LIEMKE LUCHS-1

Blaser Groups datterfirma Liemke sendte deres nydesignede clip on-sigte, LUCHS, på det europæiske marked tilbage i efteråret 2021. Liemke har tidligere udelukkende licenceret Infiray og HIKMicro i eget navn. Men denne gang er der tale om en tyskproduceret og nytænkt enhed- Liemke Luchs-1, der uden diskussion tåler et nærmere eftersyn. Specielt i den perfekte kombination med Blasers nye B2 serie af sigtekikkerter, som jeg netop nu er ved at teste den med.

LIEMKE LUCHS-1

Sensoren er af de gode på 640×512 i 12μm pixelpitch med temperaturfølsomhed på under 50mK. Objektivet er på 35mm med F1.0 blænde for 22m horisontalt synsfelt på 100m afstand. Displayet er af typen OLED og holder 1024×768 pixels. Du får hele ni timers drift på det integrerede Li-on batteri og hurtig opladning via USB-C stik. Den samlede vægt ender på 580g inklusive batteri og uden montage. Standby knappen er lidt anderledes end på de fleste natsigter, men giver behagelig tydelig indikation af tænd/sluk tilstand selv i mørket. Sigtet er klar til brug blot fem sekunder efter start, og det er faktisk på højde med Pulsar, der ellers er kendt for den bedste boot time på markedet. Glæder mig meget til at teste dette sigte på praktisk jagt i Sverige og lover at vende tilbage med flere detaljer.

Liemke føres i de fleste jagtbutikker i Danmark – Kig forbi for en demonstration!

Læs også: Termisk spotter med afstandsmåler

LIEMKE LUCHS-1. Liemke Thermal Optics – Thermal Imaging Monoculars & Attachments for Hunting / liemke.com