Den første gang
Adam er min jagtlærling, som jeg har lavet et forløb med omkring introduktion til jagtformer og viden om trækjagt. På sin vis er Adam en meget typisk nyjæger med sine 40 år, bosiddende i København (faktisk på Nørrebro) og uden stor viden om jagt, natur og teknikker. Derved er vores forløb en blanding af introduktion til jagt, selve jagterne og så alt den viden, der ligger omkring det at gå på jagt. Noget af det, vi ofte taler om, er, om noget er “normalt” – altså om det er rigtigt at gøre sådan og sådan.
Adams nysgerrighed omkring alle detaljerne og åbenhed for, hvordan ting kan gøres, oplever jeg heldigvis også hos mange andre nyjægere: At de rigtig gerne vil, og derfor også er meget forsigtige, før de gør noget for ikke at gøre noget forkert.
Mere om det senere.
Foto: Morten S. Knudsen samt G. Grigorov og Dennis Jacobsen/Shutterstock
Jagtformer
Vi startede med at regulere rågeunger, som var en god måde at starte på, og efter flere andre jagtformer var vi nået frem til trækjagt, som måske er min favorit-jagtform.
Duejagt er på mange måder virkelig vanskelig, for det kræver både udstyr og viden, men også færdigheder for at man får succes med det. Adam havde trænet op til, vi skulle ud, og var blevet venner med lerduerne, hvilket jo er en god start.
At duerne uden ler flyver noget aggressivt, viste sig dog snart.
På trækjagt efter duer
Som sædvanligt var jeg på duejagt på Amager i august. På grund af flysikkerheden må vi regulere fra 1/7., og da vi var ude en af de første dage i august, var forholdene ideelle. Der var godt med vind, og det var dejligt varmt.
Jeg havde siddet på en af mine favoritpladser med lokkere og udstyr sat ud og havde på en enkelt time skudt 15 duer, som slog fint på lokkerne.
Adam kom til og overtog min plads. Jeg sad så bag ham og var stemmen i hans øre, så jeg kunne hjælpe typisk med at fortælle, hvor duen kom fra, og hvornår han skulle bevæge sig efter den.
De første duer kom, og jeg kunne se, at træningen fra lerduerne fulgte med ud i naturen – op med geværet stille og roligt, så han var klar, når duen kom helt tæt på. Det gjorde den jo så ikke, da den så bevægelsen og slog af meget tidligt.
Det er måske en af de stærkeste ting i vores forløb, at jeg spotter detaljer, som vi lynhurtigt ændrer på, og så går det straks bedre.
Samtidig er det væsentligt, at det er i en god stemning, for den måde jeg har lært at gå på jagt er ved selv at lave fejlene og så få konsekvensen ved, at tingene ikke lykkes.
Eller ved at ældre jægere har irettesat mig, og det var sjældent specielt kærligt.
Min tilgang er helt igennem positiv, så vi hele tiden bygger på de gode oplevelser.
Ved næste due gik det meget bedre. Den kom tættere på, før Adam rykkede på den, og i to skud gik den til jorden. Adam var virkelig glad, og det var jeg også. Adams første due var en realitet.
Duerne kom i en lind strøm, og mulighederne var gode. Efter et par stykker havde vi også fået ændret lidt på, hvornår reaktionen skulle komme, og det var fint på plads.
Næste skridt
Som tidligere beskrevet er forsigtighed et fast element hos de fleste nyjægere. Det er også rigtig godt i de fleste situationer, for jagt er en farlig aktivitet, og sikkerheden skal være høj.
Udfordringen i forhold til konkret jagt er, at, når først den gode situation opstår, så skal man vente til det rigtige øjeblik og så være håndfast i sin afvikling. Det betyder, at man skal gå lidt kontant til det. Tro på det, for så er chancerne for et godt resultat bedre.
Det var netop den del, som vi nu fokuserede på, og det gav med det samme resultater. Skydningen blev endnu bedre, og timingen blev helt rigtig. Og Adam gav selv udtryk for, at han kunne mærke en afgørende forskel i den måde, han gik til afviklingen på. Det er den samme timing, alle jægere leder efter, og ved at have mig i øret til at sætte i værk på det rigtige tidspunkt kom det hurtigt på plads.
Det sjove er, at, da først den der fornemmelse for timingen var der, så kunne Adam fint klare det, uden at jeg sagde noget. Jeg var der blot og kunne begynde at holde øje med fuglene bagfra. Det gav så også muligheder, så antallet af nedlagte fugle steg.
Afslutning
Da eftermiddagen var slut, havde Adam to store bundter fugle i hænderne, som han kunne tage med hjem og omsætte til retter til bordet.
Også nyjægerne lægger vægt på, at udbyttet skal ende på spisebordet. Samtidigt havde han fået timingen og den håndfaste tilgang, som giver resultater. Jeg glæder mig allerede til vores næste jagter.
