8Mårhunde udsat
Naturstyrelsen har forsynet fem mårhunde med GPS-halsbånd og udsat de fire på Fyn og én på Samsø. Formålet er at lade mårhundene forsøge at finde en mage. De udsatte dyr er alle steriliserede og bruges til at afsøge nye områder for forekomsten af artsfæller. De to lokaliteter er valgt, fordi der er indberetninger fra borgere om observationer af mårhund på Fyn, og fordi der er fundet et dødt eksemplar på Samsø. Sidstnævnte er dog formentlig skyllet i land på øen. Ved at bruge mårhunde med GPS-halsbånd kan man lettere indfange enlige mårhunde i et område, hvor arten er ved at etablere sig, og herved hindre deres udbredelse til for eksempel Fyn og omliggende øer. Finder man en død mårhund med GPS-halsbånd, bedes man kontakte Naturstyrelsen.




