Trods de nye skotske regler om hjortejagt (kronhjort, råbuk og dåhjort) hele året ser det ikke ud til at der bliver muligheder for hjortejagt for danske jægere i vinteren 2024. De nye regler er nemlig ikke blevet modtaget med begejstring på de fleste godser med jagt i det skotske højland. Faktisk tyder det på, at de fleste af dem ikke agter at ændre på deres organisation og årshjul når det gælder den berømte hjortejagt i Skotland.

Overfor de gamle godser står en række nyplantede områder (træer), der ser på regelændringen med mildere øjne. Her omtales hjortene ligefrem som skadedyr og ejerne er allerede godt i gang med at begrænse bestanden af hjorte på deres arealer, men ikke nødvendigvis ved at åbne for udenlandske jægere.

Ændringerne i loven omkring jagt det skotske kronvildt trådte i kraft sidste måned og har vidtrækkende konsekvenser for jagten. Mest markant er, at der må skydes hjorte hele året rundt, hvilket er langt mere ekstensivt end de gamle regler, hvor den skotske hjortejagt lå i efteråret. Lige så markant er at der er åbnet for at bruge termiske sigter mod hjortene om dagen. Der skal dog en tilladelse til før man kan skyde hjorte om natten. Hvis man skal vurdere efter det faldende antal vildsvin i Sverige efter at der blev åbnet for termiske natsigter sidste år, kan det få betydelige konsekvenser.

Endelig tillader den nye lovgivning, at der skydes med projektiler ned til 80 grains (5,2 gram) mod tidligere minimum 100 grains (6,5 gram). Dermed kan der skydes med kalibre mindre end 243 Winchester, der allerede virker ret små til kronvildt.

At en række godser ser ud til at vælge at fortsætte som altid på trods af at de nye regler åbner for meget mere hjortejagt, er helt i tråd med den debat, der har kørt efter offentliggørelsen af den nye skotske lovgivning.

Blandt de mest markante kritikpunkter har været at flere bortskudte hjorte ikke vil medføre den faldende hjortebestand, som de skotske myndigheder ønsker. Tværtimod er der en risiko for at jægere, som er på hundyrsjagt i januar, vil stoppe tidligere, hvis der kommer hjort på tasken i stedet. Samtidig er holdningen generelt, at det der kan bremse tilvæksten af hjorte, er mere hundyrsjagt – Ikke at tage flere hjorte væk. Samtidig er der bekymring over om råbukkene vil blive skudt væk uden opsatser.

Mange frygter også at de meget små kalibre, der nu bliver tilladt, vil betyde flere anskydninger og eftersøg. Endelig gør det sikkert ondt på de skotske godsers selvforståelse at deres berømte hjortevildt pludselig behandles som noget, der skal skydes væk som skadedyr.

Overfor godserne står en voksende gruppe investorer, NGO´er og statsskove, som vil plante skov i store områder i Skotland. Officielt handler det om rewilding, men reelt spiller det en stor rolle, at de nye skove kan sælges eller udlejes til store virksomheder, som vil kompensere (greenwashe) CO2 udslippene fra deres produktion. De har tilsyneladende været bedre til at lobbyister end jægerne, som hele tiden har været betænksomme overfor ændringerne. Med til historien hører dog at der faktisk for 150 år siden var langt mere skov i Skotland, men at godsejerne fældede det meste for at gøre plads til får.

De skotske jagtgodser kommer næppe til at kunne lave om på de nye regler, men det ser ud som om langt de fleste af dem bare ikke kommer til at ændre på deres jagtoperation og dermed som om den skotske hjortejagt, når det gælder gæstejægere, stort set fortsætter som altid.