Det går ikke helt så dårligt for de europæiske fuglearter, som man af og til hører. Det viser den nyligt opdaterede rødliste, der finansieres af EU og udfærdiges af organisationen Bird Life International i samarbejde med IUCN (Union for the Conservation of Nature). Listen, der er baseret på observationer i 54 lande, udkom denne måned og vurderer tilstanden og risikoen for udryddelse for 544 europæiske fuglearter.
Læs også: Rødlisten – en trussel mod jagten?
Samlet set vurderer listen fire ud af fem af de europæiske fuglearter som ”livskraftige”, og mere end 20 danske arter er ikke længere anset for truede (siden sidste liste i 2015). Det gælder blandt andet Bjergand, Havlit og Sølvmåge. Miljøministeren valgte sidste år at frede blandt andet Havlitten, på trods af at forskerne fra DCE på det tidspunkt ikke anså det for nødvendigt.
Til gengæld er flere danske arter flyttet over i kategorien af potentielt men ikke akut truede arter. Det gælder blandt andet Spidsand, Troldand og Dobbeltbekkasin. Samtidig ser organisationen en nedgang i ynglen hos blandt andet Spidsand, Pibeand og Troldand.
På europæisk plan beskriver rapporten 71 arter som truede (13 procent), 8 arter som kritisk truede (2 procent), og fem arter som regionalt uddøde. I alt 84 arter har ændret status siden sidste gang organisationerne udgav rødlisten over fuglearter. Heraf er 37 arter nu klassificeret som mere truende, end ved sidste opgørelse, mens trusselsniveauet for 47 arter er sænket.
Den primære årsag til tilbagegangen for de arter, som defineres som truede på listen er ændringer i deres levesteder eller yngleforhold. Det gælder både i landbrugslandskaber og i vådområder.
Læs også: Er du opdateret på de nye fredninger?
Danmarks Jægerforbund har allerede været ud at kommentere rapporten i relation til danske forhold. Organisationen mener at:
”Den nyligt indgåede landbrugsaftale samt implementeringen af den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP), landdistriktsprogrammet og anden regulering af både landbrug, skovbrug og fiskeri bør designes specifikt så de understøtter rødlistede arter. Der bør fx stilles betingelser ved udlægning af slåningsbrak, som bør udlægges med naturlig fremspiring og ikke ved udsåning af kulturgræsser. Ligeledes bør slåningsperioden rykkes. Som Aarhus Universitet angiver i rapport om ”Biodiversitetsvirkemidler på danske landbrugs- og skovrejsningsarealer”, bør slåning ligge i februar- marts måned, da denne periode er optimal i forhold både vildt og generel biodiversitet på arealerne. Ligesom der bør prioriteres midler, som sikrer pleje med afgræsning af flere lysåbne arealer, herunder også vådområder og lavbundsarealer, som udtages i forbindelse med den grønne omstilling af landbruget, da dette vil imødekomme nærrigsstoftab fra landbruget for bedring af vandmiljøet.
Du kan læse rapporten om situationen for de europæiske fuglearter her:
https://www.birdlife.org/wp-content/uploads/2021/10/BirdLife-European-Red-List-of-Birds-2021.pdf
