3ANV Knives M311

En af de knive, jeg husker bedst fra forårets IWA-messe, er M311 Spelter fra tjekkoslovakiske ANV Knives. En solid fastbladet krabat med robust militært udseende. Kniven er en smule til den store og tunge side og produceret som hyldest til operation Spelter udført af den 311te tjekkoslovakiske bombeenhed i Royal Airforce under Anden Verdenskrig. ANV har lavet den i samarbejde med den tjekkoslovakiske hær, og den bliver pt. brugt under udenlandske operationer. Håndtaget er CNC-fræset micarta med utrolig godt håndgreb og kommer i forskellige farver. Knivsbladet er i Elmax stål med en hårdhed på 60 HRC og en tykkelse på 5 mm. Bladet kommer i varierende design og farvekombinationer. Der medfølger en solid skede i krympet kydex, der er pals og molle kompatibelt. Samlet længde er 28 cm. med et knivsblad på 12 cm. og en samlet vægt på 386 g.

Købes til 2770 kr. på anvknives.com – Der er desværre endnu ikke fundet en dansk forhandler.