Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Madspild – reguleringsvildt må ikke sælges

I en tid hvor fødevarepriserne er eksploderet, og der tales om biodiversitet og naturens ressourcer, virker det helt uforståeligt at regler forhindrer, at blandt andet nedlagte duer og gæs, som reguleres i tusindvis ikke må handles og serveres på restauranter.
Kokke og restauratører vil hellere end gerne servere vildretterne for deres gæster, men det er ikke muligt.
Derfor har JAGT, Vildt & Våben sat sig for at gøre noget ved dette åbenlyse madspil. Med en serie af artikler, håber vi at kunne råbe de beslutningstagere og politikere op, som vil have mulighed for at ændre på dette.

En væsentlig årsag til, at mange går på jagt, er, at vildtkød er en fantastisk råvare. Magert, velsmagende og i dén grad fra fritgående dyr. Personligt er jeg heller ikke i tvivl om, at det er en væsentlig årsag til befolkningens store accept af jagt og jægere.
Lovgivningen siger, at man som helt almindelig jæger må sælge op til 500 stykker småvildt, typisk fuglevildt. Men det er ikke alle arter, som man må sælge videre. Det er kun fasan, agerhøne, gråand, krikand, grågås, canadagås, ringdue og skovsneppe, som må handles. Og det betyder, at der kan forekomme et kæmpe madspild – især når der er tale om arter, som reguleres.

18.000 bramgæs kom ikke restauranter og kokke til gode i 2024

I 2024 blev der for eksempel reguleret over 18.000 bramgæs ud af en estimeret bestand på en kvart million fugle i Danmark. Men disse bramgæs må ikke handles, så der er nogle få reguleringsjægere, der skal tygge sig igennem mange tons kød hvert år i stedet for at kødet bliver gjort tilgængeligt på landets restauranter.
I 2024 blev der også nedlagt over 50.000 pibeænder – som heller ikke må handles. Det er derfor ret normalt at se pibeænder anvendt som apporteringsvildt til diverse hundeprøver, så de ender heldigvis ikke i skraldespanden – men hvorfor i alverden kunne de ikke lige så godt ende på en tallerken?
Dobbeltbekkasin og blisgås må ikke handles, hvorfor?
Skovsneppe må handles – dobbeltbekkasin må ikke. Canadagås må handles – blisgås må ikke. Ikke en eneste dykand må handles. Det er virkelig svært at se nogen form for logik i den måde, som staten har besluttet, hvilke arter som må handles og dermed komme ud til et langt større sultent publikum.

Due tournedos med grillet aubergine, karamelliserede sødekartoffelpuré og rødvinsglace. (Foto: Anders Larsen)

Reguleret vildt på menukortet bør være en no-brainer

Hvis alle hygiejneregler er overholdt, så burde det i princippet være ligegyldigt, hvilken art man som jæger ønsker at forhandle videre til konsum for den danske befolkning. Og det burde også være ligegyldigt, om arten var nedlagt i dens jagttid, eller om arten var nedlagt under regulering.
Jagten og jægerne nyder stor opbakning af befolkningen. Den kunne blive endnu større, hvis alle nedlagte vildtarter kunne blive serveret for flere ikke-jægere. Så hermed en opfordring til Folketingets politikere: Skal vi ikke gøre det lettere at servere kød af den bedste, sundeste og mest miljørigtige kvalitet til det danske folk?

 

Læs mere om vildt og madspild

Torben Møller-Nielsen
Torben Møller-Nielsen
Redaktør på JAGT, Vildt & Våben

Læs mere

Nyheder