FOTO THOMAS JERICHOW SAMT DRAKULIREN OG GOLUBKA57 SHUTTERSTOCK
Danske jægere kan spille en langt større rolle i arbejdet med at støtte vildtet og biodiversiteten på deres revirer, end de fleste går og tror. Det demonstrerede Asminderød/Grønholdt jagtforening, da foreningen i august inviterede på en lille markvandring i Nordsjælland.
Vandringen gik over fem lokale lodsejeres jord og demonstrerede, hvor langt man kan komme med samarbejde, innovation og knofedt, når det gælder vildtagre og andre tiltag for at hjælpe vildtet og støtte biodiversiteten. Alt sammen uden at det konflikter med driften af landbrugsarealerne.
De fem lodsejere indledte kampen for mere biodiversitet og bedre livskvalitet for vildtet med at slå sig sammen i et 160 hektar stort jagtkonsortium. Derefter satte de sig ned for at finde ud af, hvordan de kunne støtte naturen bedst muligt. Under ledelse af initiativtageren, Lars Egedal, der selv ejer 18 af de 160 hektar, udviklede de en plan, der er baseret på at tænke bredt og tænke kreativt, når det gælder støtten til naturen på reviret.
”Vi lagde ud med at identificere alle de små steder i området, hvor der var lidt jord tilovers: hegn, grænser, vandhuller, små vådområder, mosestykker og smalle remser mellem beplantninger. Når vi kiggede aktivt efter det, var det hurtigt tydeligt, at der var masser at arbejde med”, fortæller Lars Egedal. Han havde allerede inden det store fælles initiativ arbejdet en del med naturpleje på sine egne hektarer.
Lodsejerne fandt hurtigt mere end ti steder, hvor der var plads til vildtager eller anden beplantning for vildtet. Men hvad skulle der plantes, og hvad var formålet med det enkelte stykke vildtager?
”Vi gjorde os hurtigt klart, at det ikke bare handlede om mad. Vi skulle også skabe læ om vinteren og gøre det lettere for vildtet at færdes i området. Endelig var vi optagede af at understøtte biodiversiteten i bredere forstand. Det vil sige, at det vigtige insektliv også skulle have en hånd”, fortæller Lars.
Langs hegnene kunne de se, at der var meget tomt i bunden, og at vinden havde frit spil om vinteren. Her kunne plantes, så der skabtes læ og skjul for vildtet. Kål, jordskokker og et enkelt sted pilegræs blev plantet for at skabe ly fra vind og vejr samt lidt at spise i løbet af vinteren. Andre steder var velegnede til rene vildtagre. Men hvad skulle der på?
Engageret forening
Lodsejerne kontaktede Asminderød/Grønholdt Jagtforening for at høre, om der var interesse for at deltage i projektet. Foreningen, der har næsten 800 medlemmer, var begejstret og flere medlemmer engagerede sig i de nye tiltag. En af dem var John Norrie, der som landskabsarkitekt sidder inde med betydelig viden om planter og miljø. Han gik i gang med at kigge på, hvilke planter og blomster der skulle plantes.
”En ting er jo ret klart, når man kigger ud over en vanlig dansk græsmark. Der er faktisk ikke meget at spise for mange af de dyr og insekter, der lever i området. Samtidig vokser græs voldsomt og skubber andre sorter ud”
fortæller John Norrie, der sammenligner en græsmark med en ørken, når det gælder føde for dyrelivet i bred forstand.
”Derfor var det første, vi besluttede, at der ikke behøvede at være græs i de vildtfoder- og blomsterblandinger, vi skulle finde. Græs er der rigeligt af i det danske landskab. Samtidig var vi meget bevidste om, at beplantningerne skulle have flere formål over for mange dyrearter. Blandingerne skulle støtte både de jagtbare vildtarter, men også insekter og andre dyr i området. Vi valgte flere forskellige blandinger med mange forskellige sammensætninger. Nogle indeholdt kun fødeemner, mens andre næsten kun var blomster”, fortæller John.
Også forskellige arter af fodermarvkål og jordskokker præger området. De større vækster giver både mad og ly til vildtet.
Derefter blev placeringen af hver enkelt blanding analyseret. Hvad skulle den opnå? Hvilke typer dyr anvendte området og hvordan?
Resultatet af analysen blev et individuelt mix af enkeltsorter og blandinger de forskellige steder. Men hvordan sikrede man beplantningen de bedste vilkår?
”Vi var meget bevidste om jordbundsforholdene, og at jorden skulle være helt ren, inden vi plantede. Var stykket fugtigt, skulle planterne passe til det, var stykket tørt, skulle der andre planter til. Sammen med det, vi ønskede at opnå med den enkelte beplantning, betød det, at vi plantede meget forskelligt rundt omkring”, fortæller Lars Egedal. Nogle blandinger er 1-årige. Andre 2- eller 5-årige. Nogle steder er der plantet vildtblanding ved siden af rækker med kål eller jordskokker, så der både er føde og dækning for vildtet.
De fleste steder er vildtagrene vokset næsten optimalt, men enkelte steder er det gået galt.
”Et sted skulle vi tilpasse os såningen af den omkringliggende mark, så vi såede først vildtblandingen, efter at resten af marken var tilsået. Derefter fræsede vi ned i 15 centimeters dybde, og så gødede vi til sidst. Der endte frøene simpelthen for dybt og kom ikke ordentligt op. Et andet sted var det for tørt, og her gik det heller ikke”, Fortæller Lars og viser markvandrerne de stykker, hvor vildtageren ikke rigtigt blev til noget.
Andre steder lærte de engagerede jægere nye lektier. Mellem to små skovstykker såede Lars boghvede, der i dag strutter af glæde og viser, at boghvede faktisk trives bedst i halvskygge.
Den engagerede indsats i Nordsjælland understreger jægernes vigtige rolle i spillet om at støtte biodiversiteten og vildtet i Danmark. Som de fleste ved, er der stort politisk fokus på at skabe mere – og mere varieret – natur i Danmark, men næsten alle statens tiltag sker på statsejet mark. Dermed er de højtprofilerede tiltag samlet på mindre end 10 procent af jorden. Resten er på private hænder, og her har jægerne – som jagtlejere – en helt unik mulighed for at spille en nøglerolle i den naturpleje, som optager mange i disse år.
”Vi kan nok roligt forvente, at der vil komme mere tryk på jægerne og jagten i Danmark i de kommende år og i værste fald flere forbud og begrænsninger. Ofte på et tyndt grundlag og presset frem af grupper i samfundet, der ikke har den store kontakt med eller forståelse for naturen. Det kan vi – som jægere – ærgre os over, men vi kan også tage den mulighed, vi har for at blive anerkendte og respekterede som nogle af naturens og biodiversitetens fremmeste forkæmpere – ikke bare i tale men også via det, vi gør på vores revirer”, forklarer John Norrie. Han ser dermed en enorm mulighed for, at jægerne, og jagten faktisk kan præsentere sig som en vigtig aktør i de kommende års arbejde med natur- og biotoppleje i Danmark i stedet for at være defensive.
Lars Egedal, John Norrie og Asminderød/Grønholdt Jagtforening viser gerne de nye tiltag i området frem for andre jægere eller interesserede og giver ideer, inspiration og erfaringer videre.
Nogle af de sorter Lars Egedal har anvendt i sine vildtagere og beplantninger
- Fodermarvkål
- Markkål
- Jordskokkker
- Gul lupin
- Solsikker
- Ærter
- Rødkløver
- Rørgræs
- Honning urt
- Kornblomster
- Katteurt
- Hirse
- Quinoa
- Boghvede
- Blå lupin
- Blomstermix til engstykker
