Billeder: R- Andrei, Miha Predalic, Ales Krivec, Neil Burton, TT Studio, Husariu Alexandru Sabin, Elpiase, Danitur Photo alle fra Shutterstock
Der florerer en historie om, hvordan Slovenien blev til: Gud havde lidt af hvert til overs, efter at han havde skabt verden. Han tænkte: jeg modellerer lige noget, som har det bedste af det bedste fra alt, hvad jeg har bedrevet. Således blev Slovenien til.
Klemt inde mellem Ungarn, Kroatien, Østrig og Italien har Slovenien set med danske øjne nok mest fungeret som transitland, især på vej til Kroatiens smukke kyst. Men, i disse år bliver der vendt op og ned på den fordom, at landet mest af alt er kedeligt, uden kant og slet ikke har styr på sin identitet. Med Ljubljana som omdrejningspunktet kan man på få timer nå ud til havet, op i sneklædte Alper, fare vild i skovene, nyde vin og en geografi på højde med Toscana. Man kan søge østpå og se konturerne af et frugtbart landbrugsland, hvor mindre familiedrevne gårde ligger drysset rundt i landskabet som svampe på en fugtig skovbund. Dertil kommer, at mere end 17.000 km. vandløb, hvoraf langt, langt det meste er rent og ureguleret, medvirker til en biodiversitet i verdensklasse. Flora og fauna er mangfoldig. Hvor i verden lever mere end 700 bjørne, hundredvis af ulve, og en mindre bestand af lossen side om side med befolkningen, UDEN at det skaber nævneværdige problemer?
Er man vild med natur, så findes der ingen undskyldninger for ikke at kaste sig ud i eventyret og søge jagtlykken i Slovenien.
Sådan kommer du i gang
En række danske jagtrejsebureauer udbyder jagter i Slovenien. Tjek eksempelvis Aurora Jagtrejser, bookyourhunt.com og Gamekeeper.
Langt det meste jagt drives via det statslige apparat Slovenia Forest Service (SFS). Eventyrlystne jægere kan booke jagten direkte, og som med alt andet på disse breddegrader kan det ind i mellem virke lidt tungt og trægt at få aftalerne på plads. Men, til gengæld er jagtetikken høj. Slovenerne bryder sig ikke om at blive slået i hartkorn med deres tidligere broderlande i Titos gamle Jugoslavien. Det slovenske jægerforbund er velorganiseret og har for længst forstået, at den bedste måde at øve sin indflydelse på med hensyn til naturregulering er ved at tage ansvar. Da landet er så lille og kompakt, fungerer det faktisk lidt som i Danmark: Alle kender alle. Hvis der ryger en finke af panden (læs: begås jagtetiske overgreb), vil det sprede sig som en steppebrand i jagtkredse, og det gør ingen gavn for nogen. Især den nye generation af jægere opererer med en høj etik, eksempelvis er selvtægt og jagt på bjørn og ulv næsten elimineret. Takket være intens monitorering, flerårige udviklingsprojekter finansieret via EU Wildlife programmer er det i dag et slovensk samfund, som står sammen om at passe på naturen. Nøgleord er uddannelse og oplysning. Jeg har selv haft fornøjelsen af at være en del af et EU Wildlife projekt (www.lifelynx.eu for genetableringen af lossen i regionen. Der er styr på tingene, skal jeg hilse at sige, og da langt det meste styres fra samme adresse i Ljubljana, nemlig SFS, går naturforvaltning og regulering af vildtbestand hånd i hånd. Det er en lille klub, men det er en kompetent flok, hvoraf mange af dem er unge, veluddannede skovfolk, biologer m.m. – der har det til fælles, at de kommer ud af en jægerfamilie.
Men hvad siger det slovenske jægerforbund selv?
Grønt og bæredygtigt
Well, en henvendelse af den karakter stryger direkte op til direktøren, Screcko Zerjev:
”Vi er et forbund, der tager ansvar. Senest er vi indgået i partnerskab for at sikre lossens overlevelse i hele regionen. Vi har en lang og stolt tradition for at være synlige og medvirke til en forsvarlig drift af vores fauna. Vi har alle tre rovdyr repræsenteret, ulv, los og bjørn. Generelt lever vi i fredelig sameksistens med naturen. Det vil vi fortsætte med, derfor bruger vi mange kræfter på den nye, unge generation. Vi bryster os af at leve i et land, der er grønt og bæredygtigt. Jægerne er en af nøglerne til den succes, vi har som jagtland generelt og som turistland specifikt. Det er en hårfin balance især nu, hvor omverdenen har fået øje på vores kvaliteter.”
Screcko Zerjev vil ikke pege på privatejede firmaer, hverken i ind- eller udland, som samarbejdspartnere for en førstegangs jæger fra Danmark.
Til gengæld er han ikke i tvivl om, at når først man kommer hertil, vil man opleve et folk, der går op i at skabe tillid og langvarige relationer. I Slovenien vokser turismen eksplosivt disse år. Flere og flere er gengangere, der priser sig lykkelige over at have fået øje på det lille land med den storslåede natur.
Mogens Cuber har boet i Slovenien i snart to år og er tosset med den biodiversitet, der findes. Både flora og fauna er i verdensklasse.
Jagt påvirker forvaltningen af 94 % af jorden i Slovenien.
De mest almindelige vildtarter er rådyr og kronvildt.
Alle tre oprindelige rovdyr – brun bjørn, ulv og los – er stadig til stede i de slovenske økosystemer. Lossen er blevet genindført af jægere i 1973, mens de brune bjørne og ulvene har været her hele tiden. I øjeblikket er de tre arter beskyttede. Der findes EU-Wildlife programmer for dem alle tre.
Jagt foregår både på privat og statsligt jord i 411 jagtområder.
Antallet af registrerede jægere har de sidste år ligget stabilt på ca. 21.000. I samme periode er antallet af kvindelige jægere steget til 315.
Areal: 20 273 km2
Beskyttede områder: Ca. 12,6 % og 35,5 % af Natura 2000. Jagt forekommer i disse områder.
Befolkning: 2 049 129 (2009 statistik)
Slovenien er medlem af EU og NATO sammen med sine nabolande.
Det slovenske landskabs mest typiske træk er dets skove, der dækker hele 58 % af det nationale område (rapport fra Sloveniens skovtjeneste for 2004). Med hensyn til relativ skovdækning er Slovenien tredje i EU, efter Finland og Sverige. Skovområdet i Slovenien udvider sig ved at vokse over forladt landbrugsjord, primært eng og græs i mere fjerntliggende dele af landet. Skovene er en værdifuld naturressource for Slovenien med tæt på 300 millioner kubikmeter træproduktion.
