Foto: Karel Gallas, Armando Frazao, Vlasto Opatovsky, Jolanda Aalbers, Traveller70 og Artist_R eller deepstock/Shutterstock
5Ræveangreb
I pinsen bed en aggressiv ræv både en voksen mand og en 11-årig dreng under deres ophold på en campingplads ved Esbjerg. Der blev straks udsted en reguleringstilladelse, og ræven blev skudt tirsdag aften. Reguleringsjægeren Anders Madsen var ikke i tvivl om, at der var tale om en syg ræv, da den ikke var bange for mennesker, lys eller larm. I skrivende stund undersøger man, om ræven var smittet med hundegalskab eller en mindre alvorlig lidelse.
Man ved fra Storbritannien, at aggressivitet hos ræve ikke behøver at skyldes hundegalskab, da denne sygdom aldrig er konstateret her. Derimod har man haft adskillige tilfælde af ræveangreb. Et par eksempler: Den 26. juni 2002 var der således en ræv, som angreb en 14 uger gammel dreng nær byen Dartfort i Kent. Ræven greb drengens hoved og forsøgte at slæbe ham væk, før forældrene kom til og skræmte ræven bort. I juni 2010 var der en byræv i London, som trængte ind i en bolig og forsøgte at angribe to tvillingepiger (spædbørn), som lå og sov i deres seng. I oktober samme år gik det endnu værre i byen Inveresk i Skotland, da en ræv bed næsen og 2½ fingre af en 37-årig mand, der lå i koma, ligesom et spædbarn blev skambidt i februar 2013, mens det lå i sin seng i bydelen Bromley i det sydøstlige London. Barnet fik skader i ansigtet og en finger bidt af.


