2Outdoor edge, RazorMax

Jeg købte min første Razor foldekniv fra Outdoor Edge på jagtrejse i USA for mange år siden. Muligheden for ude på jagten at kunne skifte hele bladet og konstant have en barberbladsskarp kniv giver stadig mange glæder, og har desuden resulteret i brug af skærefast handske på venstre hånd.

Outdoor Edge har lavet en lækker ny fastbladet udgave af denne kniv kaldet RazorMax. Som de andre knive i serien kommer den i meget synlig orange farve eller i klassisk sort. Skæftet er blevet opdateret og væsentlig mere ergonomisk og gribefast end de gamle lidt kedeligt formede. Låsemekanismen til de udskiftelige blade er blevet forsænket en smule, så den ikke så nemt går løs ved et uheld, som det er sket et par gange for mig på den gamle.

Kniven vejer 74g og der medfølger en skede samt seks knivsblade i 420J2 rustfrit stål med 56HRC – tre almindelige droppoint og tre lidt længere, slankere og spidsere til filetering.

Vejledende pris er 699 kr. – Find nærmeste forhandler på abmnortek.dk