Foto: Rob Stokes, kojihirano, FRDMR, St. Nick, DH Photo,  Steve Ellis35 Photography/Shutterstock.

4Hegn skal supplere regulering

Landene langs Vadehavet har i en længere årrække samarbejdet om at overvåge ynglefuglene i området. Resultaterne har desværre ikke været opmuntrende. Ud af 29 overvågede fuglearter har kun 10 arter en stabil eller stigende bestand, mens de fleste andre arter har vist betydelige tilbagegange. Den væsentligste årsag til arternes tilbagegang er prædation på æg og unger. Det understreges af et samarbejde på Nyord Strandenge nord for Møn mellem Fugleværnsfonden og lokale jægere. Jægerne har hjulpet med at bekæmpe ræve og andre prædatorer. Den effektive regulering har betydet, at vadefuglene har haft stor ynglesucces. Viberne er gået frem med en faktor 10 i perioden fra 2013 til 2018, altså en tidobling af ynglebestanden. Rødben er gået frem med en faktor 3,7 i samme periode. Det samme er sket i Vadehavsområdet, hvor ræv, mink, mårhund og krage reguleres af hensyn til ynglefuglene. Til gengæld er det vanskeligt at holde prædatorerne nede på Nyord, som er en isoleret ø. Derfor har man i lighed med andre lande besluttet at etablere forsøg med udhegning af prædatorerne. Det er dyrt at opsætte hegn, men i Holland og Niedersachsen har man alligevel konkluderet, at udhegning selv omkring store engområder og yngleøer er den mest omkostningseffektive fremgangsmåde for at sikre ynglesucces. Direkte bekæmpelse af prædatorer er nemlig meget arbejdskrævende, fordi der hele tiden sker indvandring af rovdyr udefra.