løveforvaltning

Shitstorm over løveforvaltning – SAN Parks – det statslige selskab bag driften af Sydafrikas 19 nationalparker – besluttede i slutningen af september at aflive en hel løveflok bestående af i alt syv hunner og store unger, fordi flokken gentagne gange var brudt ud af parkens hegn og havde jaget får på farme i lokalområdet.

Foto: Darrel Camden-Smith//Shutterstock

Man vurderede, at løverne udgjorde en stigende sikkerhedsrisiko for mennesker i nærheden af parken, og at risikoen for, at løverne ville bryde ud igen, var overhængende, eftersom man havde observeret, hvordan dyrene havde lært sig at grave under hegnet.

Det var derfor en logisk forvaltningsbeslutning at aflive hele flokken, hvilket skete i et område uden for parken med hjælp fra en skytte i en helikopter.

Ikke helt uventet udløste løveforvaltning en en massiv shitstorm anført af tastaturkrigere uden praktisk naturbevarelseserfaring fra hele verden. Tusinder af protester væltede ind med påstande om, at problemet alene lå hos SAN Parks og utilstrækkelig standard på parkens hegn, og at ”der findes andre metoder” end jagt i forvaltningen af Sydafrikas vilde løver.

SAN Parks gik derfor ud med en officiel melding om baggrunden for aflivningsbeslutningen. Og deres konklusion er ret ligefrem: Der er reelt ikke andre alternativer, som giver mening i situationer som denne. Sydafrika er et af de lande, som er længst fremme i bevarelsen af vilde løver – et faktum, der ofte bliver rodet sammen med landets løvefarms-industri.

Der findes omkring 3.500 reelt vilde løver i landet fordelt på godt 700 statslige og private naturområder. Der er reelt ikke plads til flere løver på de områder, som ønsker dem. Det illustreres blandt andet af, at SAN Parks gladeligt donerer sine overskudsløver til forsvarlige udsætnings- og blodfornyelsesprojekter, men det seneste år har der ikke været en eneste interesseret aftager. Der er helt enkelt rigeligt med vilde løver i forhold til det tilgængelige areal.

Til gengæld er løver rigtig frugtbare, hvis blot der er fødegrundlag til dem, og i Sydafrika vokser den vilde bestand med 22 % om året. Det modsvarer tæt på 800 årlige overskudsløver, som i langt de fleste tilfælde bliver aflivet i dybeste stilhed for ikke at skabe for megen ballade. Alternativerne er teoretiske – ikke praktiske. De omfatter for eksempel p-sprøjter til løverne, som både er unaturligt, besværligt og ekstremt kostbart eller simpelthen at lade bestandene af byttedyr i de hegnede områder kollapse efterfulgt af, at løverne dør af sult.

Der bliver aldrig plads til flere løver i verden, end der er levesteder og byttedyr til. Det er en af de simple biologiske sandheder, som vestens berømte Cafelatte-segment har svært ved at forstå i det blålige lysskær fra deres computerskærme. Dyr yngler, dyr æder. Hvor svært kan det være?

Kunne du lide “Shitstorm over løveforvaltning” – Læs også

Rev øjet ud på angribende løve

Kenyas befolkning i krig med vildtet