Delstatsregeringen i Bayern går nu i spidsen for en indsats for at gøre det nemmere at slippe af med problemulve. Bayerne vedtog sidste uge en helt ny lov, der gør det muligt at skyde en ulv efter bare et enkelt angreb på tamdyr.

Et enkelt angreb er nok sagde Bayerns ministerpræsident Markus Söder efter regeringsmødet hvor beslutningen blev taget. Så snart en ulv har dræbt et husdyr, skal det være muligt at bortskyde den. Det angribende dyr skal heller ikke længere identificeres før jagten begynder. “Efter et angreb kan man generelt fjerne ulvene fra regionen,” sagde Ministerpræsident Markus Söder.

Vicepremierminister og økonomiminister i Bayern Hubert Aiwanger understregede, at “ulve truer fritgående dyrehold og dermed kulturlandskabet og biodiversiteten i mange regioner i Bayern, som er eksistentielle for landbruget såvel som for turismen”.

Beslutningen vakte, ikke overraskende, stærk vrede blandt ulvevenner i Tyskland og den tyske naturfredningsforening Bund Naturschutz (BN) kritiserede den nye lov skarpt og bebudede en retssag. “Den nye forordning bryder europæisk og tysk naturbeskyttelseslovgivning. Det vil vi ikke acceptere,” sagde BN-chef Richard Mergner. Samtidig talte Mergner om “et fatalt signal” fra delstatsregeringen til de bayerske bønder. ”Man får bønderne til at tro at hegn og andre husdyrbeskyttelsesforanstaltninger ikke er nødvendige fordi ulvene bare kan skydes bort. Det bliver dyrt for bønderne” mente naturfredningsforeningens formand.

Også det grønne parti er stærkt utilfredse og forudser at den nye forordning “vil fejle i enhver domstol”.

På den anden side er de bayerske bønder tilfredse med delstatsregeringen tiltag. “Vi er glade for, at delstatsregeringen tager vores bekymringer alvorligt,” sagde Ralf Huber, præsident for landboforeningen i Oberbayern. “Indvandringen af ​​ulve truer græsning af kvæg og får på alpine græsgange.”

Den nye “bayerske ulveforordning” omfatter kun fire paragraffer. Den første har overskriften “Beskyttelse af mennesker og offentlig sikkerhed”. Den giver mulighed for bortskydning af ulve, der for eksempel “gentagne gange nærmer sig mennesker uden for køretøjer til mindre end 30 meter” eller “over flere dage inden for en radius på mindre end 200 meter fra bebyggede områder eller bygninger eller stalde, der bruges af mennesker”.

Stk. 2 er modstykket til dette for græsgange og alpine græsgange, hvor får og andre husdyr ikke kan beskyttes mod ulveangreb, fordi delstatsregeringen mener, at græsarealerne er for stejle til et hegn, eller at terrænet generelt er for ufremkommeligt.

I fremtiden vil det være nok, at en ulv dræber et får, en ged eller andet husdyr her for at den kan aflives.

Ifølge ministerpræsident Markus Söder skal de lokale naturbeskyttelsesmyndigheder (UNB) fremover stå for at bortskyde problemulve, både i forhold til at organisere jagten og når det gælder at udvælge jægerne. De nedlagte ulve skal afleveres til Statens Miljøkontor (LfU).

Mens de bayerske begynder at planlægge hvordan den nye forordning skal administreres, er modstanderne helt sikre på at den nye lov ikke kommer til at bestå. Blandt andet fordi de ser bestemmelserne som for generelle og abstrakte. Det er ikke automatisk en fare for menneskers liv og lemmer, hvis en ulv nærmer sig dem på mindre end 30 meter eller observeres gentagne gange i nærheden af ​​byer eller gårde. Modstanderne er heller ikke glade for at de lokale myndigheder skal stå for beslutningen om hvornår en ulv kan nedlægges.

“Med al respekt for de ansatte i UNB (de lokale naturbeskyttelsesmyndigheder),” sagde den tyske Naturfredningsforening. “Det går ud over deres kompetence og er i modstrid med alle kravene i naturbeskyttelseslovene.”

Græsningen i de bayerske bjergområder ser ud til at være blevet lidt sikrere, men de sidste ord i den sag er næppe sagt endnu.