Den 1. august 2020 tiltræder Karen Friis som ny direktør for Danmarks Jægerforbund. Det skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Karen Friis overtager stolen efter Michael Stevns, som forlod jobbet tidligere på året til fordel for en stilling som koncerndirektør i Danish Agro. I mellemtiden har forbundets økonomidirektør, Jens Kjær, passet stolen som konstitueret direktør.

“Jeg er stolt over at blive en del af Danmarks Jægerforbund, og jeg glæder mig til at komme i gang og lære organisationen, de frivillige og medarbejderne at kende. Det bliver især spændende at få indsigt i et nyt fagområde,” udtaler hun i pressemeddelelsen.

Karen Friis var tilknyttet i DGI i mere end 21 år, og har været direktør siden 2011. Hun har en bachelor grad i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet.

Læs også: Kampvalg Danmarks Jægerforbund formandsvalg

https://www.jaegerforbundet.dk/