Udsætning af fuglevildt – fasaner, agerhøns og gråænder – til jagt er under hårdt og konstant angreb. Den udbredte praksis kritiseres især ud fra et dyreetisk perspektiv. Man mener ikke, at det er i orden at fremavle og udsætte fuglevildt med det formål at drive jagt på dem. Tilsvarende forsvares udsætningerne typisk ud fra et dyreetisk totalregnskab, udsætningernes ansporing til biotopforbedringer og jægernes bidrag til vildtforvaltningen. Men udsætningerne har ganske vidtrækkende konsekvenser ud over dette – ikke mindst i forhold til hundearbejdet, som igen har betydning for dyrevelfærden og en lang række ikke-jagt-relaterede samfundsopgaver.

Avl, prøver og træning

I relation til hundearbejdet er det vigtigt at gøre sig klart, at alle de hundetyper, der anvendes på fuglejagter – og det gælder alt fra retrievere og spaniels til stående fuglehunde – er fremavlet på baggrund af århundreders vægtning af helt specielle brugsegenskaber i relation til forskellige jagtformer. Alle racerne er højt specialiserede og uanset, hvad hundene anvendes til, er deres egenskaber et resultat af optimering til jagt. Vil man bevare de forskellige racers egenskaber, er det derfor afgørende, at man fortsætter med at avle efter de samme kriterier. Man kommer ikke uden om jagt i jagthundeavlen.

Det er helt afgørende for avlen, at de bedste hunde kan udvælges på praktiske jagtprøver efter masser af træning på praktisk jagt. Dette er i realiteten kun praktisk muligt at gennemføre i det nuværende omfang med udsætning af fuglevildt. Uden udsætninger giver det ikke nogen mening at konkurrere med hundene. Skulle man afvikle jagtprøverne med vilde fugle, ville det – på grund af betydeligt mindre vildttæthed – være vanskeligt at få ret mange hunde igennem prøverne på én dag, ligesom det ville være noget nær umuligt at teste hundene under nogenlunde lige vilkår. Simpelthen, fordi man ikke kan skabe ret mange realistiske jagtsituationer med nogle få vilde fugle. Skulle udsætningerne ophøre, ville mange udøvere af hundesporten derfor falde fra, og avlen ville lide under såvel den mindskede konkurrence som de svingende prøvevilkår.

Et udsætningsstop ville dog også have vidtrækkende konsekvenser for jagt på andre arter. Således vil de bortfaldne muligheder for at opbygge praktisk erfaring for hunde og hundeførere i forbindelse med jagt på udsatte fugle lede til problemer under jagt på og regulering af alle de vilde arter, som i princippet kræver det samme hundearbejde. Det gælder ikke blot i forhold til rekreativ jagt, men også under nødvendig regulering af fuglearter, som volder problemer i f.eks. byer og landbrug. Således vil bestandsregulering af f.eks. gæs, duer, kragefugle osv. ikke leve op til samme dyrevelfærdsmæssige standard, hvis hundenes brugsegenskaber forringes.

Sammenfattende kan man sige, at man uden udsætning af fuglevildt må forvente gradvist forringede brugsegenskaber for hundene i kraft af udfordringerne for avlsarbejdet. Dette vil ikke udelukkende have negative konsekvenser for jagthundene, men også for de hunde af de berørte racer, som finder anvendelse som bl.a. redningshunde, servicehunde for handicappede, narkohunde, bombehunde osv., som udvælges netop på grund af de egenskaber, der er fremavlet gennem årtiers avl og optimering til jagt. Desuden bliver muligheden for at opbygge praktisk jagterfaring og rutine betydeligt forringet for såvel hunde som hundeførere. Det vil med sikkerhed resultere i mindre effektive ekvipager på såvel rekreativ jagt som i forhold til regulering af skadevoldende vildt. Det er i høj grad et dyrevelfærdsmæssigt problem.

Alle de tre fuglearter, der udsættes har betydning i denne sammenhæng. Gråænderne har i sagens natur afgørende betydning i forhold til hundenes vandarbejde. Dette har en afsmittende effekt på hundearbejdet under jagt på og regulering af vilde ænder og gæs. Fasanerne er aktuelle i forhold til alle former for fuglehunde og den erfaring, som hunde og førere kan opnå på fasanjagten, er relevant i forhold til alle former for apportering. Agerhønsene er især afgørende vigtige for hundearbejdet og de praktiske jagtprøver med de stående hunderacer.

Folkesundhed og udsætning af fuglevildt

Det er godt for helbredet at eje og arbejde med hunde. Det er der talrige internationale studier, der påviser.

Et stort svensk studie fra 2017 ⁽¹⁾, der opsummerer 3,4 millioner svenskeres helsetilstand gennem 12 år fra 2001-2013, slår fast, at hundeejere lever længere end mennesker, der ikke ejer en hund. Enlige hundeejere fik størst positiv effekt af hundeejerskabet. For dem var dødeligheden igennem de 12 år reduceret med hele 33% i forhold til enlige, der ikke ejede en hund. Det står desuden klart, at hundeejerskab af racer, der er fremavlede til jagt, leder til markant bedre overlevelse for deres ejere end ved hunderacer, der ikke er jagthunde. Forskerne bag studiet peger på, at hundeejere får mere motion end mennesker uden hund.

Det er også et faktum, at hunde i andre studier ⁽⁶⁾ har vist sig at lede til bl.a. sænket blodtryk samt lavere kolesterol og triglyceridværdier for deres ejere – og det er vel at mærke uden, at der kan påvises en forskel på madvaner, rygning og BMI imellem hundeejere og ikke-hundeejere. Desuden har hundeejerskab vist sig at være kraftigt stress-reducerende ⁽⁵⁾, forstået på den måde, at hundeejeres puls og blodtryk påvirkes mindre i stress-situationer end ikke-hundeejeres, og værdierne falder hurtigere på plads, hvilket betyder mindre stresspåvirkning af kroppen. Hunde har også vist sig at have positive effekter på menneskers mentale sundhed og dæmper angst, depressioner og ensomhed ^{(2, 3, 4)}. Man har til og med dokumenteret, at hundeejere er mere tilfredse med deres tilværelse end ikke-hundeejere ⁽⁷⁾

Uanset, hvilken race af hund man ejer, så resulterer det i motion hver eneste dag. Jagthunde giver mere motion end selskabshunde, da man både lufter dem, træner med dem og anvender dem. Selvom det naturligvis er individuelt, hvor meget den enkelte hundeejer bruger af tid på hunden, så lyder det fra flere professionelle jagthundetrænere, at der som udgangspunkt skal investeres mindst en halv times træning om dagen i en jagthund under uddannelse og dertil luftning og konditionstræning. Det bliver nemt til en times fysisk og mental aktivitet hver eneste dag året rundt – og adskillige jagthundeførere ejer flere hunde. Et engelsk studie fra 2019 ⁽⁸⁾ dokumenterer, at hundeejere med fire gange så stor sandsynlighed når en målsætning om mindst 150 minutters motion om ugen som ikke-hundeejere. Faktisk anvender hundeejerne i gennemsnit 300 minutter om ugen alene på hundeluftning, mens ikke-hundeejerne i studiet kun fik omkring 100 minutters ugentlig motion.

Der er således solidt belæg for at konkludere, at det er godt for folkesundheden, at folk ejer og arbejder med hunde – og i særdeleshed trænings- og motionskrævende jagthunde.

Referencer:

1. Mubanga, M., Byberg, L., Nowak, C. et al.Dog ownership and the risk of cardiovascular disease and death – a nationwide cohort study. Sci Rep 7, 15821 (2017). https://doi.org/10.1038/s41598-017-16118-6
2. Cline, K. M. Psychological effects of dog ownership: role strain, role enhancement, and depression. The Journal of social psychology150, 117–131, https://doi.org/10.1080/00224540903368533 (2010).
3. Mullersdorf, M., Granstrom, F., Sahlqvist, L. & Tillgren, P. Aspects of health, physical/leisure activities, work and socio-demographics associated with pet ownership in Sweden. Scandinavian journal of public health38, 53–63, https://doi.org/10.1177/1403494809344358 (2010).
4. Wood, L. et al. The pet factor–companion animals as a conduit for getting to know people, friendship formation and social support. PloS one10, e0122085, https://doi.org/10.1371/journal.pone.0122085 (2015).
5. Allen, K., Blascovich, J. & Mendes, W. B. Cardiovascular reactivity and the presence of pets, friends, and spouses: the truth about cats and dogs. Psychosomatic medicine64, 727–739 (2002).
6. Bao, Katherine Jacobs, and George Schreer. “Pets and Happiness: Examining the Association between Pet Ownership and Wellbeing.” Anthrozoös 29.2 (2016): 283-296.
7. Westgarth, C., Christley, R.M., Jewell, C. et al.Dog owners are more likely to meet physical activity guidelines than people without a dog: An investigation of the association between dog ownership and physical activity levels in a UK community. Sci Rep 9, 5704 (2019). https://doi.org/10.1038/s41598-019-41254-6

Læs også

Udsætning af fasaner i jagtkonsortiet

Når vildtudsætninger øger biodiversiteten