Sælunger

Da det netop er i juli og august, at sælerne føder deres unger, er der stor sandsynlighed for at man finder en efterladt sælunge på stranden. Miljøministeriet opfordrer til, at man holder god afstand til dyrene. Det er nemlig helt normalt, at sælen efterlader sine unger på stranden, da ungen kan nøjes med at die to gange i døgnet. Sælen nærmer sig ikke ungen så længe, at der er mennesker i nærheden, hvorfor afstand er meget vigtigt og selvfølgelig ingen berøring. 

Døde sæler

Døde sæler og hvaler indgår som en naturlig del i fødekæden, hvorfor de som regel kan blive liggende på stranden. I tilfældet af at der skulle være flere døde dyr, bedes man kontakte den lokale enhed fra Miljøstyrelsen, da det kan være tegn på sygdom, som eksempelvis sælpest. Man bedes også kontakte vildtkonsulenten, hvis man finder nogle af de større havpattedyr døde eller med tydelige sår. Det er ikke atypisk, at finde døde sæler på stranden i varme perioder, da den stigende vandtemperatur sætter gang i gæringsprocesser i de afdøde sælers maver. Hvorefter de vil flyde op til vandoverfladen og drive op på stranden.