Hunbjørne med unger kommer tættere på bebyggelse

Af undersøgelser foretaget i Sverige af brunbjørne fremgår det, at hanner af brunbjørne ofte dræber bjørneungerne for derefter at parre sig med hunbjørnen. Det samme forekommer også blandt løver i Afrika.

Det er ikke fordi hunbjørne med unger ønsker menneskelig kontakt, men det er et udtryk for at hunbjørnene føler sig nødsaget til at vige for hanbjørne for at beskytte deres afkom. Data kommer fra et studie af brunbjørne ”Det Skandinaviske Bjørneprojekt”, som har afdækket, hvordan hanbjørne overfalder og dræber hunbjørnens unger for derefter at parre sig med den og videreføre sine gener.
”Det har meget stor betydning for dødeligheden blandt ungerne, og for hvilke strategier hunbjørnene vælger for at undgå det.
– Hunner med små unger befinder sig i parringstiden tættere på mennesker, og det gør de kun, når de har unger. For her er der ingen store hanbjørne” siger Jonas Kindberg, som er leder af projektet.
Hanbjørne holder sig som udgangspunkt på afstand af bebyggelser, som altså derfor er blevet et helle for hunbjørnene og deres unger.

Hunbjørne og unger ved bebyggelse – svensk fænomen

Fænomenet, hvor hannerne dræber ungerne og parrer sig med deres mor, er ikke universelt. Det kendes eksempelvis ikke i Nordamerika, hvor man ligesom i Sverige har en stor population af brunbjørne.”
Denne nye viden er vigtig, ikke mindst for indbyggerne i områder med brunbjørne i Skandinavien, påpeger Joans Kindberg.
”Det er typisk hen over foråret og sommeren, at hunbjørne med unger ses tæt på byer og bebyggelser i Sverige, og det kan gøre indbyggerne urolige.
– De kommer egentlig kun, fordi de er mere bange for hanbjørne end for mennesker, siger Jonas Kindberg.

(Foto: Piotr Krzeslak/Shutterstock)

Det Skandinaviske Bjørneprojekt

“Det Skandinaviske Bjørneprojekt” blev iværksat i 1984 og forskere har monitoreret flere generationer af brunbjørne i det centrale og nordlige Sverige.
I begyndelsen trackede man bjørnene ved hjælp af halsbånd, der kunne udsende signaler, der blev opfanget af antenner.
Senere benyttede forskerne sig af GPS-halsbånd, så det var muligt at følge bjørnenes færden 24 timer i døgnet.
Samtidig satte man sensorer på bjørnene, så man blandt andet var i stand til at måle deres puls og dermed deres aktivitetsniveau.
Disse målinger har vist at bjørnene er mest aktive om natten, når de færdes i områder, hvor der bor mennesker, og når det er sæson for jagt og bærplukning i Sverige. Dette indikerer bjørne så vidt muligt undgår at færdes tæt på mennesker.

Læs mere

Nyheder