Nikolaj Klein var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da han hørte, at alt sikavildt i Danmark på baggrund af et EU-direktiv er erklæret invasivt og uønsket i hele EU og dermed også i den danske natur.

Fra centralt hold er initiativet begrundet med, at kron- og sikavildt efter det oplyste kan parre sig, og at der derfor kan opstå hybridbestande. Der er desuden peget på, at sikavildt skulle konkurrere om føden med de naturligt hjemmehørende hjortearter i Danmark.

Det blev ikke bedre af, at der samtidigt kom en opfordring til alle jægere i hele landet om at deltage i processen, så sikaen kan blive fjernet fra landkortet så hurtigt som muligt. Som invasiv art må den skydes hele året.

Kleins forfærdelse hænger sammen med, at han er indehaver af Katholm Gods på 1.170 hektar, heraf 450 hektar landbrug. Godset ligger i den østlige del af Djursland og har haft en fritstående stamme af sikavildt i mere end 100 år. Godset huser en samlet bestand af sikaer på estimeret over 500 stk. og er sammen med Frijsenborg Gods ved Hammel blandt de habitater, som bliver nævnt først, når man taler om fritstående sikavildt herhjemme.

Ingen hybridbestand

I Nikolaj Kleins øjne er det komplet absurd overhovedet at nævne risikoen for, at der skulle kunne opstå en hybridbestand på Katholm. Årsagen er simpel; der findes ikke kronvildt på godset. Så det er ikke praktisk muligt, at de to arter skulle komme så tæt på hinanden, at ”sød musik” kan opstå.

Det er samtidigt Kleins opfattelse, at det ikke giver mening overhovedet at diskutere hybridbestande i Danmark, fordi der til dato ikke er registeret et eneste dokumenteret eksempel på, at kron- og sikavildt har parret sig og fået afkom her i landet.

Klein peger på, at det nok ville være sket på Frijsenborg, hvor kron- og sikavildt har levet side om side i rigtigt mange år eller for den sags skyld i en af de mange dyreparker rundt om i landet, hvor de to arter lever tæt sammen på begrænsede arealer.

Sikavildt er sky

På Katholm er sikaen en skattet vildtart af mange årsager, og det har den været gennem alle årene, hvor den har været fritstående på godsets arealer.

For det første er den kendt som en ekstremt sky vildtart, der er udfordrende at jage. Det har således været til glæde for rigtig mange jægere gennem mere end 100 år at få muligheden for at jage skovens ”sorte ninja” på Katholm.

Hvis arten pludselig ikke længere var at finde på godset, vil der efter Nikolaj Kleins opfattelse opstå et tomrum rent jagtmæssigt, som vil være nærmest umulig at erstatte, fordi sikaen er en del af Katholms DNA.

For det andet er sikaen – i lighed med råvildtet – kendetegnet ved, at den hverken forårsager skader på beplantningerne i skoven eller markafgrøder. Til forskel fra kronvildt skræller sikavildt ikke bark af skovens træer eller roder rundt ude på markerne med skader til følge.

Endvidere er sikaen – som råvildtet – feinschmeckere, som møjsommeligt udvælger sig lige præcis den plantedel eller det blad, som ser mest lækkert ud. De er forsigtige spisere, og gør det gerne i det skjulte, hvor de ikke volder skade på nogen måde.

Fredelig sameksistens med de øvrige hjortearter er også kodeordet for sikaen. Hjortene er kun på mærkerne under brunsten, og der er rivaliseringen som bekendt kun inden for samme art.

Ud over det rent jagtlige vil Nikolaj Klein også gerne påpege det skammelige i, at det almindelige skovpublikum vil blive frataget muligheden for at stifte bekendtskab med sikaen, hvis den bliver bortskudt. På Katholm kommer skovgæster med det specifikke mål at spotte efter en sika, alene fordi det er en udfordring bare at få øje på den.

Sidst, men ikke mindst, vil det set med Nikolaj Kleins øjne være en økonomisk bet af rang, hvis sikavildtet bliver fjernet fra godsets arealer, og man skal til at leje jagten ud til jagtkonsortierne uden adgang til at skyde det attråede sikavildt. Det vil alt andet lige betyde, at Katholms samlede driftsøkonomi vil blive påvirket i negativ retning.

Ingen tvang

I sagens natur er Nikolaj Klein glad for, at opfordringen til at skyde alt sikavildt i sidste ende er en opfordring. Som med al anden jagt på invasive arter er det op til den enkelte jæger eller lodsejer at tage stilling til, om man vil skyde eller ej.

Så længe der ikke er et decideret lovkrav til, at bortskydningen skal gennemføres, henstiller Klein til, at man tøver en kende. Det skal ske ud fra erkendelsen om, der overhovedet er et problem, eller om hele set-uppet alene er opstået som følge af en misforståelse i det politiske apparat i EU, som i øvrigt ses hovedsageligt at være udløst af et land, der ikke længere er medlem af systemet.

Indtil videre kommer sikavildtet til at leve videre på Katholm, som det har gjort i mere end 100 år. Bestanden vil fortsat blive beskudt selektivt, så den også i fremtiden vil forblive sund og stærk til glæde for kommende generationer.

Nikolaj Kleins filosofi er, at så længe sikavildtet lever i harmoni med den øvrige natur, og er til glæde for både jægere og skovgæster, vil der ikke blive ændret på konceptet. Det sker først den dag, hvor der ligger en hug og stikfast dokumentation for, at sikavildtet udgør en fare for den øvrige fauna. Det kan ikke siges at være tilfældet i forbindelse med det aktuelle tiltag.

Jagtetik

Afslutningsvis fremhæver Klein, at jagtetik er helt centralt for godset også i relation de jagtlejere, som tilbydes jagt. Såfremt en jagtlejer ikke efterlever det jagtetiske regelsæt, ønskes vedkommende ikke som lejer. Tanken om rovdrift på sikavildt, herunder afskydning af hinder med ufødte kalve eller kalve, der efterlades uden en moder og risikerer at dø af sult, er dybt usmagelig. ”Det er forhåbningen, at den brede befolkning og alle, der værner om naturens mangfoldighed, får øjnene op for den morbiditet og manglende dokumentation, der kendetegner den beslutning, som EU har pålagt Danmark.” afslutter Nikolaj Klein.

Læs mere om
SIKA Danmarks Forbudte Hjort

  Fra jagtbar art til jaget vildt >  
  JAGT, Vildt & Våben kæmper for Sikaen > 
  FACE møde men sika var ikke på dagsordenen! > 
  Invasive arter – Invasive tanker >  
  Sika sagen: EU makværk >  
  STØT Borgerforslag: Udsæt beslutningen om at sikavildt i Danmark skal udryddes >  
  Sika-sagen og EU >  
  Sika-debatten: Fra invasiv art til lokal forståelse og fornuft >  
  Sika hjorten >  
  Sika sagen – Ro på aftrækkerfingeren… >  
  Jagt på sika og sika-hybrider i Irland >  
  Sjælden underart kan gå tabt, hvis sikaer bortskydes >  
  Dansk sikavildt kan ikke formere sig med kronvildtet >  
  Sikahjorte er nu erklæret invasive >