Vi har fundet det rigtige sted at placere vores fasanudsætning, og udsætningspladsen er tilpas stor og etableret efter alle kunstens regler. Dvs. der er gode nattesæder, dække og skjul mod rovfugle, læ, solpletter, solspor, foderspor m.m. Derudover er der i udsætningen kråseflint, gode balesteder (evt. udlagt sand), halvtage og en velfungerende form for vandingsanlæg, ligesom alverdens afværgeredskaber står klar til ”beskytte” de udsatte fasaner. Volierehegnet, som omkranser den engelske voliere, er tæt ved jorden, og samtlige sluser virker efter hensigten.
Udsætningspladsen er tidligere, og umiddelbart før de bestilte 5-6 ugers fasankyllinger ankommer, gennemgået for rovtøj, hvilket betyder, at man har tjekket, at evt. stengærder, sten- og kvasbunker, brændestakke, hule træer, naturlige hulninger under trærødder, forladte rævegrave m.m. fortsat er ubeboet.
Såfremt man har etableret udsætningspladsen på en måde, hvor man tilgodeser fasanernes behov, er en såkaldt hermetisk lukket indervoliere på ingen måde en nødvendighed.
PLANLÆG UDSÆTNINGSDAGEN I FORHOLD TIL VEJRET
Det bedste vejr at udsætte sine 5-6 ugers gamle fasankyllinger i er og bliver tørvejr uden for megen vind. Bedst er solskin med høje temperaturer i dag- og nattetimerne.
Hvis man får leveret sine 6 ugers fasankyllinger af en opdrætter, er det vigtigt, at man har talt sammen i telefonen i dagene eller ugerne op til udsætningsdagen. Denne dialog er meget vigtig, da man så vidt muligt skal undgå at udsætte fasankyllinger i øsende regnvejr og kulde.
Hvis man er inde i en vejrmæssig ustadig periode, hvor det vælter ned med regn i flere dage og nætter, skal man have en aftale med sin opdrætter om, at udsætningen af fasankyllingerne kan rykkes nogle dage, indtil vejret bliver mere stabilt.
6 ugers fasankyllinger kan sagtens tåle vand, så det skal ikke forstås sådan, at de dør, hvis det kommer til at regne på udsætningsdagen og et par dage efter, de er sat ud. Det gør ikke noget, det regner lidt om dagen, bare vejret klarer op om eftermiddagen/aftenen, så fasankyllingerne kan nå at blive helt tørre, inden de går til nattesæde. Endnu vigtigere er det, at dag- og specielt nattemperaturen ikke bliver for lav i forhold til årstiden. Temperaturen om natten skal helst holde sig over de 100 C.
Kan man være så heldig, at man i dagene eller måske ugen eller ugerne efter udsætningen af fasankyllingerne får sol hver dag med gode varmegrader og undgår regnvejr, ja så kan man ikke ønske sig en bedre start.
Jeg kan huske et år på Raadegard Gods, hvor jeg udsatte 11.000 5-6 ugers fasankyllinger på reviret. Jeg havde selv opdrættet kyllingerne, så jeg kunne sætte dem ud, når det passede mig. Jeg tjekkede som altid vejrudsigten, som lovede højtryk og sol de næste 6-7 dage. Temperaturen var nogenlunde i forhold til årstiden, og det blæste lidt, men det gjorde ikke så meget, da metrologerne lovede sol fra en skyfri himmel alle dagene, hvilket var tæt på det optimale vejr at udsætte fasankyllinger i.
Jeg fik udsat alle fasankyllingerne, og to dage efter begyndte det at regne om eftermiddagen, hvilket DMI et par dage tidligere ikke havde varslet om. Derudover faldt temperaturen yderligere, vinden tog til, og regnen fortsatte hele natten, og det endte med, at vi på reviret fik mere end 30 millimeter regn på et døgn.
Jeg turde næsten ikke køre ud og kigge til fasankyllingerne tidligt den næste morgen, hvor det stadig småregnede. Fasankyllingerne stod og frøs overalt på jorden i de engelske volierer, mange lå og var døde, og på en udsætningsplads, hvor jeg havde udsat 1.500 fasankyllinger, samlede jeg mere end 350 døde fasankyllinger sammen. De var simpelthen kravlet op på hinanden for at holde varmen, og havde på den måde klumpet sig sammen, hvor kun de øverste var i live, men var så nedkølede, at de døde senere.
Jeg var ikke alene om at blive ramt hårdt af det uventede regnvejr, da mange jagtvæsener mistede rigtig mange fasankyllinger den nat. Et andet jagtvæsen, som havde sat ca. 7.000 fasankyllinger ud samtidig med mig, blev særlig hårdt ramt, da de mistede i omegnen af 4.000 fasankyllinger den nat alene grundet regnvejret kombineret med kulden.
Det er sjældent, at en vejrudsigt nogle få dage frem tager så grusomt fejl som dengang, hvorfor man generelt kan læne sig op ad de vejrprognoser, som de danske metrologer stiller.
Nyudsatte fasankyllinger kan godt tåle regn, men kraftig regn om eftermiddagen og gennem natten, kombineret med kulde, er det, man i dagene efter man har udsat sine fasankyllinger, vejrmæssigt frygter mest. Her er det, man ønsker tørvejr, sol og varme.
Man bør derfor holde øje med vejret optil udsætningsdagen, da en forkert beslutning omkring vejret contra udsætningsdagen kan sætte en stopper for det hele, før det er begyndt.
HVORDAN UDSÆTTES FASANKYLLINGERNE I DEN ENGELSKE VOLIERE
Det er en selvfølge, at man kun udsætter sunde og stærke fasankyllinger.
Undgå at fasankyllingerne skal transporteres langt for at komme fra opdrætteren til reviret. Jo kortere tid fasankyllingerne skal opholde sig i transportkasserne, desto bedre.
Opdrætteren skal gerne komme så tidligt om morgenen som muligt, så man kan begynde at slippe fasankyllingerne fri i de engelske volierer så tidligt på dagen som muligt efter solopgang.
Det er bedst, hvis man er færdig med at lukke alle fasankyllingerne ud af transportburene i de engelske volierer omkring middagstid, da fasankyllingerne så kan gå på opdagelse i den engelske voliere hele eftermiddagen og blive delvis fortrolige med de nye omgivelser.
Hvis opdrætteren tilbyder at levere fasankyllingerne sent om eftermiddagen, skal man sige pænt nej tak og bede han om at komme næste morgen. Når det er sagt, ved de fleste opdrættere godt, at fasanerne skal ud så tidlig som muligt, og de store kunder, som skal have leveret mange tusinde fasankyllinger, prioriteres selvfølge højere end dem, som kun skal have leveret nogle få hundrede fasankyllinger.
Husk på, at opdrætteren jo også har en stor interesse i, at så mange fasankyllinger som muligt overlever, hvorfor han som regel er en god sparringspartner.
Der er også den mulighed, at man laver en aftale om selv at afhente fasankyllingerne om morgenen, hvorefter man kan kører direkte til reviret og slipper dem fri i den engelske voliere.
Når fasankyllingerne ankommer til reviret, hjælper man normalt opdrætteren med at læsse alle transportkasserne af, da han som regel har flere leveringer til andre kunder med på ruten.
Det er ikke sikkert, at opdrætteren, som leverer fasankyllingerne, har tid til at køre rundt i terrænet og lukke fasankyllingerne ud af transportkasserne på alle udsætningspladserne, hvorfor det er vigtigt, at man på udsætningsdagen sørger for at have hjælp til at bære m.m.
Sørg for at have klare aftaler med opdrætteren, om han blot afsætter transportkasserne fyldt med 5-6 ugers fasankyllinger og afhenter de tømte transportkasser senere på dagen, eller om han aktivt hjælper med at køre rundt på reviret og lukke fasankyllinger ud i de engelske volierer.
Hvis opdrætteren blot aflæsser alle transportkasserne med 5-6 ugers fasankyllinger på et aftalt sted på reviret, kan den videre fremgangsmåde f.eks. være som beskrevet nedenfor.
Alle transportkasserne med 5-6 ugers kyllingerne skal:
- Læsses op på en trailer.
- Køres ud til og bæres ind i på hver udsætningsplads.
- Herefter slippes kyllingerne fri.
- Videre til næste udsætningsplads.
- Til sidst køres rundt til alle udsætningspladserne, hvor alle de tomme transportkasser samles og bæres ud på traileren igen.
- Herefter køres alle tomme transportkasser tilbage, så opdrætteren nemt og hurtigt kan afhente sine transportkasser på vej hjem senere på dagen.
Sørg derfor at have mindst to mand til at hjælpe dig på udsætningsdagen, så selve udsætningen kan ske så hurtigt som muligt.
At udsætte fasankyllinger via en indervoliere er jeg ikke tilhænger af, selvom mange benytter en sådan i.f.m. udsætningen. Som tidligere nævnt mener jeg, at den engelske voliere skal være så attraktiv for kyllingerne, at de umiddelbart efter, de træder ud i den engelske voliere, føler sig trygge.
Inden man slipper 6 ugers fasankyllinger ud af transportkasserne i udsætningen, skal man sørge for, at der er foder og frisk vand ved fodersporet.
Husk på, at fasankyllingerne aldrig har været på stedet før, og de ved derfor ikke, hvor foder og vand er placeret. Planlæg udsætningen i den engelske voliere, så fodersporet ligger tæt op ad, hvor du lukker fasankyllingerne ud af transportkasserne.
Spred endelig ikke foderet på pladsen den første dag, men læg det på jorden i en lang bane (eller i foderbakker), så kyllingerne kan se foderet og vandet. Først når fasankyllingerne efter et par dage er trygge på udsætningspladsen, og ved hvor fodersporet er, begynder jeg langsomt at sprede lidt foder under buske og træer. Lige så snart jeg kan se, at fasanerne kan finde det spredte foder under træer og buske, fodrer jeg kun på den måde fremover, da det gælder om at holde fasankyllingerne beskæftiget med at lede efter foderet i så lang tid som muligt.
Inden jeg begynder at åbne transportkasserne, sætter jeg de to (eller flere) tamhøns i hvert sit bur, og placerer mindst et bur i hver sin ende af fodersporet. Her står de hver dag i dagtimerne, og buret løftes op i et træ (på et søm eller lign.) tidlig aften.
Når der har været ro på pladsen i et par dage, slippes den første tamhøne ud af buret. Hvis der efter ca. en uge stadig er ro på pladsen, slipper jeg den anden eller de andre tamhøns ud af buret/burene.
Nogle vælger at slippe tamhønsene fri i den engelske voliere, samtidig med at fasankyllingerne lukkes ud af transportkasserne, hvilket ifølge mine erfaringer ikke giver den samme ro på pladsen. Tamhønsene vil selvfølgelig vandre rundt i udsætningen med fasankyllingerne efter sig, i stedet for at fasankyllingerne i de første vigtige dage holder sig tæt på fodersporet, de tætte buske og nattesæderne, hvor burene er placeret.
En tredje mulighed er at sætte nogle af tamhønsene i bur, én i hvert sit bur, og lade én eller flere tamhøns færdes frit sammen med fasankyllingerne på udsætningspladsen.
Husk at bære alle transportkasserne med fasankyllingerne ind på udsætningspladsen, inden du begynder at åbne dem.
Sørg for at alle transportkasserne står på en måde, så fasankyllingerne går ud af kasserne og direkte ind under buske eller træer.
Det er meget vigtigt, at transportkasserne bliver placeret på en sådan måde, at når fasankyllingerne stikker hovedet ud af transportkasserne, kan de gå direkte ind under noget tæt, f.eks. under graner eller buske, uden at kunne se direkte op i himlen (lyset). Husk på, at fasankyllingerne kommer direkte fra en transportkasse, hvor der kan være mørkt, hvorfor overgangen fra transportkassen og ud i den engelske voliere kan virke skræmmende på fasankyllingerne.
Hvis fasankyllingerne stikker hovedet ud af transportkasserne og kan se lys og åben blå himlen, er det så godt som 100% sikkert, at de vil lette og spredes over et større areal, måske vil de lande udenfor udsætningspladsen. Dette må helst ikke ske, da fasankyllingerne endnu ikke har noget tilhørsforhold til udsætningspladsen, og hvis de kommer så langt væk, at de har svært ved høre de andre fasankyllinger, risikerer man, at de går tabt.
Hvis det er svært at få alle transportkasserne til at stå, så fasankyllingerne går direkte ind under buske eller lign., kan man evt. lægge nogle store grangrene oven på transportkassen, så de virker som en overdækning ud til/hen til busken, så fasankyllingerne ikke ser det skarpe dagslys eller kan se direkte op i himlen.
Lad fasankyllingerne få tid til stille og roligt at vandre ud af transportkasserne. Husk at alt arbejde med udsatte fasankyllinger foregår i et roligt tempo med rolige bevægelser.
Når alle transportkasserne er placeret rigtigt, sikrer du lige en ekstra gang, at alt er klart og begynder at åbne transportkasserne. Selve åbningen af transportkasserne og dine bevægelser, mens fasankyllingerne lukkes ud af transportkasserne, skal foregå på den måde, man altid skal omgås fasaner, hvilket vil sige med rolige bevægelser, og hele tiden mens man fløjter de samme toner.
Åben først de transportkasser, som står længst væk, så du ligesom arbejder dig baglæns ud af udsætningspladsen. Åben alle transportkasserne, og lad fasankyllingerne selv vandre stille og roligt ud i deres nye hjem. Når alle transport kasserne er åbnet, går du udenfor udsætningspladsen og lukker lågen/hegnet, hvorefter du sikrer, at der er strøm på elhegnet.
Har man f.eks. bestilt 800 fugle, kan man selvfølgelig ikke se, eller tælle, om alle fasankyllingerne nu også bliver leveret, men man bør alligevel lave en stikprøvekontrol, hvis man ikke kender opdrætteren og stoler 100% på ham.
Man spørger blot opdrætteren om, hvor mange fasankyllinger der er i hver kasse, og så tæller man bare hvor mange fasankyllinger, der kommer ud af nogle tilfældigt udvalgte transportkasser.
Mine erfaringer med mine opdrættere, som har leveret fasankyllinger til mig i de senere år, har været, at jeg har fået flere fasankyllinger, end jeg havde bestilt, da det kan ske, at der er et par fasankyllinger, som går til under transporten.
Når man har sat alle de nye fasankyllinger ud på alle udsætningspladserne, begynder man at samle alle transportkasserne ind igen. Dvs. man kører først til den udsætningsplads, hvor man først lukkede fasankyllingerne ud af transportkasserne, og her skulle alle fasankyllingerne gerne selv have forladt transportkasserne, ligesom de gerne skulle stå på fodersporet sammen med tamhønsene.
Man fløjter og går stille og roligt ind på udsætningspladsen, og inden man lukker transportkasserne, tjekkes lige, at disse er tomme. Skulle der evt. sidde én eller et par fasankyllinger i et par af kasserne, lukkes de selvfølgelig også ud. Skulle der ligge et par døde fasankyllinger, tages disse selvfølgelig også ud af transportkasserne og præsenteres for opdrætteren. Alle transportkasser bæres ud fra udsætningspladsen.
Herefter kører du til de andre udsætningspladser og laver akkurat det samme.
Når man har fået udsat alle fasankyllinger og fået kørt alle transportkasserne tilbage til et opsamlingssted, hvor opdrætteren nemt kan komme og læsse disse, skal man afse resten af dagen til at pendle mellem udsætningspladserne.
På udsætningspladserne skulle der gerne stadig være ro på pladsen, og fasankyllingerne skulle stadig gerne opholde sig i nærheden af tamhønsene i burene eller dem udenfor burene, hvis man har valgt at lade tamhønsene og fasankyllingerne gå sammen fra første dag på udsætningspladsen.
Der skulle også gerne være en livlig pippen/kalden fra fasankyllingerne, ligesom de gerne skulle være interesseret i alt det grønne, som er i udsætningen.
Man skal ikke ind i udsætningen, når man kommer første gang for at tjekke, om alt er roligt, men åbner alligevel døren/hegnet til denne, mens man fløjter. Herefter går man stille og roligt den vej rundt om udsætningen, vel at mærke den vej, som man også vil gå i fremtiden. Det er meningen, at de fasankyllinger, som evt. er fløjet udenfor udsætningspladsen, da de blev lukket ud af transportkasserne, er blevet kaldt tilbage til hegnet af den livlige pippen fra de andre fasankyllinger, og nu står og maser mod hegnet for at komme ind til de andre. Husk på, at de nye fasankyllinger endnu ikke ved, hvor sluserne befinder sig i udsætningen, så de kan komme ind i sikkerhed, hvilket vi med vores forsigtige færden rundt om udsætningspladsen lærer dem at finde.
Mens man fløjter, går man stille og roligt rundt om udsætningen, hvor de fasankyllinger, som evt. er fløjet udenfor hegnet, stille og roligt går foran en, indtil de når til en sluse, som de kan gå ind af, eller til sidst når åbningen til udsætningspladsen.
Når man har været hele vejen rundt, burde alle de fasankyllinger, som er sluppet løs i denne udsætning, gerne være indenfor hegnet.
Husk at lukke lågen/hegnet, så der er helt lukket til udsætningspladsen, og tjek, at der er fuld power på det elektriske hegn, samt at alle afværgeredskaber er klar til evt. at blive aktiveret nu eller senere på dagen.
Det samme gøres også på de andre udsætningspladser.
Resten af dagen køres stille og roligt rundt til de forskellige udsætningspladser, hvor man holder sig på en passende afstand af udsætningspladserne, så fasankyllingerne fortsat kan vænne sig til de rolige og gunstige forhold, man har skabt til dem indenfor volierehegnet.
Resume af fasanudsætning:
- Læg foder ud på fodersporet.
- Sørg for, at der er frisk vand i udsætningen.
- Et bur (eller flere) med én tamhøne i hver sættes på jorden i hver ende af fodersporet.
- Bær alle transportkasserne ind i udsætningen.
- Placer udsætningskasserne rigtigt.
- Stil evt. transportkasserne i flere lag.
- Åben alle transportkasserne.
- Start med dem at åbne dem, som er længst væk (fra hvor man kan komme ud af volieren).
- Lad fasankyllingerne stille og roligt vandre ud i udsætningen.
- Husk rolige bevægelser og at fløjte ved al omgang med fasankyllingerne.
Vil du læse mere om fasanudsætning eller lignende
