvis ikke der fodres, da trangen til at søge mod åbent vand er stor.
Hvis man kender sit revir godt, og ikke mindst afstanden til den nærmeste ”rasteplads”, hvor ænderne opholder sig i løbet af dagen, kan man nogenlunde regne ud, hvornår aftentrækket kommer. Mit revir ligger 20-30 kilometer fra nærmeste åbne vand, så hos mig indfinder aftentrækket sig typisk 15-20 minutter efter solnedgang, men det er dog ikke usædvanligt, at der også kommer enkelte flokke af gråænder forbi før solnedgang. Men der plejer at være godt gang i den, når tusmørket for alvor falder på.
Jagt – Hvad skal du bruge?
Gråanden har det fint i flok. Derfor er lokkeænder også en god ting at anvende, da synet af dem kan få en flok fødesøgende gråænder til at vælge lige netop dit vandhul. Og et lokkekald er også en god ting til at få opmærksomhed fra en overflyvende flok gråænder. Der er masser af forskellige typer lokkekald og endnu flere videoer på YouTube, som viser, hvordan man det skal gøres.
For mit eget vedkommende, har jeg en 8-10 lokkeænder, som jeg lægger ud 4-5 meter fra bredden på min sø et stykke fra, hvor jeg plejer at sende hunden ud efter de skudte ænder, da jeg absolut ikke har lyst til at skulle ud og redde hunden ud af liner i mørket, hvis den forvilder sig ind mellem lokkeænderne.
En god vandapportør er et must på andejagt. Hvis andejagt er din store passion, så er en af retrieverracerne et godt bud. Her er en af mine egne Chesapeake Bay Retrievere og en af jagtkammeraternes labrador.
Og en hund skal der til. Dels siger loven det, men en god vandapportør bliver hurtigt din bedste ven, når der ligger et par knapt synlige ænder på den mørke vandoverflade. Jeg har været MEGET glad for mine Chesapeake Bay Retrievere, når en gråand ikke er død i knaldet og gerne ville lege gemmeleg i sivene, mens det blev mørkere og mørkere.
Gråænder er som de fleste andre ænder ret skudstærke. Så store hagl i mindst størrelse 3 og korte skudafstande er anbefalingen herfra. Jeg vil hellere bruge en hurtig patron med færre hagl end f.eks. en 36 grams med langsom hastighed. Og hvad andet grej angår, har jeg stor fornøjelse af min rygsækstol. Dels har jeg noget at sidde på, mens jeg venter på ænderne, dels er der plads til en lommelygte, som er god at have, når man skal finde vej hjem igen i mørket, og endelig er det også lidt lettere at fragte byttet hjem, når det ligger trygt og godt i rygsækken.
Pindede ænder?
Hvornår på året er det så bedst? Tja, det kommer lidt an på, hvad man går efter. Der er ingen tvivl om, at man allerede her i september man opleve et forrygende aftentræk på både krikænder og gråænder. Problemer med gråænderne kan dog være, at der ikke er ret meget kød på dem. Derfor venter mange til hen i oktober/november, hvor det næste store rykind fra de skandinaviske bestande ankommer, og hvor ænderne har noget mere pondus ,og så er de også lettere at plukke – for en gråand smager nu engang bedst, hvis den steges med skindet på.
Gråand
Jagttid: 1. september til 31. december samt 1. januar til 31. januar på fiskeriterritoriet.
Jagtudbytte: Ca. 450.000 om året (ca. 467.000 i 2016/2017).
Højsæson: September / oktober.
Udsætning: Der må udsættes 1 voksen gråand pr. 300 m2 og 1 ælling pr. 150 m2 åben, ubevokset vandoverflade. Ænderne må senest sættes ud 1 måned før jagten går ind, dvs. 1. august.
Til kokken: Beregn mindst ½ gråand per person. Der er ikke så meget kød på vildænder, som på tamænder.
VIDEO: Lidt inspiration til den kommende gråandejagt.
