Sveriges Landbruksuniversitet (SLU) får meldinger ind om påfaldende få observationer af nyfødte vildsvin flere steder i Sverige. Det er forskeren Jonas Malmsten, der er veterinær og vildtforsker ved SLU (i Umeå), der begynder at se et mønster i årets meldinger fra jægere rundt omkring i Sverige.
”Jeg har efterhånden talt med ret mange jægere, der alle melder det samme. Der er tilsyneladende færre vildsvinekuld derude end normalt i februar. Det virker ikke tilfældigt og vi bør nok indlede en undersøgelse af hvad der foregår,” fortæller vildforskeren fra Sveriges Landbruksuniversitet. Han påpeger, at der er relativt lidt svensk forskning om vildsvinenes reproduktion.
Ingen vildsvinekuld overhovedet
Selvom det ikke er klart, hvor stort problemet reelt er, er der allerede gang i debatten blandt svenske vildsvinejægere. I Skåne, hvor flere jægere melder om en komplet mangel på vildsvinekuld i deres revirer, vurderer flere, at der er tale om en salmonella epidemi, som svækker eller dræber vildsvinene og dermed påvirker reproduktionen.
Andre steder er der andre teorier.
”Der tales blandt andet om klimapåvirkninger, fugtigt og halvkoldt vejr eller direkte hård frost, som gør at de små vildsvin ikke klarer sig. Vi har også fundet nogle tilfælde af Salmonella Choleraesuis. Smitten har ikke været i Sverige i 40 år, men er nu tilbage. Først og fremmest i Sødermandland og Skåne,” fortæller Jonas Malmsten.
Læs også: Lasse Wagener: Vildsvinejagten giver en indre ro
Man ved at vildsvinesmågrise for styrket deres immunforsvar mod virus og anden smitte gennem modermælken, men når de små vænnes fra modernælken ved 16-17 ugers alderen er de sårbare for virus og infektioner i en periode.
”Nogle rapporter fra svenske jægere omtaler vildsvin med afføring ned ad bagbenene. Hvis de har diarre, vil det naturligvis også påvirke den almene helbredstilstand og muligvis også reproduktionen,” forklarer Jonas Malmsten. Han udelukker heller ikke, at det stigende jagttryk på den svenske vildsvinestamme kan spille ind.
”Hvis man begynder at skyde mange hundyr, vil det påvirke stammen. Med tilgang til natsigter og termiske hjælpemidler er afskydningen steget markant allerede i år,” fortæller Jonas Malmsten.
Undersøgelse kan have lange udsigter
Men det er naturligvis mest spekulationer, og derfor vil Malmsten nu forsøge at kigge nærmere på fenomenet.
”Jeg skal tale med mine kolleger her på Lantbruksuniversitetet, veterinærmyndighederne og Naturvårdsverket, og se om vi kan få sat en undersøgelse i gang,” fortæller forskeren.
Læs også (sponseret): De bedste lokkemidler til vildsvin og hvordan du anvender dem
Penge til en undersøgelse af de manglende vildsvinekuld vil dog hurtigst kunne findes senere på året. Det kan dog spille ind på tildelingen, at en eventuel salmonella epidemi vil kunne sprede sig til tamme svinebesætninger og i enkelte tilfælde til mennesker. Hvor syge mennesker bliver, vil afhænge af deres generelle sundhedstilstand, og hvor meget inficeret kød de indtager.
