
I forbindelse med min evaluering af Leica sigtekikkerten (se side ???) fik jeg mulighed for at teste nogle nye matchprojektiler, der er kommet på markedet. Det er matchkugler i den absolut højeste kvalitet. Hornady kalder denne kugle for A-Tip. Kuglerne, jeg testede, var ladet i kaliber 6XC og .260 Rem. 6 mm kuglerne vejer 110 grains, og 6,5 mm kuglerne vejer 135 grains.

Navnet A-Tip henfører til spidsen på projektilet, som er lavet af aluminium. Det er egentlig ikke noget nyt, men måske noget, der er gået i glemmebogen. Hornady har i de senere år været fokuseret på at fremstille projektilspidser, som ikke smelter eller brækker af under passagen igennem luften. ELD-serien fra Hornady er også fremstillet med en projektilspids, som skulle være mere hårdfør end almindelige plastik projektilspidser. Jeg håber på, at disse aluminiumspidser vil blive medtaget i de kommende års udvikling af diverse blyfrie jagtprojektiler. Jeg gætter mig til, at de kan være positivt medvirkende til at få et mere optimalt ekspansionsforløb på de homogene projektiler.

Hvad ingen hænder har rørt
