Antallet af nedlagt dåvildt i Sverige fortsætter med at vokse. Afskydningen af dåvildt nærmer sig nu antallet af nedlagte elge i Sverige. Det kan man læse af statistikken for jagtåret 2020/21.

Det er især i Mælerdalen vest for Stockholm og sydover at dåvildt-populationen er øget mærkbart, og de svenske myndigheder forventer, at stammen vil fortsætte med at voksen et par år endnu.

I jagtåret 2010/2011 nedlagde svenskerne 24.276 stykker dåvildt i hele landet. I Jagt året 2020/2021 var tallet 69.118. Det er en stigning på 184 procent. I nogle områder er væksten i afskydningen endnu højere. For at få et indtryk af stigningen, kan man sammenligne den med stigningen i antallet af nedlagte vildsvin. Afskydningen af de kontroversielle og meget omtalte grise er nemlig steget med 189 procent i samme periode.

Læs også: Antallet af nedlagte vildsvin i Sverige stiger – men andre tal viser et markant fald i bestanden

”Vi nærmer os en afskydning af dåvildt på niveau med elg, men mens elgene skydes over hele landet, sker afskydningen af dåvildt stort set kun i en syvendedel af Sverige,” fortæller Daniel Ligne, der er jagtkonsulent i det svenske jægerforbund.

Daniel Ligne, svenske jægerforbundet
Antallet af fældet dåvildt i Sverige nærmer sig niveauerne for elg, fortæller vildtkonsulent Daniel Ligne fra Svenska Jægerforbundet (Foto: Svenska Jægerforbundet)

Ifølge Daniel Ligne vil dåvildtpopulationen fortsætte med at stige i de kommende år og derefter stabilisere sig for muligvis at falde lidt i de områder, hvor stammen er vokset mest.

”Hvis vi sammenligner med vildsvin, som også har oplevet en markant stigning, så har vi set at vildsvinestammerne i de områder, hvor de er vokset mest, topper og så falder lidt. For eksempel i Sødermansland (syd for Stockholm) hvor bestanden i dag er markant lavere end da vildsvinene toppede” fortæller Daniel Ligne, der mener at de seneste, milde vintre har været gode for dåvildtet.

”Til forskel fra vildsvin føder dåhinderne kun en kalv, så det burde teoretisk set være nemt at forvalte stammen, men det har vist sig at, trods længere jagttider og bedre muligheder for at skyde problematiske individer eller grupper væk, så vokser stammen alligevel” forklarer Daniel Ligne.

Hvis dåvildtstammen bliver for tæt, øges risikoen for sygdomsudbrud. Samtidig vil det betyde hårdere konkurrence om føde med for eksempel elgbestanden. Svenskerne har tidligere set andre vildtarter eksplodere. Blandt andet råvildt i 90erne og elg. I begge tilfælde betød det ændringer i forvaltningen. Derfor forventer det svenske jægerforbund en mere aktiv forvaltning af dåvildtstammen de kommende år. Især i de områder, hvor bestanden er vokset allermest.

Læs også: Antallet af svenske elge fortsætter med at falde, myndighederne iværksætter undersøgelse

Læs også: Vildsvin i natten