Fasan - estragon
Fotograf: Betina Hastoft

Fasan Estragon

4 personer
600 g fasanbryster
2 spsk. smør
2 spsk. olivenolie
3 porrer
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 spsk. dijonsennep
3 spsk. tørret estragon
2½ dl piskefløde
2 dl vand
salt og peber
evt. majsstivelse

Skær hver fasanbrystfileterne i 3 stykker. Smelt 1 spsk. smør i en stor gryde og tilsæt 1 spsk. olie. Brun fasanstykkerne i gryden i ca. 1 minut. Hæld fasanstykkerne og væden i en skål, og sæt det til side.

Skær top og bund af porrerne og fjern de yderste blade. Skyl og rens porrerne og skær dem i skiver. Pil løg og hvidløg og hak dem fint.

Smelt 1 spsk. smør i gryden og tilsæt 1 spsk. olie. Kom løg, hvidløg, porrer, sennep og estragon i gryden og svits i et par minutter. Tilsæt de brunede fasanstykker, vand og fløde og lad retten simre under låg i ca. 10 minutter. Smag saucen til med salt og peber og jævn den evt. med majsstivelse.

Server den varme fasanret med ris eller brød.

TIP: Du kan også bruge frisk estragon, men så skal der væsentligt mere i, da frisk estragon ofte er mildere i smagen end den tørrede. Smag dig frem eller tilsæt et mix.

TIP: Retten er fryseegnet.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: