Alle store jagteventyr behøver ikke altid at handle om storvildt. Vinterjagt på tjur stiller store krav til både fysik og udholdenhed, men også til vildtkendskab og skydeevne. Hver nedlagt tjur er en stor præstation – tilmed er jagten lettilgængelig, selv for en tilrejsende jæger.

Sne

Timerne går, og den ene snedækkede kilometer følger efter den anden. Selv om kulden er streng, kommer man let til at svede. Ved hvert skovbryn kommer kikkerten frem til afsøgning af de frosthvide fyrretræer. Som regel er de tomme, men ikke altid.

Når tjurhanen sidder som et sort udråbsstegn i en snedækket fyrretop, går der et stød igennem ens krop. Uanset om man opdager tjuren på en afstand af et par hundrede meter og ser, at den allerede uroligt sidder og strækker hals, eller om ens søgning med kikkerten afslører en fugl, der roligt sidder i et træ på en kilometers afstand, så er jagten i gang. Og hvor der sidder én, sidder der ofte flere.

I Sverige kaldes vinterjagten på tjurhane og urkok for ”toppfågeljakt” eller bare ”toppjakt”. Navnet kommer af, at fuglene plejer at søge deres vinterføde i træer, sommetider så højt oppe i trætoppene, som de kan komme. Tjuren spiser fyrrenåle og urfuglen især...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: