Sæsonen 2020 til 2021 bød på 34.300 nedlagte stykker råvildt i Norge. Det er det bedste resultat i de seneste 20 år. Tallet er ikke imponerende sammenlignet med Danmark og Sverige, men det norske terræn er på en gang svært at jage i, og samtidigt kan det være barsk for råvildtbestanden om vinteren. Derfor flyttede de norske myndigheder for en årrække siden bukkejagten fra den 16. august og frem til den 10. august, hvor brunsten stadig er i gang de fleste steder. Det ser ud til at have givet resultat.

Efter brunstjagten i august åbnes der for generel råvildtsjagt i Norge fra 29. september til 23. december.

De seneste år er udbyttet under den norske råvildtsjagt øget således, at jagtudbyttet er steget med små 5.000 dyr. Områderne Indre Østfold og Lindesnes er de kommuner, hvor der nedlægges flest rådyr. Ifølge det norske statistisk Centralbureau blev der skudt henholdsvis 1.170 og 730 rådyr i de to kommuner.

Læs også:  Norske myndigheder overvejer massenedskydning af rener.

Rådyrjagten i Norge nåede en udbyttemæssig top i midten af halvfemserne, hvor der for eksempel i jagt året 1993-1994 blev skudt næsten 60 000 rådyr i det bjergrige land. I jagt året 1999-2000 nedlagde norske jægere 37 000 rådyr og siden har tallene været lavere. Dog med en jævn stigning de seneste år.

Jagt på råvildt er den tredje mest populære jagtform i Norge med 44.800 registrerede jægere. 59.800 nordmænd jager elg og 50.700 jager kronvildt.

I alt er der 140.000 jægere i Norge, der oplever en langsom men stabil øgning af antallet af kvindelige jægere (11.560 i år). Til gengæld er antallet af unge jægere i Norge faldende. I jagtåret 2011 til 2012 var 6.030 norske jægere under 20. I år er tallet 4.200. Flest norske jægere ligger i aldersgruppen 50 til 59.

Læs ogsåUndersøgelse viste forbavsende høje blyværdier i norske bjørne