Det bliver fortsat Naturhistorisk Museum i Aarhus og DCE Nationalt Center for Miljø og energi ved Aarhus universitet, der skal overvåge den danske ulvebestand. Det meddelte Miljøstyrelsen sidste uge. De to institutioner fik forlænget deres kontrakt på opgaven til udgangen af 2023.
Miljøstyrelsen opfatter overvågningen som nødvendig for, at sikre den bedst mulige forvaltning af ulven i Danmark.
Ud over at registrere ulvenes færden indsamler forskerne også DNA-materiale, som gør det muligt at følge det enkelte dyr ved hjælp af DNA-spor. DNA-materialet kan stamme fra eksempelvis hår, som ulven har tabt eller DNA-spor på dyr dræbt af ulve.
Læs også: Skånes første ulveflok med hvalpe har etableret sig en time fra København
Materialet bliver samlet i et DNA-register over de danske ulve, som bliver samkørt med det fælles centraleuropæiske register CEWOLF. På den måde bliver der skabt et overblik over, hvordan ulvene bevæger sig på tværs af landegrænser.
Forskerne anmoder fortsat offentligheden og ikke mindst jægerne om støtte i de kommende to år i indsatsen for at overvåge den danske ulvebestand.
”Vi kan ikke være alle steder på én gang, så tip fra offentligheden om mulige eller sikre ulvefund er af stor vigtighed,” fortæller Kent Olsen, der leder overvågningen i sin egenskab af videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum.
Læs også: Danske ulve skal GPS mærkes
”Hvis du ser eller finder spor efter ulv – døde dyr, spor, afføring eller lignende – så skynd dig at dokumentere det med mobiltelefonen. Hvis du tager et billede af poteaftryk eller afføring, så læg en genstand med kendte mål ved siden af, så vi kan bekræfte størrelsen,” fortsætter Kent Olsen.
Alle fund indgår i de kvartalsvise statusrapporter, der præsenterer resultaterne af den nationale overvågning.
Billederne skal indsendes via www.ulveatlas.dk
