Mette Karin Petersen bliver Digital Content Director hos Mit Jagtblad.

At fremtiden er digital, er der efterhånden ingen, der længere kan være i tvivl om. Mange vil også mene, at fremtiden det er nu.

Mit Jagtblad så dagens lys i 2014 og var tænkt som et digitalt og ikke mindst gratis alternativ til de traditionelle jagtmagasiner. Denne model har vist sig ganske levedygtig, og siden er det kun gået en vej: opad!

”Mit Jagtblad er en ubestridelig succes”, udtaler Torben Galst, som er Adm. Direktør hos Recreation Media, der udgiver Mit Jagtblad. ”Det kan vi takke staben af dygtige skribenter og ikke mindst alle vores læsere for. At drive en kommerciel medievirksomhed med et gratis produkt er udfordrende, og det kunne ikke lade sig gøre uden indhold af høj kvalitet.”

”For at forblive relevant er dog vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os”, fortsætter Torben. ”Vi har rigtigt mange ideer og mulighederne er næsten uendelige. Til at hjælpe os med at realisere næste fase i udviklingen, er vi glade for og stolte af, at Mette Karin har ønsket at blive en del af vores team.”

Udover at være passioneret jæger er Mette Karin uddannet i oplevelsesøkonomi med speciale i jagt og markedsføring heraf. De sidste par år har hun blandt andet arbejdet i forskellige freelance funktioner i jagtbranchen både i Danmark og i Sydafrika, ligesom hun har bidraget med jagtberetninger til både Mit Jagtblad og JAGT, Vildt og Våben. Mette bruger størstedelen af hendes tid på jagt, hvilket man kan følge med i på hendes Instagram: @jaegerinden_ og hjemmeside. Senest kommer Mette Karin fra en stilling som salg- og marketing medarbejder hos Blaser Group.

”Jeg brænder for at arbejde kreativt med formidling af jagt og vise, at jagt er meget mere end blot at trykke på aftrækkeren. Jeg ser frem til at bidrage til at udvikle og vedligeholde universet omkring Mit Jagtblad”, udtaler Mette Karin Petersen.

Vi byder velkommen til Mette.