OL startede ikke som håbet for det danske medaljehåb Jesper Hansen. Skeet-skytten, der ved det forhenværende OL i Rio blev nr. 5, har lange udsigter til en ellers forventet finaleplads. Dette års OL er skyttens tredje deltagelse ved verdens største sportsbegivenhed.

5 runder af 25 duer

Der er i alt 30 deltagende skytter i OL skeetskydning, hvoraf kun seks kvalificere sig til finalen. De skal igennem 5 runder af 25 duer fra i alt otte positioner. Ved sidste OL var finale cuttet på 121 ramte duer ud af 125 i kvalifikationen.

Den 40-årige Jesper Hansen startede formidabelt i første runde og ramte alle 25 lerduer. I de efterfølgende to runder kom den erfarne OL-deltager i problemer. I anden runde missede Jesper sin fjerde due, hvor vinden løftede den. I den tredje runde kom han skidt fra start og missede den første due, hvor det blev til 23 ramte ud af 25 duer. Med nattens resultater havner Jesper Hansen på en foreløbig 19. plads, hvoraf kun to skytter har ramt alle 75 duer. 

Næste kvalifikationsrunde

Når Jesper Hansen natten til mandag (kl 03.00 dansk tid) skal skyde de to sidste kvalifikationsrunder, kræver det at han performer fejlfrit. Samtidigt er han også afhængig af at andre skytter misser flere af de resterende 50 duer. 

75 af 75 duer: 2 skytter
74 af 75 duer: 5 skytter
73 af 75 duer: 8 skytter
72 af 75 duer: 4 skytter
71 af 75 duer: 6 skytter
70 af 75 duer: 2 skytter
69 af 75 duer: 1 skytte
67 af 75 duer: 1 skytte
65 af 75 duer: 1 skytte