Mere end 1 million udsatte fugle er i 2021 blevet registreret hos Miljøstyrelsen. Dermed ser det ud til, at jægerne har taget kritikken af de manglende indrapporteringer til sig og er kommet til tasterne. Det voksende antal registrerede, udsatte fugle er især fasaner, men også flere ænder og agerhøns er indrapporterede.

Siden 2018 har det været lovpligtigt at indberette enhver udsætning af fuglevildt til Miljøstyrelsen, og selvom Miljøstyrelsen tidligere på året klagede over, at der var en markant divergens mellem antallet af indrapporterede og antallet af opdrættede fugle i Danmark, er antallet af registreringer er vokset støt, siden kravet blev indført.

I 2021 er der registreret 958.358 udsatte fasaner. Det er ca. 150.000 flere end i 2018. Registreringen af udsatte gråænder har svinget i perioden, men lå i 2021 på 78.163 mod ca. 60.000 i begge de to foregående år.

Læs ogsåSløset indberetning af udsat fuglevildt kan få konsekvenser

Udsætningen af agerhøns er mere begrænset, men også her er der tale om vækst i registreringen. I 2021 er der ifølge indberetningerne udsat 10.142 agerhøns mod 6-7.000 om året i hvert af de foregående tre år.

Udsætning af opdrættet fuglevildt er fuldt ud lovlig, hvis jægerne overholder reglerne. Det indebærer bl.a. at man har pligt til at indberettet antallet af udsatte fugle til Miljøstyrelsen for hver enkelt art.

Indberetningen skal ske senest én uge efter, at fuglene er sat ud, og der er ikke nogen nedre grænse for indberetningspligten.

Du kan læse mere om retsgrundlaget for indrapportering af udsatte fugle her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1652

Registreret udsætninger af gråand, fasan og agerhøne 2018-2021:

Gråænder Fasaner Agerhøns
2018 47.298 804.861 7.055
2019 60.066 801.773 6.264
2020 58.773 811.926 7.152
2021 78.163 958.358 10.142

 

Læs også: Udsætning af ænder: DOF har stadig ikke styr på fakta