Dykænder

En hypnotiserende musik af klukkende bølger under prammens bund har ført mig i en gyngende søvntilstand.  “Fugle klokken to!” Med ét er jeg igen lysvågen, og med en hurtigt stigende puls og et fastere greb om halvautomaten flakser mine øjne rundt for at finde fuglene. Min bror har set flokken i silhuet mod den spæde morgensol. Med hurtige vingeslag buldrer en håndfuld af havets største dykænder mod os uvidende om vores skumle intentioner. Få sekunder efter klapper fælden, da tre af edderfuglene brækker fra flokken og som tryllebundet glider ind i opsætningen af lokkefugle. Fra vores skjul i de små jagtpramme og på tæt hold nedlægges to udfarvede kokke. Den sidste fugl lader vi flyve videre ud i mørket, den nøddebrune høne er nemlig ikke jagtbar længere.

Dykænder
Jafi-prammen med den lille påhængsmotor er en effektiv kombination, når der skal samles fugle op.

En jagtform i tilbagegang

Trækjagten på havets dykænder har været en del af dansk jagtkultur i generationer. Desværre ser man flere og flere ubrugte pramme og havjagtsbåde langs de danske kyster og havne, og det er velsagtens et tegn på en disciplin i tilbagegang. En af årsagerne til frafaldet kunne være gentagne indskrænkelser i jagttiden på havdykkerne. Hvor man for blot få år siden har kunne jage edderfuglen fra 1. oktober og helt frem til midt i februar, så er edderfuglehønen nu totalfredet indtil 2018. Edderfuglekokken må sammen med sortand, fløjsand og havlit nu jages fra 1. oktober til 31. januar. Hermed er den ellers så populære februarjagt gået tabt i jagttidsforhandlinger.

Har du som jæger lyst til prøve kræfter med jagten på den frie vildtbane, er der dog ingen grund til lade sig skræmme af indskrænkede jagttider. Mulighederne for gode jagter på det åbne vand er stadig tilstede, og med en relativt lille investering i det nødvendige grej kan du frit jage på Danmarks største jagtrevir.

Søkort og kikkert

Det er selvsagt ikke ligegyldigt, hvor du ligger på træk med dine lokkefugle, hvis du skal have succes med trækjagten på dykænder. Målet er at finde havdykkernes fourageringslokaliteter og trækruter. For selv med 100 lokkefugle er det svært at trække de store dykænder væk fra deres vante opholdssteder.

Gode steder er oftest muslingerev og banker, et stykke fra land, med en vanddybde på to-fem meter. Men også indsnævringer ved smalle fjorde og lange pynter er oplagte steder, da fuglene her presses sammen, når de trækker til og fra fouragerings- og rastelokaliteterne. Ved hjælp af søkort med dybdekurver er det muligt at indkredse lovende områder, men ligesom med al andet jagt giver observationer fra felten de mest værdifulde informationer. Med en god kikkert og nogle kilometer langs kysterne er det oftest muligt at afklare, hvor havets dykænder holder til. Svært bliver det dog, når vi snakker om pladser på rev langt fra land. Her er der ikke andet for end at prøve sig frem, men finder man fugle ét år, er der god chance for, at pladsen holder fugle samme tid året efter.

Mobilitet er nøgleordet, hvis du skal være en effektiv pramjæger efter dykænder. Ofte er fuglene ikke på de samme lokaliteter hele sæsonen, og yderligere spiller vejret en stor rolle i, hvor det er forsvarligt at jage.

Har du prammene på en trailer, er du ikke låst, hvis vejret ikke arter sig, og samtidig er det nemt at opsøge de områder, hvor du har observeret flest fugle. For at gøre det muligt at nå jagtområder langt fra land vælger mange at montere en to-fem hestes motor på prammen eller at bruge en større båd til at slæbe prammene med. Hermed slipper man oftest for at ro nogle kilometer, som ikke er en usædvanlig afstand fra havn til jagtplads.

Dykænder
De kolde vinterdage kan kaste mange fugle af sig, men det er ikke for tøsedrenge.

Langliner til dykænder

Når du ligger på træk efter de store dykænder, skal dit udstyr rigges anderledes til, end hvis det gjaldt jagten på svømmeænder over knædybt vand. På det dybe vand opererer man normalt med en stor mængde lokkefugle fra en mindre pram. Så når pladsen er trang, og lokkerne skal lægges ud i mørket før solopgang, skal der være styr på tingene, for ellers ligger du hurtigt i sammenfiltret grej fra støvlespids til næsetip.

Ved at have fem-ti lokkere på samme line kan du i løbet af minutter lægge et anseeligt antal lokkere ud. Med så mange lokkere på samme line er det dog fordelagtigt at have et lod i hver ende af linen for at fiksere lokkerne, da man ellers risikerer sammenfletning, hvis vinden skifter retning. Med denne metode er det muligt at holde styr på en stor lokkeopsætning på selv fem meter dybt vand.

Når vinden hyler, eller når der er stærk strøm, så er der et stort træk i en langline med 10 edderfuglelokkere, så spar hverken på lod eller snor. For at langlinesystemet skal fungere ordentligt, kan du roligt have 15-20 meter snor fra sidste lokkefugl og ned til loddet i begge ender af langlinen. Loddet kan udgøres af mange ting, men små foldeankre griber godt i bunden og sikrer lokkernes position under hele jagten.

Der findes lige så mange typer lokkeopsætninger, som der er pramjægere. Som regel benyttes 30-80 lokkefugle, alt efter hvor mange pramme man ligger sammen, men mindre kan også gøre det. Som hovedregel forsøger man at guide fuglene ind i en lomme mellem lokkerne. Denne lomme placeres strategisk i forhold til prammen, så man siddende kan skyde komfortabelt til de dykænder, der vil lande her. Ved at have de fleste lokkefugle inden for skudhold kan man samtidig skyde til de mere mistænksomme fugle, som ikke går direkte i fælden, men som har en tendens til at gå på ydersiden af lokkerne.

Kender du afstanden ud til de yderste lokkefugle, er det samtidigt nemmere at vurdere, om fuglene er på skudhold eller ej. Dykænder er skudstærke fugle, så er du i tvivl om skudafstanden, så hold bøssen i ro. Selv om du holder dig til de korte skudafstande, sker det dog, at fugle anskydes, og så gælder det om at være på mærkerne. Anskudte dykænder kan koste meget sved på panden, før de er affanget og ligger på dækket. Det gælder om at være klar til at give fangstskud, så snart chancen byder sig, for fuglenes overlevelsesinstinkt fortæller dem, at de skal dykke, og dykke det kan de! Er du i tvivl om skuddet, så spar ikke på krudtet: hellere et skud for meget end et skud for lidt.

Dykænder
En udfarvet edderfuglekok pynter på ethvert båddæk.

Det sorte krydderi

Edderfuglen er ofte omdrejningspunktet for trækjagten på det dybe vand, mens sortand og fløjlsand af mange anses som en bonus, hvis disse nedlægges. Men med indskrænkede jagttider på edderfuglen og en voksende bestand af specielt sortand giver det dog god mening også at målrette jagten på de sorte.

Både sortand og fløjlsand nedlægges fra jagtens start i oktober, men det er klart i vintermånederne, at de optræder i størst antal. Indtræffer der en hård vinter i Baltikum, kan det presse tusindvis af sortænder og fløjlsænder til de danske farvande, hvilket kan resultere i nogle fantastiske jagter på dykænder.

Dykænder
Havets pirat, fløjlsanden, er et dejligt krydderi på enhver havjagt.

Ønsker du flere af de sorte ænder på paraden, skal du generelt set ligge på dybere vand og længere fra kysten, end du kan tillade sig med edderfuglen. Dette udelukker dog ikke chancer til edderfugl, som både optræder kystnært og lang fra land. Der findes ikke deciderede sortande- og fløjsandelokkere på det danske marked, men begge arter slår dog også på edderfuglelokkere. Målretter du jagten efter de sorte ænder, kan du dog komme langt med en sort spraymaling og en bunke gamle lokkefugle, da hverken sortand eller fløjlsand er kritiske over for manglende finish.

Sortanden er særdeles velflyvende og hurtig, så når det lykkes at lokke en flok på skudhold, er det ofte sjove udfordrende skudchancer, som præsenterer sig. Ud over de gode flyveegenskaber er sortanden nysgerrig og lader sig ikke så let skræmme af prammene, hvilket gør den til et oplagt mål for trækjagten med lokkere.

Udstyr til jagten på dykænder

Som pramjæger er du ikke hængt op på en stor regning for jagtleje hvert år, men jagten er selvfølgelig udstyrstung. Prammene, der anvendes til denne jagtform, skal være sødygtige, og samtidig skal de kunne rumme en vis mængde lokkere og udstyr. Modeller såsom Jafi, Langelands- pram og Holstebro-prammen er alle populære pramme til jagten på dykænder.

Ønsker du en pram, som kan stå imod lidt mere vind og vejr, og som samtidig kan bruges til opsøgende jagt med motor, så er modellerne Vissenbjerg 13, Jokumsen og Havjagt 16 alle stabile og alsidige både. Du skal dog ikke forvente, at fuglene slår lige godt på lokkerne hver gang, når du ligger på træk fra de større både.

Dykænder
En pramjægers arsenal af grej. Foto: Carsten Holm Hansen.

Livet på havet er hårdt, og specielt geværet skal kunne stå på mål for daglige tæsk i prammen og fra det salte vand. De fleste inkarnerede pramjægere benytter halvautomater eller pumpguns, da de er driftsikre og nemt kan skilles ad og renses efter brug. En anden fordel ved disse geværtyper er, at de kan genlades hurtigere end normale haglbøsser, hvilket kommer til sin ret, hvis en anskudt fugl skal affanges.

Kaliber 12 er favoritten blandt pramjægerne, da der ønskes ladninger i den tunge og hurtige ende. Haglstørrelse 3 er en god allroundstørrelse til både edderfugl og de mindre sortænder. Til affangningsskud på vandet, hvor fuglene oftest kun har hals og hoved over vandspejlet, kan det være effektivt at have en ekstra håndfuld hagl med i størrelse fem eller mindre, da de jo har en bedre dækning.

Neopren-waders er et must til pramjagten, og sammen med en vandtæt anorak i PVC kan du holde dig tør og varm på dagene med vintertemperaturer og vandsprøjt. Skulle vandet alligevel finde en sprække at løbe ind af, så er undertøj af uld det bedste våben, da du stadig kan holde på varmen, når ulden bliver våd.

Redningsvest skal som minimum medbringes i båden, og allerbedst er vesten på under hele jagten. Her kan en kompakt selvoppusteligt vest være god, da den ikke nedsætter bevægelsesfriheden og hermed skydningen i samme grad som en almindelig redningsvest.
GPS og kompas er vigtige redskaber, både når det gælder jagten, og når det gælder din sikkerhed. GPS er fortræffelig til at opmærke gode pladser samt ruter til og fra jagten, så du kan orientere dig i mørket. Hvis GPS’en løber tør for strøm, kan kompasset være din eneste redning, når du bliver opslugt af tågen, og sigtbarheden falder.

Dykænder
Neopren-waders er et must til pramjagten sammen med en vandtæt anorak i PVC.

Sikkerhed frem for alt

Jagten efter havets dykænder foregår ofte langt fra land og i de kolde vintermåneder, så sikkerheden er et vigtigt aspekt af jagten. Det vigtigste, når man taler om sikkerhed til søs, er at kende udstyrets og egne begrænsninger.

Derudover er vejret en vigtig faktor. Oftest er prammene, som benyttes til denne jagtform, ikke behagelige og sikre at sejle i, når vinden bevæger sig meget over 8-9 m/s. Blæser det mere, skal du holde dig til de mere kystnære pladser under land og helst i mere lukket farvand såsom fjorde eller vige. Vinde på fire-syv sekundmeter er at foretrække, og under disse forhold kan du for det meste stikke længere til søs, ud til de gode pladser på muslingerev og banker.

Du skal dog altid være påpasselig med dønninger fra tidligere blæsevejr og samtidig tjekke vejrudsigten for hele dagen, du er på vandet. Uvejr kan komme snigende hurtigere end forventet, og det er ikke rart at blive fanget langt fra land i en mindre jagtpram. Netop når der jages dykænder på pladserne langt fra land, kan der være en ekstra sikkerhed i at benytte større og mere søstærke både som slæbebåd til prammene. Hermed har du altid mulighed for at søge i sikkerhed i slæbebåden, hvis vejret uventet skulle ændre sig. Har du lige anskaffet dig din første pram, er det måske ikke havdykkerne, som skal være målet for jomfrusejladsen. I stedet kunne du øve dig på svømmeænder og de mindre dykænder i mere trygt farvand. Når du så kender dit grej og din egen kunnen lidt bedre, kan du søge mod nye udfordringer på dybt vand.

Dykænder

Hvor må jeg jage dykænder?

Jagten på fiskeriterritoriet er begrænset af forskellige fredningslinjer og fuglebeskyttelsesområder, og det er pramjægerens pligt at sætte sig ind i, hvor den frie jagt må drives. På Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk kan du læse mere om disse begrænsninger og ved hjælp af deres online korttjeneste finde ud af præcist, hvor du lovligt kan smide anker og lade geværet.

Kom godt i gang!

Vil du prøve kræfter med pramjagten på den frie vildtbane, så er det en god ide at søge hjælp hos erfarne pramjægere. På forummet www.strandoghavjagt.dk deler pramjægere fra hele landet erfaringer om udstyr, jagtteknikker samt salg af pramjagtsudstyr, og har du spørgsmål til faget, kan du altid få svar der.

Læs også:

Det hårde geværliv i saltvand og regn

Strandjagt og havjagt er allerbedst i møgvejr

Strandjagt på fjorden