Foto: Steen Andersen

Det er rigtigt nok. Fem minutters træning på hver eneste dag i tre måneder vil bringe langt de fleste i stand til at blæse de gængse jagtsignaler på en tålelig og måske ligefrem musikalsk måde. Det er nemlig med jagthorn som med så meget andet: Det er den kontinuerlige indsats, der belønnes med gode resultater.

I denne sammenhæng fokuserer jeg på det almindelige jagthorn. De store parforcehorn er for rigtige musikere eller jægere, som vil lægge mange kræfter i over en lang periode for at opnå kontrol over det store horn med det ualmindeligt lille mundstykke. Det almindelige jagthorn minder i bund og grund om en trompet uden ventiler – knapper, som jeg ofte har hørt det omtalt.

Klangstykket på et jagthorn
Klangstykket efter 30 års hårdt brug.

Bb

Dette traditionelle jagthorn er et klassisk signalhorn. Den slags har været anvendt i århundreder til at sende signaler til især soldater. Hornene kan have forskellig facon og forskellige tonearter, men det klassiske jagthorn stemmer i Bb. Det vil sige, at det stemmer som en almindelig trompet, og at hornets grundtone svarer til b for H på et klaver – altså den sorte tangent mellem A og H.

Signalhornets toner er skabt af hornblæserens læber og underlagt fysikkens stramme love for svingninger. Derfor er der kun såkaldte naturtoner i et jagthorn, og det vil sige grundtonen – kvinten – grundtonens oktav – stor terts – lille terts og så grundtonens dobbelte oktav. Det, som man i daglig tale vil beskrive som det høje C – skønt der altså er tale om det høje Bb.

mundstykket på et jagthorn
Mundstykket er vel sagtens hornets vigtigste detalje.

Derfra – fra det høje Bb – som er uden for de fleste hyggeblæseres rækkevidde – kan man faktisk begynde at spille kromatisk; altså rigtige melodier, fordi heroppe i det høje register ligger naturtonerne og deres overtoner så tæt, at har man styrken og musikaliteten kan man spille alle toner deroppe. Men det er altså en kraftanstrengelse af artistiske dimensioner at nå derop og så stadig være i kontrol.

Alle kan blæse på et jagthorn 

Hvis man ellers er normalt bygget og ikke har svære lungelidelser eller andre skavanker, der nedsætter ens fysiske formåen, så kan alle lære at blæse på et jagthorn. Det er bevist tusindvis af gange i diverse arméer, hvor det historisk set har været ganske unge drenge, der betjente signalhornet. Med andre ord kan man lære værnepligtige og spejdere at spille signalhorn på nogle få måneder.

Tricket er at opbygge den nødvendige fysik. Det handler om at kunne blæse en kraftig og kontinuerlig luftstrøm – den starter helt nede fra mellemgulvet og presser luften hele vejen op til læberne.

Læberne er hjertet i enhver hornhylers fysik. Hvis ikke læberne virker, så knækker tonerne sammen. Læbernes muskulatur skal opbygges, formes og styrkes til at danne tonen, som skabes ved at lave en ensartet pruttelyd med læberne. Jo mere luft, man presser gennem læberne, og jo strammere man gør læberne, jo højere stryger man op i registeret.

Denne grundtræning skal man blot være omhyggelig med i fem minutter hver eneste dag i 90 dage – så kan man beherske og kontrollere de fem toner, som indgår i de allerfleste almindelige jagtsignaler.

Og man behøver ikke engang at spille på selve hornet. Det er tilstrækkeligt at trutte på mundstykket alene. Det lyder godt nok ikke særlig kønt – som en diskant prut, for nu at være meget direkte – men det larmer mindre, end hvis man har hornet for enden af mundstykket. Det vil være relevant især i begyndelsen at skåne sine omgivelser for de indledende øvelser, og kan man gøre dem diskret, så er der større chance for, at man faktisk får øvet fem minutter dagligt: Når kartoflerne koger, mens kaffen løber igennem, og så videre…

Stemmerøret på et jagthorn
Stemmerøret som er afgørende for at kunne spille sammen med andre hornhylere.

Når man er helt ny i denne blæserdisciplin, vil man blive forbløffet over, hvordan det snurrer i læberne efter blot de første få trut. Og det er lige netop sådan, det skal føles. Læberne er i gang med at tilpasse sig denne helt nye udfordring, som de med tiden vil kunne honorere med smukke fyldige toner til resultat.

Undervisning

Det er naturligvis en super god idé at gå til undervisning. Især det første år. Her vil du få tilrettet din blæseteknik og stifte bekendtskab med mange af blæsningens finere detaljer. Men hvis den daglige træning ikke gennemføres, så sker der ingenting, for så får man aldrig opbygget styrken i læberne – det, som blæserne altid omtaler som embouchuren.

Ingen læber ingen toner, så det er simpelthen altafgørende, at man prutter i det mundstykke hver eneste dag.

Undervisningen vil også anskueliggøre, hvordan man støder tonerne og gør dem distinkte som et bøsseskud.
Her er hemmeligheden tungen. Hver gang, man skal sætte en tone an, sætter man tungespidsen ud mellem læberne. Derved stopper man luftstrømmen, og når man skarpt trækker tungen en smule tilbage, sættes tonen an.

Trioler – som er et af signalhornets klare signaturer – altså hurtige stød i buketter af tre toner, fordrer en helt særlig teknik, hvor tungen skal op i hastighed.

Også i denne sammenhæng vil undervisningen guide dig på rette vej.

Jagthorn
Et godt og to umådeligt ringe mundstykker – det øverste er det bedste.

Mundstykket på jagthornet 

Her findes kun ét godt råd: KVALITET.

Mundstykket på et jagthorn
Et rigtigt horn og to ubrugelige lommehorn.

Køb et rigtigt mundstykke i en instrumentbutik, der har en professionel tilgang til at sælge trompeter – de findes over hele landet. Rejs gerne langt for at få råd, og stol endelig på folkene i butikken. Deres kunder er professionelle, og de ved nøjagtigt, hvad der skal til. Et hurtigt tjek i min egen instrumentkasse afslører, at jeg spiller på et Vincent Bach 3C. Det er et klassisk mundstykke til en trompetist med ambitioner om fyldig tone og god dækning i hele registeret. Andre sværger til 5C, men indtil man har spillet mange timer under varierende forhold, er der ingen grund til at vælge noget som helst andet end det gængse.

Jagthornet

Her kan man godt gå en smule på kompromis med kvaliteten, men man kommer til at ærgre sig. De gode horn er også de dyreste. Og det betaler sig. Man kan ikke slide et horn op. Man kan misholde det og smadre det, men det holder under normale omstændigheder et helt liv. Mit eget horn er helt præcist 30 år gammelt, og det spiller så godt som et nyt. Og selvom jeg har slæbt det horn gennem sølet i en halv menneskealder, så er selv læderomviklingen (næsten) stadig perfekt. Kvalitet holder. Også de rene toner.

For sjov skyld har jeg købt nogle billige små lommehorn, og de stemmer ikke – hvordan det så kan lade sig gøre i et langt messingrør, der er underlagt alle fysikkens lovformeligheder. Men de lyder grimt.

Brugt og bulet kvalitet vil klart være at foretrække frem for nyt og billigt. Og finder man et godt horn i genbrugsuniverset, så kan den professionelle instrumentmager altså få selv en falleret stjerne til at stråle på ny for overkommelige penge. Så altså: Køb det bedste….

Det vil også være et horn med lidt gods i. Et let horn får nemt en ”fesen” lyd, der er meget langt fra den malmfulde velklang, som giver et smukt ekko derude, hvor alt det vilde foregår.

Mundstykket

Uanset, hvor man ender med sit indkøb af jagthorn, så er det vigtigt – altafgørende – at det kan stemmes. Det vil sige, at der er et rør, man kan ændre længden på. Ellers kommer man næppe til at spille særligt kønt sammen med andre jagthorsblæsere. For horn, der ikke stemmer sammen, er ikke rare at lægge øre til.

Signalerne

Man skal lære musikken udenad. Så spiller man musik. I disse tider, hvor alt er digitalt, er der dusinvis af fremragende eksempler på nettet på, hvordan de forskellige signaler lyder. Her vil jeg foreslå dig at lære dem udenad.

JagthornDet kan gøres på mange forskellige måder. Men det, der virker bedst for mig, er at høre sekvensen dusinvis af gange. Indtil jeg kan den i søvne. Sådan indstuderer jeg et signal eller et nummer – men kun ét ad gangen. Når det så sidder, og jeg ikke længere er i tvivl, når jeg spiller, så kan jeg tage fat på det næste.

Spil ved enhver lejlighed

Det er sjovt at øve sig, men det er meget sjovere at spille for nogen. Så gør det, lige så snart du har styr på de første signaler.

Tag det bare roligt i begyndelsen. Et velfungerende signal, som man har arbejdet på et par måneder, er langt at fortrække for tre, der ikke fungerer ordentligt.
Når hornet gjalder, og signalerne sidder lige i skabet, så bliver alle jægere andægtige, og det er en stor fornøjelse – og i øvrigt også en ære – at få lov til at medvirke til at fremmane denne dybe varme følelse af glæde og taknemmelighed for en dejlig jagtdag.

FAKTABOKS

Steen har spillet trompet, siden han gik i femte klasse, og basun, siden han fyldte 16 år. I en årrække havde han tilknytning til det professionelle musikliv som basunist og kapelmester, men har de sidste 25 år primært spillet jagthorn i sådan rimeligt omfang. Steens jagthorn er et Fürst-Pless med et mundstykke benævnt Dotzauer 5.

 

LÆS OGSÅ

Fasanjagtens pris

Krikanden

 

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: