Vildsvinetænder i verdensklasse

AF: THOMAS JERICHOW. FOTO: NIELS EICHEN OG DIVERSE JÆGERE.

Forventningerne var blandede, da den rutinerede vildsvinejæger, Niels Eichen sidste år drog på drivjagt i Tyrkiet. Den 45 årige jæger, fra Vipperød ved Holbæk, havde skudt mange vildsvin i Nordeuropa, men aldrig i Tyrkiet og havde ingen ide om, hvad han skulle forvente. Det skulle vise sig at være en anderledes oplevelse.

”Vi landede i det sydlige Tyrkiet i september og trådte ud i noget, der mindede om god dansk sommer. Derefter kørte vi nogle timer op i bjergene og landede i reviret tæt på byen Denizli. Området var varmt og præget af mindre bjerge og store bakker klædt i lav bevoksning og tørre dale. Ikke ligefrem det jeg er vant til fra Sverige eller Polen,” fortæller Niels om ankomsten til det tyrkiske revir.

Næste morgen begyndte de tre dages drivjagt. Efter en kort parole blev jægerne kørt ud i bjergene og afleveret på deres poster. Området var smukt og varmt. Den såt, der skulle drives af, var på mere end 1.000 hektar. Niels klargjorde sin Blaser R8 i kaliber 300 Winchester magnum, der skyder med en 8,8 grams blyfri RWS kugle. Den anvender han til alt fra råvildt til vildsvin og elge.

De tyrkiske drivere kom i alle aldre og former, og det samme gjaldt de 25 hunde, som deltog. Alt fra større Dobermann-lignende hunde til små terriertyper. De manglende stamtavler gjorde dog ikke hundene mindre ivrige efter at komme i gang.

Organisationen var noget løsere, end Niels havde oplevet det tidligere, og driverne blev ikke styret så effektivt som de fleste steder i Nordeuropa, men trods de store såter kunne Niels høre både hunde og drivere på lang afstand. Driverne, der efter hver 50 meters gang, fyrede løse skud af med jagtgeværer og råbte i store megafoner. Det kunne vildsvinene også høre, og efter lidt ventetid dukkede de første svin op.

GRISE PÅ bjergsiden

”Jeg stod på en bjergside og kunne se ned i en dal og over på en skråning 2-300 meter foran mig. Vildsvin begyndte at løbe langs skråningen overfor, og flere var klart inden for skudhold. På et tidspunkt kommer der en hel række grise på små 200 meter. Jeg får godt hold på den ene og skyder. Den vælter om og lægger sig. Kort efter får jeg en til. En god begyndelse på jagten,” fortæller Niels. Han ser omkring 50 svin under det første drev. Flere af dem opdager han dog først, da de er lusket forbi ham imellem de små buske.

Efter drevet samles skytterne op og køres videre til næste såt. Lange ture på små bjergveje, men efter et stykke tid er alt klart til næste drev.

Niels skyder en gris mere den dag og glæder sig til aftenens program, der byder på vildsvinepürsch i bjergene. Jagten om natten foregår på de små bjergveje. Guiderne har kørt ruten gennem sidst på dagen og smidt korn ud forskellige steder. Jægerne går derefter forsigtigt ruten igennem hjulpet af guider med natkikkerter, der kan se grisene i tide.

”Det var faktisk ret spændende. Selvom det jo er en anden måde, end de ville gøre det på i Polen eller Tyskland, hvor man jo ofte sidder i et tårn efter grise om natten,” fortæller Niels Eichen.

Andendagen begynder godt for Niels. Han køres ud på en bjergside og placeres i et tæt bevokset område med udsigt til et par mindre engstykker.

”Min første tanke var: Øv, det her ser ikke godt ud, men da jeg kiggede lidt efter, kunne jeg godt se, at der var en del veksler langs de åbne områder. Der gik heller ikke længe, før en gris kom til syne på en af vekslerne. Derefter en mere og til sidst en mellemstor gris. Jeg sigter på den første og skyder,” fortæller Niels.

Grisen falder i skuddet fra Niels` Blaser R8 og ruller lidt ned ad en skråning. Niels venter roligt, mens driverne bevæger sig frem mod ham. De første, der kommer ind på engen foran Niels´ pas, er to drenge. Niels dirigerer dem ned mod grisen, som ligger lidt nede ad en skråning, og begynder at følge efter dem.

Det store svin

Drengene nærmer sig grisen med Niels bag sig. Samtidig ruller et par småsten ned mod grisen, der rammes og bevæger sig lidt. Drengene springer i vejret og løber for livet.

”Der gik det op for mig, hvor bange mange af tyrkerne er for vildsvinene,” fortæller Niels og smiler. Han smilede også, da han nåede frem til grisen. Over 150 kilo galt og tænder i en længde, han aldrig havde set før.

”Jeg stod et øjeblik og bare kiggede på tænderne. De var enorme. Selv overtænderne var så lange, at de var vokset gennem undermunden på grisen. Det så helt vildt ud. Jeg sad et øjeblik, og så kom jagtlederen til. Han kiggede én gang på grisen og greb telefonen. Kort efter var der fotografer, og folk myldrede til. Selv for tyrkerne var det en gris ud over det vanlige,” siger Niels Eichen om reaktionerne på grisens tænder.

Og tyrkerne havde set rigtigt. Tænderne på grisen var ca. 30 centimeter lange og overtænderne 20 centimeter. Op i nærheden af dobbelt så lange som en vanlig guldmedalje for vildsvin.

”Det var virkelig en oplevelse,” slutter den glade skytte, der i alt skød 7 vildsvin på jagtturen. Han var til gengæld knapt så glad for, hvad der skete med grisen bagefter.

”Tyrkerne smed simpelthen nogle af de skudte grise ned ad bjergsiden. Det var tydeligt, at de ikke syntes om vildsvinene. Det havde jeg det ikke godt med. Selvom de ikke spiser dem selv, må de da kunne anvende dem som hundemad eller noget lignende,” fortæller Niels, der også mistænkte jagtlederne for, at de gravede skudte grise ned efter paraden senere på dagen.

Ubehaget ved det skudte vildts videre skæbne slog dog ikke skår i glæden, da Niels og hans jagtkammerater drog hjem efter tre dages jagt i det sydlige Tyrkiet. Ikke mindst fordi de fantastiske tænder fra 4 store keilere lå i Niels´ taske og ventede på at blive vist frem til vennerne hjemme i Danmark.