På en af bukkejagtens sidste dage kom Schweisshundefører Per Clausen og ruhåren Marco på overarbejde.

I søndags måtte Per sande, at ikke alle eftersøgninger bærer frugt. En eftersøgning i en rapsmark på 3½ time gav ikke resultat. Mandag ringer telefonen på ny og endnu en eftersøgning venter forude. Gårsdagens skuffelser er glemt og selvom både Per og Marco er godt slidte, gør de sig straks klar. Marco bliver smurt med creme på de næsten hudløse kanter under øjnene for lige at tage det værste, og så er det ellers afsted.

Anskudsstedet ligger midt på en stor eng med en mindre sø og meget sivareal. Marco vil straks ud i sivene. Da det ligner en vandstand på 30-50 cm, vælger Per ikke at gå med. I stedet slippes hunden, som nærmest går direkte rundt om søen og så videre derudaf.

Per kan følge dens fremfærd på GPS-enheden, og efter ca. 500 meter går den ned i tempo. ”Når det sker, så ved jeg, at han er på sporet” fortæller Per, som kan se, at der flere gange bliver arbejdet intenst. Indenfor de næste 100 m kan Per følge, hvordan Marco arbejder hårdt på at finde tilbage til sporet.

Nu er det gået næsten 45 minutter siden Per slap Marco, og efter ca. 2.800 meters sporarbejde kommer den første stand, og så går hetzen. 200 meter senere har Marco endnu engang stand. På GPS´en kan Per nu se, at hunden begynder at rundere inden for 100 m. Tiden går og nu giver Marco hals, og så ved Per, at det er tæt på. Nu følger sekvenser hvor hunden skiftevis har stand og løber. ”Sandheden er i virkeligheden, at hunden kæmper med bukken, og når afstanden ikke ændres, så ved jeg, at han har ham.

Schweisshundefører Per Clausen med korthåren Marco
Schweisshundefører Per Clausen med ruhåren Marco

3.552 meter siger GPS-halsbåndet at hunden har løbet. Den har alene udredt situationen, og der er nu gået 1 time og ca. 15 min., siden han blev sluppet, og han sidst er set. Det tager os 20 minutter at komme over til Marco, som ligger med dyret.

”Far er stolt – meget stolt” smiler Per, og det er på ingen måde svært at suge al rosen ind fra rekvirenten. Det betyder intet, at han gentager sig selv over hvor imponeret han er over hundens arbejde..”Det er jeg nu også, MEGET!” smiler Per.

”Denne eftersøgning vil blive brugt til “Positivt minde og boosting” af mig selv, når vi endnu engang kæmper med de mange svære trafikeftersøgninger” afslutter Per Clausen, som er schweisshundefører i området omkring Gribskov i det Nordsjællandske.

LÆS OGSÅ

11,5 km hjorten

Valg af riffekaliber: Det svære valg – er måske ikke så svært…?