Den nyligt offentliggjorte danske videnskabelige artikel om kromosomer hos sika og kronvildt, der viste, at der ikke var nye hybrider mellem de to arter, baserer sin konklusion på tilstedeværelsen af to såkaldte Robertsonske translokationer (ROB1 og ROB2) hos sika, og manglen på disse hos kronvildt. Også mennesker har Robertsonske translokationer, men i modsætning til sika, som trives ganske udmærket med ændringer i kromosomantallet, kan det give problemer hos mennesket.
Robertsonske translokationer hos mennesker
En Robertsonsk translokation hos mennesker indebærer, at to kromosomer hænger sammen, og det totale antal kromosomer bliver reduceret.
Robertsonske translokationer hos mennesker involverer kun kromosom 13, 14, 15, 21 og 22, og har oftest ikke helbredsmæssige konsekvenser for den person, som bærer translokationen. Men nogle bærere af en Robertsonsk translokation, og specielt mænd, kan være subfertile eller infertile. Der kan også være risiko for gentagne spontane aborter og for at børn fødes med en kromosomsygdom.
Når kromosomerne skal skilles for at danne kønsceller, vil de to kromosomer, der hænger sammen, ende i samme kønscelle, som dermed får et kromosom for meget, og en anden celle vil mangle kromosomet. Dermed vil barnet få enten ét eller tre kromosomer af denne type, hvilket normalt ikke er foreneligt med liv. Ved den Robertsonske translokation mellem kromosom 14 og kromosom 21 kan det resultere i et levedygtigt barn med Downs syndrom.
Robertsonske translokationer er således en kendt årsag til ufrivillig barnløshed. Kromosomtallet for en Robertsonsk translokationbærer er 45. Vi ved ikke hvorfor nogle bærere af en Robertsonskl translokation får problemer mens andre ikke har problemer. Derfor er forskerne begyndt at studere de to Robertsonske translokationer hos sika for at belyse dette.
Betydning for helbredet hos mennesker
- Rask bærer: Personen har ofte selv et helt normalt helbred, da der ikke mangler vigtigt arvemateriale.
- Fertilitet: Bærere kan have svært ved at få børn eller opleve ufrivillige aborter.
- Syndromer: Det kan føre til sygdomme som Down syndrom (hvis det involverer kromosom 21), hvis der sker fejl under celledelingen.
Hvor mange har Robertsonske translokationer?
Det anslås, at godt en ud af tusind raske mennesker bærer en Robertsonsk translokation, hvoraf translokationen mellem kromosom 13 og 14 er den hyppigste. Hos 3-9 % af par, der har oplevet mere end to spontanaborter, er en af parterne bærer af en Robertsonsk translokation.
Robertsonske translokationer hos sika
Hver kopi af en Robertsonsk translokation hos et individ reducerer kromosomtallet med én. Derfor vil sikahjorte, der mangler både ROB1 og ROB2, have 68 kromosomer – det samme antal som krondyr. Intet sådant dyr blev identificeret i den danske sika-bestand.
Sikahjorte med 67 kromosomer bærer en enkelt kopi af enten ROB1 eller ROB2. Individer med 66 kromosomer besidder to ROB-kopier, som enten kan bestå af to kopier af ROB1, to kopier af ROB2 eller én kopi af hver translokation.
Unik sika-bestand i Jægersborg Dyrehave kan gavne vigtig forskning
I Jægersborg Dyrehave deler alle undersøgte sikahjorte (8/8) den samme genotype for de to ROB’er (de mangler ROB1 og bærer to kopier af ROB2). Denne genotype blev kun fundet hos én af de 43 undersøgte sikahjorte i Jylland. Forskellen er højt signifikant. Den markante overrepræsentation af denne genotype i Jægersborg Dyrehave sammenlignet med Jylland understøtter, at Jægersborg-bestanden stammer fra en lille, isoleret bestand – en såkaldt founder bestand. Dette støttes af, at den samme ROB kombination fandtes i Holbæk dyrehave, der fik sine sika fra netop Jægersborg Dyrehave for ca. 50 år siden.
En generel antagelse er, at når først en fiksering af kromosomantallet er opnået (som i Jægersborg Dyrehave), kan en Robertsonsk translokation fungere som en artsspecifik reproduktiv barriere, fordi tilbagekrydsning resulterer i nedsat fertilitet. En sika med 66 kromosomer (to ROB2) vil altså få svært ved at få levedygtigt afkom med sikaer, som har et andet kromosomantal. Det samme vil sikkert gælde for en sika-kronhjort hybrid, der også vil have kun en kopi.
Den tilsyneladende fiksering af ROB2 observeret i Jægersborg Dyrehave kan fremme fremkomsten af en ny sika-underart. Vi ved ikke, hvor hurtigt arter eller underarter opstår, men den cirka 100 år lange historie for sikaerne i Jægersborg Dyrehave giver en unik mulighed for at undersøge dette. Det samme kunne gælde for mange af de andre gamle dyrehaver med sika bestande.
Betydning for fremtidig forskning i barnløshed og kromosomsygdomme
Et af de vigtige spørgsmål i evolutionsbiologien er, i hvilket omfang og hvordan kromosomale omlejringer, herunder ROB’er, kan fungere som reproduktive barrierer, der bidrager til artsdannelse.
Danske sika-bestande kan blive modelpopulationer til at undersøge, hvorfor hybridisering ikke finder sted, og hvorfor der selekteres imod (eller for) visse Robertsonske translokationer. De danske sika kan dermed øge forståelsen af ROB’ers rolle i artsdannelse samt for ufrivillig barnløshed, nedsat fertilitet og kromosomsygdomme hos mennesker.
I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen udtaler direktør Anders Frandsen fra Dansk Skovforening:
”Undersøgelsen bidrager yderligere til at understøtte, at der ikke sker hybridisering i Danmark. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man finder en mere nænsom løsning end at fortsætte bortskydning af raske dyr i private og offentlige dyrehaver. En mulighed kunne være en løbende monitorering i eksempelvis Jægersborg Dyrehave, og hvis man i modsætning til de sidste 120 års praksis skulle opleve tilfælde af hybridisering, så kan man skride til mere drastiske indgreb.”
Kilder:
Tranebjærg, Lisbeth; Paus, Benedicte: kromosomabnormitet i Lex på lex.dk. Hentet 18. august 2026 fra https://lex.dk/kromosomabnormitetNiels Tommerup, Kasper Kristoffer Alsing, Esben Budtz-Jørgensen, Flemming Thune-Stephensen, Astrid Jorun Ingstrup: Robertsonian translocations in Danish sika deer (Cervus nippon). Markers for absent F1-hybridization with red deer (C. elaphus) and implications for selection, speciation and infertility.
https://www.biorxiv.org/content/10.64898/2026.08.10.743091v1.full.pdf
