Sika, Cervus nippon, er blevet erklæret invasiv af EU og Danmark, og skal derfor udryddes i hele Europa. Sika har været i Danmark i over 100 år og har aldrig gjort det store væsen af sig. Det er faktisk de færreste, der har set en sika på den frie vildtbane og med god grund, da bestanden i hele Danmark vurderes til kun at bestå af måske op til 1.500 individer. I 2024 blev der nedlagt cirka 600 sikaer. Derfor virker det også som lidt af en overreaktion nærmest at udstede en fatwa mod den lille hjort i Danmark.

De forskellige underarter af sikahjorte har ikke samme kromosom antal

Men en sika er ikke bare en sika. Ifølge sika-ekspert Verner Hansen, kan arten opdeles i to grupper. De større (hortuloide) underarter fra fastlandet, f.eks. Cervus nippon hortulorum & manchuricus, som har 68 kromosomer, og de mindre (nipponoide) underarter fra øerne, herunder Japan, f.eks. Cervus nippon nippon & yesoensis, som har 66 kromosomer.

Disse arter er altså meget forskellige både fysisk og genetisk. Fastlandsarterne har 68 kromosomer (ligesom krondyr) og er relativt store, mens ø-arterne har 66 kromosomer og er mindre! Så hvis de danske sika stammer fra Japan, er det tvivlsomt, at de overhovedet kan få levedygtigt afkom med krondyr, og hvis de engelske sikaer stammer fra fastlandet, så har de samme kromosom antal som det engelske kronvildt – og kan dermed få levedygtigt og fertilt afkom.

Dermed vil man også kunne opdele bestandene af sika i Europa i to, hvor sikaerne med 66 er ikke-hjemmehørende, men ikke invasive, og dem med 68 kromosomer kan erklæres invasive. Det er i det hele taget ikke en ny tanke.

Canadiske og europæiske bævere hybridserer ikke

I Europa er der udsat canadiske bævere, som har 40 kromosomer, og de lever fint side om side med europæiske bævere uden at hybridisere, da de europæiske har 48 kromosomer. Dette med til at bestyrke teorien om den udeblevne danske hybridsering af sika- og kronvildt.

Hvad begrunder at sikaen er invasiv?

Vi har set nærmere på den danske begrundelse for at erklære sika invasiv. Den kan findes på hjemmesiden for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Det første, der springer i øjnene, er kildehenvisningerne, altså det faglige grundlag for vurderingen. Dem er der 12 af, hvoraf de tre er danske, men de forholder sig ikke til de tre punkter, som er de væsentligste årsager til, at sika erklæres invasiv. De tre danske kilder handler nemlig om vildtudbytte, bestandsstørrelse og trafikuheld med større vilde dyr. Resten af kilderne er fra udlandet, primært England, som i parentes bemærket IKKE er medlem af EU (og ej heller Skotland og Nordirland) og er det land med de største problemer med hybridisering mellem sika og krondyr.

Sika problematik kommer fra ikke-EU land

I vurderingen af sika, både i Danmark og i EU, forlader man sig altså på en problematik fra et ikke-EU land, som har en kronvildtstamme, der er noget mindre end den danske, og med underarter af sika, som sandsynligvis ikke er de samme som underarten i Danmark. De er større og har samme kromosom-antal som kronvildtet.

Dansk sika vurdering

Tilbage til den danske vurdering. Der benyttes en skala fra 0-3 på seks parametre, som er 1. spredningspotentiale, 2. levestedets bevarings- og naturværdi, 3. påvirkningen på hjemmehørende arter, 4. påvirkning på økosystemfunktioner, 5. økonomiske effekter og 6. helbredseffekter. På de første tre parametre scorer sika hhv. 3, 2 og 3 point, mens sika på de sidste tre scorer hhv. 1, 1 og1.

Her er begrundelsen for de første tre parametre: 

1. Spredning af sika i Danmark

Spredningspotentiale: 3 (høj). Spredningspotentialet for sika er vurderet som højt ud fra forsigtighedsprincippet og erfaringer fra udlandet. I Storbritannien ekspanderer sika bestande med 3-5 km om året, og den vurderes at have et højt reproduktionspotentiale. Enkeltindivider kan etablere sig mere end 50 km fra deres opvækstområde. I Danmark vurderes de vildtlevende bestande af sika kun at være begrænset af jagt og afhegninger af skove og naturområder. (Data: Sikker).

Kommentar: Man har IKKE undersøgt spredningen af sika i Danmark, men til gengæld nedlægges sika primært de steder, hvor den har været de sidste 100 år, dvs. især i Østjylland og enkelte steder på Sjælland. Så spredningen af sika i Danmark er meget forskellig fra spredningen i UK – nærmest ikke-eksisterende. Så det kan godt være, at data er sikker for UK, men er det ikke for Danmark.

2. Levestedets bervarings- og naturværdi

Levestedets bevarings- og naturværdi: 2 (middel). Bevarings- og naturværdi for sikas levesteder er vurderet som middel. Sika lever primært i skovområder, men kan også findes i vådområder. Den trives særligt i områder med løvskov med tæt bundvegetation, men de findes også i nåleskov og i heder. (Data: Meget sikker).

Kommentar: Kort sagt, så lever sika de fleste steder og er ikke særlig kritisk med sine biotopkrav. Der er ingen data, der påpeger, at danske sika ødelægger levestedet, så hvorfor den scorer 2 her, og data betegnes som meget sikker, må stå hen i det uvisse.

3. Påvirkning af hjemmehørende arter

Påvirkning af hjemmehørende arter: 3 (høj). Påvirkning af hjemmehørende arter er ud fra forsigtighedsprincippet og erfaringer fra udlandet vurderet som høj, fordi sika kan krydse med krondyr. Afkommet efter krydsninger af krondyr og sika er fertilt, hvorved der sker en irreversible indblanding af sika-gener i krondyrbestandene. Desuden kan sika fortrænge rådyr. Ved høje tætheder kan sikas nedgræsning af vegetationen i skovbunden få negative effekter på diversiteten eller tætheden af skovens fauna, fx invertebratsamfund, småfugle, hasselmus og andre smågnavere. Hvor voldsom påvirkningen på de hjemmehørende arter er, afhænger af bestandstætheden af sika. (Data: Meget sikker).

Kommentar: Igen er der ingen data fra Danmark. Selvom vi har haft sika gående sammen med krondyr i over 100 år, er der ikke dokumenteret et eneste tilfælde af hybridisering. Hvordan man kan skrive, at nedgræsning af skovbund har negativ effekt på biodiversiteten, samtidig med at alle førende biologer sukker efter mere afgræsning af større græssere, virker decideret selvmodsigende. At data er meget sikker, når der ikke er påvist hybrider efter 100 år i Danmark, er meget mærkeligt.

Nogen har et horn i siden sikaen

Det virker som om, at både EU og SGAV har haft et ”horn” i siden på sika – en lille hjorteart, som der ikke har været problemer med i over 100 år i Danmark, og som nu skal udryddes – måske på et forkert grundlag.

Sika er et fremragende jagtobjekt, smager fortræffeligt, og er en berigelse af vores natur.

Vi kan kun håbe på, at Danmark vil forsøge at blive undtaget fra EU’s alt for stramme holdning til sika, og at det charmerende lille dyr kan få lov at leve videre i Danmark med den mildere betegnelse: ikke-hjemmehørende. Under alle omstændigheder er der jo ikke nogen, der kan tvinge de danske jægere til at udrydde sikaen.

Påvirkning af økosystemfunktioner: 1 (lav). Sika’s påvirkninger af økosystemfunktioner vurderes til lav ved de aktuelle tætheder i Danmark. Sikabestande kan opnå højere tætheder end krondyr4,5. I områder med tætte bestande kan sikas nedgræsning af vegetationen få væsentlige negative effekter på den naturlige regeneration af skove7,8. Dådyrs nedgræsning kan føre til ændrede interaktioner og dynamikker mellem skovens hjemmehørende arter, nedgræsningen kan forventes at medføre ændringer i bestøvning og frøspredning og i levevilkårene for fugle, småpattedyr og skovlevende flagermus7,8,9,10. Sika menes også at kunne forårsage øget erosion og forringe vandkvaliteten i vandløb og vådområder4. (Data: Middel)

Økonomiske effekter: 1 (lav). De økonomiske effekter for sika er vurderet til lav. Sika kan forvolde skade på skove ved barkskrælning og bid af bladknopper og skud4,7. Reparation af køretøjer efter påkørsler af sika eller uheld efter undvigemanøvrer kan være en privatøkonomisk udgift, men med artens aktuelle forekomst er risikoen for trafikuheld lav11. Sika kan bære en række patogener, som kan smitte husdyr i landbrugsproduktion, fx nematoden Asworthius sidema12. (Data: Sikker)

Helbredseffekter: 1 (lav). Helbredseffekter for sika er vurderet som lav og relateres til risiko for trafikuheld8. Sika kan være bærer af en række zoonotiske vira, bakterier og parasitter12. (Data: Sikker)

Klider:

Asferg T, Clausen P, Christensen TK, m.fl. 2016. Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. Institut for Bioscience & Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 195.

Aarhus Universitet, Fauna. https://fauna.au.dk/jagt-og-vildtforvaltning/vildtudbytte (besøgt 1.april 2022).

Elmeros M, Andersen PN, Sunde P, m.fl. 2014. Påkørte større vilde dyr i Danmark 2003-2012. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, nr. 91.

Læs mere om
SIKA Danmarks Forbudte Hjort

  Fra jagtbar art til jaget vildt >  
  JAGT, Vildt & Våben kæmper for Sikaen > 
  FACE møde men sika var ikke på dagsordenen! > 
  Invasive arter – Invasive tanker >  
  Sika sagen: EU makværk >  
  STØT Borgerforslag: Udsæt beslutningen om at sikavildt i Danmark skal udryddes >  
  Sika-sagen og EU >  
  Sika-debatten: Fra invasiv art til lokal forståelse og fornuft >  
  Sika hjorten >  
  Sika sagen – Ro på aftrækkerfingeren… >  
  Jagt på sika og sika-hybrider i Irland >  
  Sikavildt er ikke et problem på Katholm Gods – tværtimod >  
  Sjælden underart kan gå tabt, hvis sikaer bortskydes >  
  Sikahjorte er nu erklæret invasive >