Rapporter fra vores nabolande tegner et billede af en svag, men tydelig stigning i antallet af angreb, hærværk og ødelæggelse af jagttårne, hytter og andre jagtrelaterede installationer. I Sverige har der også været enkelte tilfælde hvor jægere er blevet angrebet eller chikaneret af anti-jagt eller dyrerets aktivister.

Senest sidst i august blev to såkaldte ”Kanzlere” (høje jagttårne med tag og plads til flere personer) væltede og ødelagt i delstaten Hessen i Tyskland. Tidligere på året er der også rapporteret om ødelagte tårne i Rheinland-Pfaltz og Nordrhein-Westfalen. I Rheinland-pfaltz var der yderligere et tilfælde, hvor en jagthytte er blevet oversprøjtet med rød maling, mens døre og vinduer er blevet knust.

Mens episoderne i Tyskland er spredte og ofte indebærer, at jagttårne væltes eller påkøres, er der mere gods i de svenske jagtmodstandere (som ikke nødvendigvis står bag alle tilfælde af hærværk)

Læs ogsåThisted siger klart nej til natur-nationalpark

Blandt de mere ubehagelige episoder i Sverige er en situation fra 2019, hvor ukendte gerningsmænd monterede sprængstof bag på skiven på en jagtskydebane. En kvindelig jæger, der derefter ramte skiven, blev noget chokeret da skiven eksploderede foran øjnene på hende. Dele fra skiven fløj mere end 15 meter og politiet vurderede, at det kunne være gået rigtigt galt, hvis skytterne havde stået tættere på skiven.

Også den kendte svenske forfatter og jæger Jan Guillou har oplevet ubehagelig sabotage på det nærmeste. Sidste år fandt forfatteren, der bor nord for Stockholm, sin avlskronhjort død i hans indhegnede område. Hjorten havde en værdi af 100.000 svenske kroner. Andre dyr i hegnet var lukket ud. Guillou var dog ikke sikker på om det var aktivister eller lokale, der stod bag det undslupne kronvildt.

Blandt de seneste episoder i Sverige er et tilfælde – sidst i august – hvor aktivister savede i et jagttårn i Vestre Götaland, hvilket kunne have medført en alvorlig ulykke, hvis det ikke var blevet opdaget i tide.

Svenske jægere har tidligere foreslået, at politiet opretter ”sabotage mod jagt og jægere” som en særlig kategori (brottsnummer) for at gøre opklaringsarbejdet lettere og skabe et overblik over antallet af episoder.

Samtidig satte det svenske Center mod voldsparat ekstremisme allerede sidste år fokus på dyreretsaktivistiske miljøer for at få mere viden om, hvad det er der foregår. Dele af miljøet har som nævnt vist sig villige til at anvende vold og sabotage i deres kamp for deres definition af dyrerettigheder. Center mod voldsparat ekstremisme understreger dog, at fokus er på voldsparathed ikke på dyrerets-aktivisme som ideologi eller ide.

Den svenske rigsdag vedtog i sommer en skærpelse af straframmen for angreb på eftersøgsjægere eller chikane af deres familier.

I Danmark er vi tilsyneladende, indtil videre, sluppet for ubehagelige episoder, hvor jægere angribes eller chikaneres og Danmarks Jægerforbund kender ikke til nogle tilfælde af hærværk eller overfald på jægere. Forbundet er dog bevist om, at den generelle udvikling i samfundet kan medføre mere kritik af jagt og jægere i fremtiden.