Sika blev erklæret invasiv af EU i august 2025 efter 3-4 års arbejde. Denne beslutning har ret stor betydning, ikke mindst for Danmark som har en tendens til at over-implementere EU regler på naturområdet.
Det er interessant at se på, hvem der egentlig var i arbejdsgruppen i EU. Den bestod af en person fra Italien, to fra Belgien og to fra UK (som jo ikke er medlem af EU!).
Man må gå ud fra, at disse forskere er velrenommerede og ved, hvad de har med at gøre. Alligevel kan det undre, at man vælger to deltagere fra Belgien, hvor man kun har haft sika i cirka 10 år, kun sporadisk observerer dem, og hvor bestanden i 2022 mentes at være på 20-30 individer. Belgien kan altså næppe betegnes som et hot-spot for sika. At man også vælger at citere et belgisk studie (som det eneste citerede studie) kan vel nærmest betegnes som videnskabelig ”cherry-picking”, altså at man nøje udvælger de studier, som understøtter et på forhånd udvalgt resultat.
Belgiske gætterier
Det oversatte citat lyder således:
”Det er meget sandsynligt, at etableringen af sika i Belgien vil medføre en stigning i hjortevildtets biomasse og tæthed pr. hektar, hvilket vil have en stærk negativ indvirkning på den hjemmehørende vegetation som følge af overgræsning, især på sur bund. Det vil endvidere kunne forårsage en lokal tilbagegang for hjemmehørende hjortearter, fremme sygdomsoverførsel til vilde klovdyr og medføre omfattende hybridisering med krondyr. I tilfælde af voldsom bestandsvækst forventes der desuden at ske en lokal forringelse af økosystemernes bevaringsstatus (ændring af vegetation, hæmning af træernes foryngelse, jordstruktur m.m.).”
Et overfladisk arbejde
Man kunne så have håbet på, at man fra EU’s side havde set nærmere på nogle af de lande, som har haft sika sammen med kronvildt i over 100 år, f.eks. Danmark, og havde lavet en undersøgelse af, hvorfor sika hybridiserer med kronvildt i nogle områder og ikke i andre. Det ville i den sammenhæng have været på sin plads at finde ud af, hvilke underarter af sika, der er i de forskellige lande, og om de pågældende underarter overhovedet ville kunne hybridisere med kronvildt og få levedygtigt og fertilt afkom.
Dødsdom for danske sikaer
I stedet har EU, efter min mening, malet fanden på væggen og udråbt sikaen til et skadedyr, som kan gøre ubodelig skade på både flora og fauna – uden at skele til erfaringerne fra lande, som har haft sika uden problemer i 100 år mere end f.eks. Belgien.
Med udmeldingen om, at sika er invasiv i hele EU i stedet for at overlade det til de enkelte lande at vurdere sikkerhedsrisikoen for hybridisering med kronvildt, som kunne have muliggjort en meget mere nuanceret tilgang end den vedtagne, som bliver én dødsdom over sikaen som art i hele Europa – også Danmark, når de sidste sikaer dør af alderdom om 10-15 år.
Kilde: Risk assessment template developed under the “Study on Invasive Alien Species – Development of risk assessments to tackle priority species and enhance prevention” Contract No 07.0202/2020/834529/ETU/ENV.D.21
