Restriktionerne har medvirket til, at mange danske jægere, som ellers vender blikket mod Østeuropa under bukkejagten har måttet lade tegnebogen blive indenfor grænserne – og dét har bøssemagerne mærket til.

Det er faktisk bedre, end vi havde forventet”, siger Anders Helmig fra ØstJysk Våbenhandel i Hedensted, om salget af rifler her i foråret. Han gætter på, at det skyldes de føromtalte rejse-restriktioner. “Folk kan jo ikke komme udenlands, og derfor vælger mange jægere at bruge pengene et andet sted, det er blandt andet i rifler.

Anders Helmig, Østjysk Våbenhandel

Også andre jagtbutikker oplever samme billede: “Optik generelt sælger rigtig godt nu her, vi har faktisk haft lageret ryddet” bemærker Jens Nielsen, der arbejder i Michael’s Jagt og Fiskeri i det sydfynske. Ligesom Anders gætter Jens Nielsen på, at de penge, jægere har sparet op, bliver brugt på nyt, bedre og tilsyneladende dyrere grej. Han bemærker dog også, dem som endnu ikke har fået købt sig en riffel, ikke har benyttet sig af chancen under pandemien, som ellers har givet flere muligheder for at nyde diverse hobbyer.

Jens Nielsen, Michaels Jagt

Blyfri riffelammunition og håndkikkerter

Det er heller ikke kun riffelsæt, der i starten af maj gik som varmt brød: “Vi har også solgt rigtig mange håndkikkerter her for tiden, og vi kan næsten ikke følge med” fortæller Johnny Christian Jørgensen fra JAFI. Han fortæller også, at jægerne i de senere måneder støt bevæger sig mod blyfri riffelammunition: “Man kan ligeså godt begynde at gå over til blyfri nu.”

Johnny Christian Jørgensen, JAFI

Skiftet mod blyfri riffelammunition kommer naturligvis ovenpå et forbud mod denne type ammunition, som forventes at træde i kraft i år 2023 efter en overgangsfase. “Det er nemmere at sadle om nu, i stedet for at skulle skifte om et par år – og især hvis du lige har købt en ny riffel.” Siger Anders Helmig, og har også bemærket det opadgående salg af blyfrie patroner.

Det er dog ikke kun i jagt-sektoren, at salget går den rigtige vej på grund af pandemien. Også salget af generelt outdoorudstyr stiger i takt med, at flere og flere danskere får øjnene op for den danske natur, mener Anders Helmig – og det er rigtigt dejligt. I løbet af de sidste 5 år har danske jægere nedlagt og indberettet omkring 14.000 bukke mellem 16. maj og 15. juli, så nu bliver det bliver spændende at se, om den øgede interesse og manglen af jagtrejser får dette tal til at stige.