Fakta sika hjort SIKAHJORT Cervus nippon

Sikaen er god til at tilpasse sig og er i øvrigt i stand til at hybridisere med eksempelvis kronvildt og er således en reel fare for de oprindelige europæiske vildtstammer, hvor disse to arter forefindes i samme biotop.
Samtidig er sikaerne meget hårde ved skovbruget, og derfor regnes mange af de sikabestande, der er i Europa for at være et reelt eller potentielt kommende problem for såvel det oprindelige dyreliv som for forstvæsenet.

Trofæerne

Nu er der jo ikke tale om design i en af naturens skabninger, men om evolutionære tilpasninger, men det er, som om den tyske arkitekt, van der Rohe’s arkitektoniske formulering om ”Less is more” passer perfekt på sikahjortens smukke gevirer. De kan på ingen måde matche kronhjortens i imposant storhed eller dåhjortens i massivt blikfang, men det relativt lille trofæ med sjældent over otte sprosser er enkelt, smukt og funktionelt – præcis som van der Rohe’s arkitektur.

Skema, der viser medaljekravene til trofæer af sikahjort opmålt i CIC-systemet

Skema, der viser medaljekravene til trofæer af sikahjort opmålt i SCI-systemet

Sikavildtets mobilitet

I brunsten, som her på den nordlige halvkugle falder fra september og godt ind i november, er hjortene ganske territorialhævdende, og alt efter størrelse og styrke kan de forsvare et område, som kan være på op til et par hektar – hvad der svarer til fire fodboldbaner…

Et studie fra 2014 i Tjekkiet, hvor man også har introduceret sikavildtet, påviser, at denne vildtart også kan være ganske mobil.

Lidt afhængig af, hvilken regnemetode der anvendes, så resulterede studiet i, at dyrene har et kernehabitat på et sted mellem 819 og 3620 hektar.*1

Et ældre polsk/japansk studie fra 1998 ser på hundyrenes kernehabitat og kommer frem til, at de fire hundyr, som de har studeret, ikke bevæger sig mere end højest nødvendigt – blot et sted mellem 11,2 og 20,2 hektar, alt efter årstiden og fødetilgangen.*2

*1 Home range size and spatio-temporal dynamics of male sika deer (Cervus nippon; Cervidae, Artiodactyla) in an introduced population

*2 Home range size and habitat use in radio-collared female sika deer at high altitudes in the Tanzawa Mountains, Japan