Før en sådan jagtrejse er der en masse formaliteter, visa, forsikringer, flybilletter m.m., der skal bringes i orden, men det havde jagtrejsebureauet fuldstændig styr på. Vi var tre jægere og rejselederen, der skulle flyve fra Billund og en jæger fra København. Vi mødtes i Frankfurt og skulle derfra videre til Astana og så igen videre til Kostanay.
Vi blev anbragt i en minibus, og rejsen kunne fortsætte til vores camp. Efter et par timers kørsel på hullede veje, begyndte vi at nærme os et område med små birkeskove og marker. Vi kørte ind i en lille birkeskov, hvor der i midten var et åbent område. Her var så vores camp med fire skurvogne, to toiletter og et bad. Straks blev vi budt på mad af de søde piger i køkkenet, vi mødte vores jagtfører, og vi fik hver tildelt en jagtfører og en chauffør af lejrchefen. Efter maden blev vi tildelt hver vores rum i en af skurvognene. Jagttøjet kom på, da vi havde fået at vide, at der skulle laves et prøveskud med riflen og derefter skulle vi direkte på jagt, før det blev for mørkt.
Jagt begynd
Første aften blev der ikke skudt noget, da det hurtigt blev for mørkt. Da vi kom hjem gik snakken lystigt, da vi havde set en del dyr og også nogle gode bukke, så vi gik spændte til køjs.
Næste morgen var det tidligt op og afsted på jagt igen. Vi så alle i løbet af morgenen et fantastisk spændende og afvekslende jagtområde med masser af sibirsk råvildt – også store bukke – og der blev skudt en buk den første morgen. Vi var hjemme i campen igen kl. 11.30, hvor vi fik noget at spise og en lille en til halsen for at ønske tillykke med den første buk. Igen snakken gik lystigt da alle havde set en masse råvildt. Om eftermiddagen kørte vi igen alle på jagt, og søreme om der ikke igen blev skudt en buk af den samme jæger som om morgenen.
Guldet kommer
Da vi kom hjem fra morgen pürschen på 2. dagen, var det efter en helt fantastisk morgen. Vi havde skudt seks fantastiske bukke, den ene større en den anden. Vores rejseleder mente, at der var fire guld- og to sølvbukke.
Historierne gik lystigt imellem os, da vi gerne ville fortælle hinanden, hvordan det hele var foregået med jagten, fra bukken var set, til man fik sig pürschet sig til den og fik afgivet skud, skudafstand osv. Helt fantastiske oplevelser! Desværre havde den ene af os endnu ikke skudt en buk. Vores rejseleder tog derfor med ham på jagt om aftenen for at se, om det evt. kunne hjælpe. Da vi kom hjem efter aftenjagten, kom de dyttene med bilen ind i campen, et sikkert tegn på, at der var skudt buk. Så glade blev vi alle, da de tog to store, flotte bukke ud af bilen. Måske to guld, blev der sagt, og store var de i hvert fald.
På 3. dagen blev der efter morgenjagten varmet vand til os, så vi kunne blive vasket i det fint byggede bad – det var efterhånden også tiltrængt, men vi glemte helt at bade, da der hele tiden var nye oplevelser, pürsch skud osv., der måtte fortælles om.
Et monster!
En dag var vores rejseleder igen taget med Erik på jagt om eftermiddagen, og lige pludselig, da de kørte rundt for at spotte dyr, bankede han kraftig på taget for at få chaufføren til at stoppe. ”STOR buk”, sagde han. ”Kom vi skal på pürsch NU!”
Pürschen startede og efter et par hundrede meter stoppede de for at spotte. ”Den er stor”, fik Erik igen at vide, og nu kunne Erik også pludselig se to dyr. ”Hver gang dyrene har hovederne nede, går vi stærkt fremad, næsten på knæ”, var budskabet til Erik. Efter et stykke tid kom dyrene pludselig bag ved en lille siv bevoksning. Skydestokken blev sat op, og Erik fik besked på, at når bukken viste sig, skulle der straks afgives skud, da man nu var kommet ind på ca. 150 meter.
Tiden gik og tankerne strøg igennem hovedet. Var dyrene måske løbet? Pludselig dukkede et dyr op. Erik fik at vide, at det var den store buk. Skuddet gik, bukke spang og startede sin sidste spurt. ”Perfekt hjerte kugle”, var beskeden til Erik. Tiden hen til bukken føltes lang, og da de kom frem, kunne de først rigtig se, hvilken kæmpebuk, det var. Eriks livs buk. Senere viste det sig ved en CIC opmåling af Jacob Strunge, at det er den 4. største opmålte sibirske råbuk, der er skudt i verden.
Endnu en guldbuk
Da der var taget billeder, var der endnu en god time tilbage at jage i, og Erik blev spurgt, om han ville til campen, eller om man skulle se efter endnu en buk. ”Vi prøver en mere”, var svaret.
Efter en halv time blev der igen banket på taget. ”Stor buk”, blev der sagt, ”dog ikke helt så stor som den, du lige har skudt”, blev der tilføjet. Pürschen startede igen, og de fik sig pürschet ind på ca. 180 meter, hvorefter skydestokken blev sat op. Erik fik at vide, at han kunne skyde, når han var klar. Skuddet gik, og bukken forendte efter en kort spurt. Da de kom frem, kunne de igen se en stor buk – endnu en guldbuk – og Eriks glæde var stor. Turen gik derefter tilbage til campen, hvor der i forvejen lå to store bukke, også skudt den aften. Der blev ønsket tillykke, og snakken gik lystigt til langt ud på natten.
Fantastisk resultat
Vejret, mens vi var der, var om natten let nattefrost, og det var koldt om morgenen. Men om dagen kom vi op på ca. 20 grader om eftermiddagen. Det var godt, at vi var blevet informeret om, at vi skulle have varm tøj med derud, især om natten var det rart med termotøj og en god sovepose.
Maden bestod af god, solid, lokal spændende mad, og der var rigeligt af den.
I alt fik vi fire jægere skudt 19 bukke på denne tur. Deraf var der 14 guldbukke, 3 sølvbukke, 1 bronzebuk og kun 1 buk, som ikke fik medalje. Super resultat, og alt, hvad der var fortalt om ved bookingen, holdt stik. En tur, som varmt kan anbefales, og som vil stå tilbage i vores erindringer, så længe vi lever. Og mon ikke et par af os skal afsted igen? Erik blev i hvert fald så bidt af det, at han skal afsted igen i 2016.
Turen var arrangeret af Aurora Jagtrejser. www.aurorajagtrejser.dk
