Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Sjælden underart kan gå tabt, hvis sikaer bortskydes

Formosa Sikaen, som uddøde i fri natur i sit hjemlandet, findes måske i danske bestande, derfor bør man teste, før man skyder dem.

En sika er ikke bare en sika. Der findes en hel del underarter, som er forskellige rent fysisk og genetisk. Og nogle af disse arter, bl.a. Formosa sika, Cervus nippon taiouanus, har været udryddet i det fri i deres oprindelsesland, og har kun overlevet som underart på grund af eksemplarer i dyrehaver og zoologiske haver.

Seniorforsker og evolutionsbiolog ved Københavns Universitet, Mikkel H.S. Sinding udtaler, at vi i Danmark faktisk risikerer at udrydde sjældne underarter som Formosa sikaen, hvis man går i gang med at nedskyde sikaer i dyrehaver og dyreparker rundt omkring i landet, uden at have undersøgt, hvilken underart af sika, der er tale om.

Seniorforsker og evolutionsbiolog ved Københavns Universitet Mikkel Sinding

Og til informationerne om, at der er forskel på kromosom-antallet mellem fastlands-sikaer og ø-sikaer, siger Mikkel Sinding, at der kan man faktisk begynde at tale om, at der to forskellige arter. Og det kan betyde, at de danske underarter af sika måske slet ikke kan hybridisere med kronvildt, hvis de for eksempel tilhører underarter Formosa sika.

Seniorforsker Mikkel Sinding opfordrer derfor de danske myndigheder til først at undersøge, hvad det er for en type sika, der findes der forskellige steder i Danmark, inden man begynder en nedskydning, som kan være med til at udrydde en truet art. I det hele taget er udryddelsen af sika i Danmark jo ikke noget der haster, eftersom arten har været i landet i 125 år uden at have skabt problemer med hverken vildtskader eller hybridisering med kronvildt.

Hvem ved? Måske er det samme historie som med Père David hjorten, som blev udryddet i sit hjemland Kina, men alligevel har overlevet på grund af bestande i Europa og især England. Det ville da være sørgeligt, hvis vi uforvarende kom til at udrydde sjældne underarter af sika på grund af manglende viden om arten i Danmark.

En sika er ikke bare en sika

Her er en række eksempler på forskellige sika underarter som er nedlagt i Danmark, Tjekkiet og Ukraine:

Direktør Henrik Herold Randers Regnskov med sika nedlagt i det jyske.
Her ses Benny og Thomas Bülow med sika (Cervus nippon manchuricus) nedlagt i Ukraine.
Her ses Thomas Bulow med sika nedlagt i Tjekkiet (Cervus nippon Hortulorum)
Lars Christensen med Mansurian sika – bemærk hvor stor den er i forhold til de danske sikaer.

Læs mere om
SIKA Danmarks Forbudte Hjort

  Fra jagtbar art til jaget vildt >  
  JAGT, Vildt & Våben kæmper for Sikaen
  FACE møde men sika var ikke på dagsordenen!
  Invasive arter – Invasive tanker >  
  Sika sagen: EU makværk >  
  STØT Borgerforslag: Udsæt beslutningen om at sikavildt i Danmark skal udryddes >  
  Sika-sagen og EU >  
  Sika-debatten: Fra invasiv art til lokal forståelse og fornuft >  
  Sika hjorten >  
  Sika sagen – Ro på aftrækkerfingeren… >  
  Jagt på sika og sika-hybrider i Irland >  
  Sikavildt er ikke et problem på Katholm Gods – tværtimod >  
  Sjælden underart kan gå tabt, hvis sikaer bortskydes >  
  Dansk sikavildt kan ikke formere sig med kronvildtet >  
  Sikahjorte er nu erklæret invasive >  

 

 

Torben Møller-Nielsen
Torben Møller-Nielsen
Redaktør på JAGT, Vildt & Våben

Læs mere

Nyheder