Inden jeg går i gang, har jeg næsten tabt pusten. Hold nu fest en oplevelse. Min første kaninjagt på Endelave. En kold december weekend, i selskab med nogle af mine bedste jagtkammerater, hvad mere kan man tænke sig? Så skulle det da lige være, at mit kokkeidol brillerer i køkkenet, og min ven af en Ninja jager kaniner med de bare næver.
Moskus-burger og kaninsafari
Endelave er en moræneø i det sydlige Kattegat. Her bor Maltes forældre sammen med 153 andre beboere. Det er en ø med en langt højere bestand af vildkaniner end mennesker. Faktisk en bestand så stor, at de må reguleres året rundt, da de forårsager store skader på markafgrøder og planter. Sammen med sin gode kammerat, Esben har Malte inviteret en håndfuld venner på weekendtur til den fredfyldte og naturnære ø.
Fredag aften mødes vi ved Endelavefærgen i Snaptun havn. Den sejler ikke mange gange på en dag, så det skal nøje planlægges. Færgefarten tager en times tid. I det rigtige selskab føles det som kort tid. Vi sejler i havn, og derfra har vi 200 meter til vores hus. Nemt. De skønne
værter bikser en eksotisk, velsmagende moskus-burger sammen, hvorefter vi sætter os i bilerne, klar til en safari på vildkaniner.
I Australien, på østkysten, er de plaget af kænguruer. Du frarådes at køre om natten, hvis ikke du kører lastbil eller har en bumper monteret. Dét flashback ramte mig, da jeg sad i bilen på Endelave denne sene mørke aften. Hold nu fest, hvor det vrimler med kaniner. På vejene, på markerne, i haverne, på stranden…
Frække Fritz og Lotte
Duften af kaffe, ristet brød og røget rensdyr. Sådan starter morgenen. Godt og vel vi alle kører camo-stilen, og vi er max klar til en fartfyldt dag. Jeg er nysgerrig og vil rigtig gerne lære, når muligheden byder sig, så jeg tager hurtigt fritte-tjansen med kyndig hjælp fra de erfarne værter, Malte og Esben. Sammen gør vi fritterne klar til felten. Vi monterer et søge-halsbånd på fritterne, Fritz og Lotte og lægger dem i kasser med halm. Ud i bilen, – og så kører vi mod flyvepladsen.
Af sikkerhedsmæssige årsager bliver vi placeret i en skyttekæde, alle med snuden samme vej. To på hver side af det levende hegn med hundredevis af kaninhuller. Det ser voldsomt ud, men det er faktisk meget fornuftigt, at vi
kan være flere om én kanin i tilfælde af anskydning. Kaninerne er nemlig absurd hurtige, og ofte tager det dem kun et splitsekund at hoppe fra hul til hul. Går en kanin 
anskudt i hullet, er det et problem. Så er den ikke til at få fat i.
Min makker, Gordon og jeg har højrefløjen, og på den anden side står Mark og Nikolaj. Vi er alle helt nye i kaningamet og fyldt med spænding til bristepunktet. Hvilken klar position er bedst?
Hvor hurtigt er hurtigt?
Husk, at vi først må skyde, når de har forladt det levende hegn. Tankerne vrimler, adrenalinen pumper, og fokus er intensiveret – men sådan er det vel altid i nye jagtsituationer.
Haglgeværet knækkes, og jeg sætter i løb
Fritten, Fritz går i hullet. Jeg ved, hvad du tænker, vi havde også meget skæg og ballade på turen over dette. Det er uundgåeligt med platte jokes, når man jager kaniner på Endelave. Fritz er yndlingsfritten, han er hårdtarbejdende og kommer til dig, hvis du hedder Lotte eller henvender dig pænt.
Jeg står topklar.
Siden til, haglgeværet monteret i skulderen og løbet pegende ned i jorden. Første hul, vi venter i spænding.
Nervøs, spændt stilhed.
Bevægelse i hullet!
Men det var bare frække Fritz, der stak snuden frem. Han
vender om og er væk igen. Som et lyn fra en klar himmel spurter den første kanin ud af hullet og ned langs hegnet. Venstre fløjen reagerer hurtigt, og inden jeg ved af det, ligger første flotte kanin forendt på marken. Begejstring og jubel lyder fra os alle.
Dét er nemlig glæden ved at gå på jagt med sine venner. Vi deler oplevelserne med hinanden. Fritten får sat godt gang i kaninkomplekset, og der kommer den ene hurtige kanin ud efter den anden. Men alt sammen til venstrefløjen. Gordon og jeg tog ikke prisen for at være det mest attraktive makkerpar på den mark. Men som jeg mindst venter det, så sker det. En lynhurtig kanin springer ud af hullet, og lige så hurtigt får jeg reageret.
Bang!
Kaninen slår en koldbøtte og falder om tyve meter fra mig. Haglgeværet knækkes, og jeg sætter i løb ned mod min allerførste kanin.
Jeg sætter knæene i mudderet, placerer hænderne i den bløde kaninpels og lader øjnene betragte dyret.
Det er jo for vildt. Jagt er for vildt, og at nedlægge en ny vildtart i det bedste selskab gør det endnu vildere.
Lettere overbegejstret, våde øjne og med et kæmpe smil går jeg stolt tilbage i skyttekæden.
Med mod på endnu mere.
I løbet af dagen besøger vi forskellige områder på Endelave. Vi jager kaniner på stranden, på marken og i skovkanten. Humøret er højt, og vi har det hamrende skægt.
Jagt på kaniner med de bare næver
Sidst på dagen kommer vi til en mark, – ejet af en af Maltes venner. Her stiller vi for. Denne gang alle mand. Fire jægere på hver side af det levende hegn. Igen er vi heldige med lynhurtige kaniner og flotte skud. Fritten, Fritz holder pause, og det er Lotte, der arbejder i hullerne. Lotte er en hvid fritte. Hun har røde øjne og virker generelt lidt mere utilregnelig end Fritz.
Det viste sig at være sandt.
Lotte er gået under jorden, og hun titter pludselig ikke frem, som hun burde. Malte sætter søgeren på, og vi får kontakt.
Hun er der.
Et eller andet sted under jorden.
Vi står alle i dette øjeblik og glor ned i jorden. I sådan en situation vil man almindeligvis benytte en spade, som man har medbragt. Men vi nåede ikke at bruge den, før jeg forsigtigt får fremstammet, at jeg vist nok kan se en snude i bevægelse under mudderet. De andre fniser lidt. Men jeg er overbevist. Jeg sætter mig på knæ, og i samme sekund springer en kanin op imod mit hoved.
Situationen er så surrealistisk, og det går så vanvittigt stærkt, at jeg på ingen måde når at reagere.
Men det gør Ulrik.
Ulrik er en vanvittig Ninja.
På et splitsekund har manden fanget en vildkanin med de bare næver og brækket nakken på den. Aldrig har jeg set så hurtig reaktion – så skulle det da lige være, når jeg skyder kaninerne, før Ulrik ser dem.
Denne situation var et resultat af, at Lotte, som herefter blev døbt Loco Lotte (skøre Lotte), havde sat sig på en kanin. Det vil sige, at Lotte havde bidt sig fast. De fritter, som har tendens til at sætte sig på kaninerne i hullerne, kan få monteret en ring om munden, så det ikke er muligt.
Jagt er fællesskab. Jagt er venskaber.
Efter en uforglemmelig, intens og actionfyldt jagtdag med fantastisk vejr og venner drog vi tilbage mod huset. Her gik vi alle i gang med at slagte kaniner. Mit store kokkeidol, Nikolaj Juel, havde lagt planer for den helt perfekte Endelave middag. Kaninragu af friske nyskudte vildkaniner.
Denne historie er skrevet med et smil. Et smil, der helt automatisk sniger sig frem, når jeg tænker tilbage på denne weekend.
Jagt er så meget mere end at trykke på en aftrækker. Jagt er fællesskab. Jagt er venskaber. Tak til Esben og Malte for fantastisk værtskab. Tak til Nikolaj, Mark, Jonas, Ulrik og Gordon.
LÆS OGSÅ
