En sika er ikke bare en sika. Der findes en hel del underarter, som er forskellige rent fysisk og genetisk. Og nogle af disse arter, bl.a. Formosa sika, Cervus nippon taiouanus, har været udryddet i det fri i deres oprindelsesland, og har kun overlevet som underart på grund af eksemplarer i dyrehaver og zoologiske haver.

Seniorforsker og evolutionsbiolog ved Københavns Universitet, Mikkel H.S. Sinding udtaler, at vi i Danmark faktisk risikerer at udrydde sjældne underarter som Formosa sikaen, hvis man går i gang med at nedskyde sikaer i dyrehaver og dyreparker rundt omkring i landet, uden at have undersøgt, hvilken underart af sika, der er tale om.

Seniorforsker og evolutionsbiolog ved Københavns Universitet Mikkel Sinding

Og til informationerne om, at der er forskel på kromosom-antallet mellem fastlands-sikaer og ø-sikaer, siger Mikkel Sinding, at der kan man faktisk begynde at tale om, at der to forskellige arter. Og det kan betyde, at de danske underarter af sika måske slet ikke kan hybridisere med kronvildt, hvis de for eksempel tilhører underarter Formosa sika.

Seniorforsker Mikkel Sinding opfordrer derfor de danske myndigheder til først at undersøge, hvad det er for en type sika, der findes der forskellige steder i Danmark, inden man begynder en nedskydning, som kan være med til at udrydde en truet art. I det hele taget er udryddelsen af sika i Danmark jo ikke noget der haster, eftersom arten har været i landet i 125 år uden at have skabt problemer med hverken vildtskader eller hybridisering med kronvildt.

Hvem ved? Måske er det samme historie som med Père David hjorten, som blev udryddet i sit hjemland Kina, men alligevel har overlevet på grund af bestande i Europa og især England. Det ville da være sørgeligt, hvis vi uforvarende kom til at udrydde sjældne underarter af sika på grund af manglende viden om arten i Danmark.