Vildudbyttet faldt i Danmark sidste år. Faktisk så meget, at jagtudbyttet for danske jægere
var det laveste siden 1942. I jagt året 2021/22 blev der nedlagt i alt 1.750.870 stykker vildt under jagt i Danmark. Af det var 1.586.726 fugle.
I tal faldt udbyttet i 2021/22 med 8 procent i forhold til året før, hvilket er historisk og rigeligt opvejer den (enkeltstående) stigning i antallet af nedlagte dyr på 5 procent, som jægerne stod for i jagtåret 2020/21.
Vildtudbyttet har været registreret i Danmark siden først i fyrrene og steg stødt frem til
sidst i tresserne, hvor statistikken kulminerede med omkring 4 millioner nedlagte stykker
vildt. Siden er tallet faldet igen, og sidste år tog det så en ordentligt hop nedad med
1.750.870 stykker vildt.
Tallene opgøres årligt af DCE Århus universitet, hvor man ikke har nogen entydig
forklaring på det faldende vildtudbytte i Danmark. ”Vi kan ikke give nogen entydig
forklaring på det langvarige fald, og mange faktorer spiller formentlig ind,” fortæller
seniorforsker Thomas Kjær Christensen, DCE – Aarhus Universitet, i den sidste udgave af
Vildtinformation fra Miljøstyrelsen, der udkom for nylig.
Flere forklaringer
”En del af forklaringen kan være, at vi ved lov har fået indført en revision af jagttiderne
hvert fjerde år. Det har betydet, at jagttiden på sårbare bestande er blevet begrænset, så
der bliver skudt mindre af de pågældende arter. Det er positivt, fordi det medvirker til at
gøre jagten mere bæredygtig, men det afspejler sig i statistikken som lavere udbytte,”
fortæller Thomas Kjær Christensen. Han peger også på ændringer i jagtkulturen, som en
mulig forklaringen.
”Vi har for eksempel set et stort fald i udbyttet af andefugle især på søterritoriet. Det kan
meget vel være et resultat af, at der ikke længere er så mange jægere, som praktiserer
den tidskrævende jagtform, hvor man for eksempel skal ud med pram og lokkefugle før
daggry og måske være ude det meste af dagen i regn og rusk,” mener seniorforskeren.
Den teori bakkes of af Danmarks Jægerforbunds konsulent for strandjagt Niels Henrik
Simonsen.
”Vi har en klar oplevelse af, at denne jagtform ikke er så udbredt længere. Det kan hænge
sammen med, at nyjægere i gennemsnit er ældre i dag end før i tiden, hvor mange
begyndte at gå på jagt allerede i 16-18 års alderen,” mener Niels Henrik Simonsen, der
fortsætter.
”Hav- og strandjagt var en fattigmandsjagt. Den var fri og gratis og derfor populær hos
unge og andre uden så mange penge. Nu er de fleste nyjægere oppe i 30-40’erne, og
alderen gør dem måske lidt mere bekvemmelige. De har også tit bedre råd og foretrækker
måske fasanjagt i et konsortium,” siger Niels Henrik Simonsen.
Når det gælder udbyttet af markvildt peger Seniorforsker Thomas Kjær Christensen på, at
ændringer i landbruget kan spille ind på det lavere jagtudbytte. Det hænger med stor
sandsynlighed sammen med, at den moderne landbrugsdrift ikke efterlader mange
levesteder til agerhøns, harer og agerlandets andre dyr. Desuden er traditionelle
jagtformer som trampejagt på harer formodentligt mindre udbredte end i tidligere
generationer. Samtidig tror forskeren at ændringen i jagtens økonomiske rolle kan være en
del af forklaringen på, at det samlede vildtudbytte falder. Vildt var i årene efter krigen og
frem til 1960’ernes velstandsboom god og billig mad i mange hjem med presset
husholdningsøkonomi. I dag er der næppe mange, som går på jagt for at få mad på
bordet.
Mindre råvildt
Ifølge Vildtinformation ses den største tilbagegang for råvildt. Til gengæld ligger antallet af
nedlagt kronvildt og dåvildt stabilt i den seneste statistik. Dåvildt overgik for andet år i træk kronvildt, og udbyttet af begge arter var omkring 10.000 dyr. I den anden ende af skalaen faldt udbyttet af råvildt og ræv markant med hhv. 12.052 og 9.995 individer i forhold til året før, og den mangeårige nedtur for harerne fortsatte med en bundrekord på cirka 26.000.
For råvildt er det langsigtede fald også markant, og det seneste jagtår er ingen undtagelse
med 77.000 individer mod knap 89.000 året før. Den såkaldte råvildtsyge har fået en del af
skylden, men den kan ikke alene forklare den fortsatte tilbagegang. Danske rådyr er
generelt sunde, og faldet gennem de seneste 13 år skal nok ses på baggrund af en
voldsom vækst i de foregående år fra 1987 og frem til, at kurven knækkede i 2009.
Flest fasaner
Miljøstyrelsen melder også om tilbagegang for fugle. Her er den samlede tilbagegang på
6,9 procent. Der blev skudt 118.000 færre fugle end året før. Størst tilbagegang ses for
ringdue, gråand og krage, men krikand, pibeand og grågås er også faldet markant. Fasan
er den fugleart, som der bliver skudt flest af: I alt 582.828 fasaner. Det er en fremgang på
2,3 procent sammenlignet med de foreløbige tal fra året før og svarende til ca. 13.000
individer. Tallet skal ses i lyset af, at der hvert år bliver udsat ca. én million opdrættede
fasaner.
